Brugerorienteret design i praksis: Hvordan faglighed, tilgang og arbejdsformanvendes, integreres og forankres i virksomheder

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

4447 Downloads (Pure)

Resumé

Denne PhD-afhandling undersøger hvordan brugerorienteret design som

faglighed, tilgang og arbejdsform anvendes, ligesom det undersøges, hvordan

den kan integreres og forankres i virksomheder. Projektet er motiveret af på

den ene side at have erfaret værdien af brugerorienteret designtilgang i praksis

og samtidigt oplevet et problematisk forhold i praktiseringen og integreringen

af tilgangen i virksomheder. Projektet viser, at de initierende erfaringer ikke er

enkeltstående, men de repræsenterer generelle tendenser og problematikker i

forbindelse med anvendelsen, integreringen og forankringen af brugerorienteret

design i virksomheder. Belysningen af problematikkerne skildrer således centrale

og særlige karakteristika og kan derigennem danne grundlag for løsningsforslag på

de problematiske forhold.

Udviklingen af brugerorienterede design metodikker er undersøgt med henblik på

at forstå fagligheden, tilgangen og arbejdsformen. Dette har ligeledes givet indblik

i den brugerorienterede designs rationale, menneskesyn og problemforståelse.

Således har den metodiske undersøgelse dannet grundlag for forståelsen

af problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af

brugerorienteret design i praksis.

Problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af

brugerorienteret design er adresseret i en større dansk virksomhed, Bang &

Olufsen A/S, hvor brugerorienterede design aktiviteter blev planlagt og udført

i relation til igangværende projekter. De brugerorienterede design aktiviteter

bygger hovedsageligt på etnografisk inspirerede feltarbejder, hvor video er

anvendt til registrering af hændelserne under feltarbejdet. Det brugerorienterede

videomateriale er bragt til anvendelse i workshops, hvor relevante designere,

interaktionsdesignere, programmører m.fl. har samarbejdet omkring det. Udførelsen

af aktiviteterne er det centrale i afhandlingens cases, hvorfor disse er registreret

på video. Dette videomateriale er holdt op mod projektets forskningsinteresse

gennem nøje interaktionsanalyser. Forståelsen af de partikulære observationer i

videomaterialet er blevet katalyseret med teorier af Aristoteles, Bourdieu, Flyvbjerg,

Merleau-Ponty og Schön m.fl. Den teoretiske belysning udfolder og beskriver

sammenhængen mellem de forskellige arbejdsformer og rationaler i forhold til de

intersubjektive relationer, der eksisterer mellem de forskellige aktører.

Projektet viser, at brugerorienteret design har en særlig abduktiv arbejdsform,

som bygger på en uafgrænset problemforståelse og en socialkonstruktivistisk

tilgang. I studiet af det partikulære i brugerorienteret videomateriale er et særligt

kropsligt engagement i de brugerorienterede designeres arbejdsform observeret.

Gennem det kropslige engagement placerer de brugerorienterede designere sig i

videomaterialets aktuelle problematik - de bliver værende i problematikken, hvilket

fordrer en indgående og empatisk forståelse af dennes dimensioner, særheder

og berøringspunkter. Dette betyder, at de brugerorienterede designere kommer

i dialog med problematikken, hvilket har en central indvirkning på progressionen

og udfaldet. Progressionen er i midlertidig ikke alene et resultat af dialogen med

problematikken, men den er ligeledes præget af det intersubjektive forhold mellem

deltagerne. Selvom deltagerne i brugerorienterede designaktiviteter aktivt tilstræber

et demokratisk samarbejde, hvor bearbejdningen af problematikken er det centrale,

så er progressionen og udfaldet alligevel under påvirkning af de intersubjetive

relationer mellem deltagerne - her er de konkrete deltageres professionelle

placering, viden, interesse og erfaring af betydning. De intersubjektive relationers

betydning står særligt tydeligt frem i samarbejdet med deltagere, som er uvante

overfor den brugerorienterede arbejdsform. Arbejdet med det brugerorienterede

materiale påvirkes, når uvante deltagere engagerer sig i bearbejdningen af det

brugerorienterede materiale, idet de nye deltagere ikke formår at engagere sig i

den abduktive arbejdsform. De dyrker ikke det partikulære i det brugerorienterede

