Benchmarking-værktøj: Energiforbrug i etageboligejendomme

Jeremy Wernet Rasmussen (Udvikler), Jesper Kragh (Udvikler), Jørgen Rose (Udvikler), Ole Michael Jensen (Udvikler), Christian Grau Sørensen (Udvikler)

Publikation: Bidrag der ikke har en tekstformSoftwareprogramFormidling

Abstract

Energiforbruget i stort set ens etageboligbebyggelser varierer fra ejendom til ejendom, ligesom forbruget i en ejendom varierer fra år til år. Hertil kommer, at effekten af forbedringer afhænger af før-forbruget fordelt på rumvarme, luftskifte og varmt vand.
Det er derfor vanskeligt at vurdere størrelsen af det reelle energiforbrug, og at fremskrive energiforbrug og CO2-emissioner, ikke mindst i forbindelse med energirenoveringer og andre tiltag relateret til den grønne omstilling.
Oftest er effekten af energimæssige forbedringer forskellig fra den forventede effekt på grund af ”rebound effekter” idet energibesparelser kan blive omsat til indeklimaforbedringer og øget komfort, eller påvirkes af ændringer i beboerantal, boligbrug mv.
Dette kompleks gør, at der er behov for udvikling og formidling af et enkelt værktøj til fastlæggelse og vurdering af energiforbrugets udvikling og størrelse i en vilkårlig etageboligbebyggelse, og som kan fastlægge den sandsynlige effekt af energimæssige tiltag, under hensyntagen til rebound-effekter mv.
Der er udviklet et benchmarking-værktøj der henvender sig dels til boligadministrationer, boligselskaber og energiansvarlige og dels til rådgivere, ingeniør- og arkitektvirksomheder med ansvar for gennemførelsen af energirenoveringsprojekter, samt energiplanlæggere og forsyningsselskaber.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato1 sep. 2021
UdgivelsesstedKøbenhavn
Udgave1
PublikationsmedierWeb
StatusUdgivet - 1 sep. 2021

Emneord

  • Benchmarking
  • Varmeforbrug
  • Etageboligbyggeri
  • Vandforbrug
  • Energibesparelse
  • CO2 emission
  • Elforbrug

Citationsformater