materiale, hvorfor de heller ikke etablerer en dialog med problematikkerne i samme

udstrækning som de brugerorienterede designere. I stedet anvender de nye

deltagere deres vante arbejdsform, og i det konkrete tilfælde resulterer dette i en

dekontekstualiseret dialog. Dette indbefatter en risiko for, at den brugerorienterede

designtilgang ikke kommer til sin ret og derved mister en stor del af sin umiddelbare

værdi og relevans.

Deltagernes forskellige arbejdsformer vidner om forskellige rationaler. Rationalet

bag brugerorienteret design bygger på flere praktiske vidensformer, nemlig techne

og fronesis. I virksomhederne derimod har den tekniske rationalitet vundet indpas,

men tilgangen og arbejdsformen indenfor dette rationale har ikke vist sig egnet

til at håndtere brugerorienterede problematikker. Samtidigt har tilhængerne af

den tekniske rationalitet fundet det problematisk at tilegne sig den nødvendige

brugerorienterede arbejdsform, hvilket vidner om et dilemma for udførelsen af

brugerorienteret design i praksis. Disse forhold er med til at hæmme udførelsen og

forankringen af den brugerorienterede designtilgang.

I en af de konkrete cases, som bearbejdes i afhandlingen, søger en erfaren

brugerorienteret designer at gøre det brugerorienterede materiale mere

håndgribeligt for de nye deltagere ved at anvende metoder, som har sit ophav i

den tekniske rationalitet, og som har vundet bredt indpas. Dette betyder, at erfarne

brugerorienterede designere i praksis forholder sig til denne 'rationale-problematik'

og søger at imødekomme tilhængerne af den tekniske rationalitet ved at skabe en

fælles platform for samarbejde.

En succesfuld anvendelse, integrering og forankring af brugerorienteret design

kræver, at der sættes ind på forskellige niveauer, og at de forskellige involverede

parter engagerer sig aktivt i samarbejdet. Det er afgørende, at tilrettelæggelsen

henvender sig til begge rationalers forskellige arbejdsformer i en sådan grad, at det

muliggør aktiv deltagelse fra de forskellig deltagere. Samtidigt må de konkrete og

anvendte metoder ikke tage en sådan karakter, at de ikke længere stemmer overens

med rationalernes grundforståelse. I forhold til de brugerorienterede designere

stiller dette krav til den metodisk viden og forståelse for "rationale-problematikkens"

karakter samt vilje til at imødekomme tilhængerne fra den tekniske rationalitet.

For de nye deltagere, som er forankret i den tekniske rationalitet, kræver dette, at

de ligeledes er villige til at en anden arbejdsform på sig og distancere sig fra eget

rationales idealer.

Det vil sige, at et fremtidigt udbytterigt samarbejde mellem brugerorienterede

designere og virksomheder bygger på gensidig anerkendelse, samt vilje og evne til

at imødekomme og favne andre arbejdsformer, tilgange og rationaler.

Bidragets oversatte titelUser-Centered design in practice: How professional competency, approach and procedure are applied, integratedand grounded in businesses
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedAalborg
ForlagInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
Antal sider209
StatusUdgivet - 2008

Fingeraftryk

working method
rationality
video
dialogue
currency
witness
Values
experience
firm

Emneord

  • brugerorienteret design
  • design metodikker

Citer dette

@phdthesis{8794eff03a1611de8a17000ea68e967b,
title = "Brugerorienteret design i praksis: Hvordan faglighed, tilgang og arbejdsformanvendes, integreres og forankres i virksomheder",
abstract = "Denne PhD-afhandling unders{\o}ger hvordan brugerorienteret design somfaglighed, tilgang og arbejdsform anvendes, ligesom det unders{\o}ges, hvordanden kan integreres og forankres i virksomheder. Projektet er motiveret af p{\aa}den ene side at have erfaret v{\ae}rdien af brugerorienteret designtilgang i praksisog samtidigt oplevet et problematisk forhold i praktiseringen og integreringenaf tilgangen i virksomheder. Projektet viser, at de initierende erfaringer ikke erenkeltst{\aa}ende, men de repr{\ae}senterer generelle tendenser og problematikker iforbindelse med anvendelsen, integreringen og forankringen af brugerorienteretdesign i virksomheder. Belysningen af problematikkerne skildrer s{\aa}ledes centraleog s{\ae}rlige karakteristika og kan derigennem danne grundlag for l{\o}sningsforslag p{\aa}de problematiske forhold.Udviklingen af brugerorienterede design metodikker er unders{\o}gt med henblik p{\aa}at forst{\aa} fagligheden, tilgangen og arbejdsformen. Dette har ligeledes givet indbliki den brugerorienterede designs rationale, menneskesyn og problemforst{\aa}else.S{\aa}ledes har den metodiske unders{\o}gelse dannet grundlag for forst{\aa}elsenaf problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen afbrugerorienteret design i praksis.Problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen afbrugerorienteret design er adresseret i en st{\o}rre dansk virksomhed, Bang &Olufsen A/S, hvor brugerorienterede design aktiviteter blev planlagt og udf{\o}rti relation til igangv{\ae}rende projekter. De brugerorienterede design aktiviteterbygger hovedsageligt p{\aa} etnografisk inspirerede feltarbejder, hvor video eranvendt til registrering af h{\ae}ndelserne under feltarbejdet. Det brugerorienteredevideomateriale er bragt til anvendelse i workshops, hvor relevante designere,interaktionsdesignere, programm{\o}rer m.fl. har samarbejdet omkring det. Udf{\o}relsenaf aktiviteterne er det centrale i afhandlingens cases, hvorfor disse er registreretp{\aa} video. Dette videomateriale er holdt op mod projektets forskningsinteressegennem n{\o}je interaktionsanalyser. Forst{\aa}elsen af de partikul{\ae}re observationer ivideomaterialet er blevet katalyseret med teorier af Aristoteles, Bourdieu, Flyvbjerg,Merleau-Ponty og Sch{\"o}n m.fl. Den teoretiske belysning udfolder og beskriversammenh{\ae}ngen mellem de forskellige arbejdsformer og rationaler i forhold til deintersubjektive relationer, der eksisterer mellem de forskellige akt{\o}rer.Projektet viser, at brugerorienteret design har en s{\ae}rlig abduktiv arbejdsform,som bygger p{\aa} en uafgr{\ae}nset problemforst{\aa}else og en socialkonstruktivistisktilgang. I studiet af det partikul{\ae}re i brugerorienteret videomateriale er et s{\ae}rligtkropsligt engagement i de brugerorienterede designeres arbejdsform observeret.Gennem det kropslige engagement placerer de brugerorienterede designere sig ivideomaterialets aktuelle problematik - de bliver v{\ae}rende i problematikken, hvilketfordrer en indg{\aa}ende og empatisk forst{\aa}else af dennes dimensioner, s{\ae}rhederog ber{\o}ringspunkter. Dette betyder, at de brugerorienterede designere kommeri dialog med problematikken, hvilket har en central indvirkning p{\aa} progressionenog udfaldet. Progressionen er i midlertidig ikke alene et resultat af dialogen medproblematikken, men den er ligeledes pr{\ae}get af det intersubjektive forhold mellemdeltagerne. Selvom deltagerne i brugerorienterede designaktiviteter aktivt tilstr{\ae}beret demokratisk samarbejde, hvor bearbejdningen af problematikken er det centrale,s{\aa} er progressionen og udfaldet alligevel under p{\aa}virkning af de intersubjetiverelationer mellem deltagerne - her er de konkrete deltageres professionelleplacering, viden, interesse og erfaring af betydning. De intersubjektive relationersbetydning st{\aa}r s{\ae}rligt tydeligt frem i samarbejdet med deltagere, som er uvanteoverfor den brugerorienterede arbejdsform. Arbejdet med det brugerorienteredemateriale p{\aa}virkes, n{\aa}r uvante deltagere engagerer sig i bearbejdningen af detbrugerorienterede materiale, idet de nye deltagere ikke form{\aa}r at engagere sig iden abduktive arbejdsform. De dyrker ikke det partikul{\ae}re i det brugerorienteredemateriale, hvorfor de heller ikke etablerer en dialog med problematikkerne i sammeudstr{\ae}kning som de brugerorienterede designere. I stedet anvender de nyedeltagere deres vante arbejdsform, og i det konkrete tilf{\ae}lde resulterer dette i endekontekstualiseret dialog. Dette indbefatter en risiko for, at den brugerorienterededesigntilgang ikke kommer til sin ret og derved mister en stor del af sin umiddelbarev{\ae}rdi og relevans.Deltagernes forskellige arbejdsformer vidner om forskellige rationaler. Rationaletbag brugerorienteret design bygger p{\aa} flere praktiske vidensformer, nemlig techneog fronesis. I virksomhederne derimod har den tekniske rationalitet vundet indpas,men tilgangen og arbejdsformen indenfor dette rationale har ikke vist sig egnettil at h{\aa}ndtere brugerorienterede problematikker. Samtidigt har tilh{\ae}ngerne afden tekniske rationalitet fundet det problematisk at tilegne sig den n{\o}dvendigebrugerorienterede arbejdsform, hvilket vidner om et dilemma for udf{\o}relsen afbrugerorienteret design i praksis. Disse forhold er med til at h{\ae}mme udf{\o}relsen ogforankringen af den brugerorienterede designtilgang.I en af de konkrete cases, som bearbejdes i afhandlingen, s{\o}ger en erfarenbrugerorienteret designer at g{\o}re det brugerorienterede materiale mereh{\aa}ndgribeligt for de nye deltagere ved at anvende metoder, som har sit ophav iden tekniske rationalitet, og som har vundet bredt indpas. Dette betyder, at erfarnebrugerorienterede designere i praksis forholder sig til denne 'rationale-problematik'og s{\o}ger at im{\o}dekomme tilh{\ae}ngerne af den tekniske rationalitet ved at skabe enf{\ae}lles platform for samarbejde.En succesfuld anvendelse, integrering og forankring af brugerorienteret designkr{\ae}ver, at der s{\ae}ttes ind p{\aa} forskellige niveauer, og at de forskellige involveredeparter engagerer sig aktivt i samarbejdet. Det er afg{\o}rende, at tilrettel{\ae}ggelsenhenvender sig til begge rationalers forskellige arbejdsformer i en s{\aa}dan grad, at detmuligg{\o}r aktiv deltagelse fra de forskellig deltagere. Samtidigt m{\aa} de konkrete oganvendte metoder ikke tage en s{\aa}dan karakter, at de ikke l{\ae}ngere stemmer overensmed rationalernes grundforst{\aa}else. I forhold til de brugerorienterede designerestiller dette krav til den metodisk viden og forst{\aa}else for {"}rationale-problematikkens{"}karakter samt vilje til at im{\o}dekomme tilh{\ae}ngerne fra den tekniske rationalitet.For de nye deltagere, som er forankret i den tekniske rationalitet, kr{\ae}ver dette, atde ligeledes er villige til at en anden arbejdsform p{\aa} sig og distancere sig fra egetrationales idealer.Det vil sige, at et fremtidigt udbytterigt samarbejde mellem brugerorienterededesignere og virksomheder bygger p{\aa} gensidig anerkendelse, samt vilje og evne tilat im{\o}dekomme og favne andre arbejdsformer, tilgange og rationaler.",
keywords = "brugerorienteret design, design metodikker",
author = "Poulsen, {S{\o}ren Bolvig}",
year = "2008",
language = "Dansk",
publisher = "Institut for Arkitektur og Medieteknologi",

}

Brugerorienteret design i praksis : Hvordan faglighed, tilgang og arbejdsformanvendes, integreres og forankres i virksomheder. / Poulsen, Søren Bolvig.

Aalborg : Institut for Arkitektur og Medieteknologi, 2008. 209 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Brugerorienteret design i praksis

T2 - Hvordan faglighed, tilgang og arbejdsformanvendes, integreres og forankres i virksomheder

AU - Poulsen, Søren Bolvig

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Denne PhD-afhandling undersøger hvordan brugerorienteret design somfaglighed, tilgang og arbejdsform anvendes, ligesom det undersøges, hvordanden kan integreres og forankres i virksomheder. Projektet er motiveret af påden ene side at have erfaret værdien af brugerorienteret designtilgang i praksisog samtidigt oplevet et problematisk forhold i praktiseringen og integreringenaf tilgangen i virksomheder. Projektet viser, at de initierende erfaringer ikke erenkeltstående, men de repræsenterer generelle tendenser og problematikker iforbindelse med anvendelsen, integreringen og forankringen af brugerorienteretdesign i virksomheder. Belysningen af problematikkerne skildrer således centraleog særlige karakteristika og kan derigennem danne grundlag for løsningsforslag påde problematiske forhold.Udviklingen af brugerorienterede design metodikker er undersøgt med henblik påat forstå fagligheden, tilgangen og arbejdsformen. Dette har ligeledes givet indbliki den brugerorienterede designs rationale, menneskesyn og problemforståelse.Således har den metodiske undersøgelse dannet grundlag for forståelsenaf problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen afbrugerorienteret design i praksis.Problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen afbrugerorienteret design er adresseret i en større dansk virksomhed, Bang &Olufsen A/S, hvor brugerorienterede design aktiviteter blev planlagt og udførti relation til igangværende projekter. De brugerorienterede design aktiviteterbygger hovedsageligt på etnografisk inspirerede feltarbejder, hvor video eranvendt til registrering af hændelserne under feltarbejdet. Det brugerorienteredevideomateriale er bragt til anvendelse i workshops, hvor relevante designere,interaktionsdesignere, programmører m.fl. har samarbejdet omkring det. Udførelsenaf aktiviteterne er det centrale i afhandlingens cases, hvorfor disse er registreretpå video. Dette videomateriale er holdt op mod projektets forskningsinteressegennem nøje interaktionsanalyser. Forståelsen af de partikulære observationer ivideomaterialet er blevet katalyseret med teorier af Aristoteles, Bourdieu, Flyvbjerg,Merleau-Ponty og Schön m.fl. Den teoretiske belysning udfolder og beskriversammenhængen mellem de forskellige arbejdsformer og rationaler i forhold til deintersubjektive relationer, der eksisterer mellem de forskellige aktører.Projektet viser, at brugerorienteret design har en særlig abduktiv arbejdsform,som bygger på en uafgrænset problemforståelse og en socialkonstruktivistisktilgang. I studiet af det partikulære i brugerorienteret videomateriale er et særligtkropsligt engagement i de brugerorienterede designeres arbejdsform observeret.Gennem det kropslige engagement placerer de brugerorienterede designere sig ivideomaterialets aktuelle problematik - de bliver værende i problematikken, hvilketfordrer en indgående og empatisk forståelse af dennes dimensioner, særhederog berøringspunkter. Dette betyder, at de brugerorienterede designere kommeri dialog med problematikken, hvilket har en central indvirkning på progressionenog udfaldet. Progressionen er i midlertidig ikke alene et resultat af dialogen medproblematikken, men den er ligeledes præget af det intersubjektive forhold mellemdeltagerne. Selvom deltagerne i brugerorienterede designaktiviteter aktivt tilstræberet demokratisk samarbejde, hvor bearbejdningen af problematikken er det centrale,så er progressionen og udfaldet alligevel under påvirkning af de intersubjetiverelationer mellem deltagerne - her er de konkrete deltageres professionelleplacering, viden, interesse og erfaring af betydning. De intersubjektive relationersbetydning står særligt tydeligt frem i samarbejdet med deltagere, som er uvanteoverfor den brugerorienterede arbejdsform. Arbejdet med det brugerorienteredemateriale påvirkes, når uvante deltagere engagerer sig i bearbejdningen af detbrugerorienterede materiale, idet de nye deltagere ikke formår at engagere sig iden abduktive arbejdsform. De dyrker ikke det partikulære i det brugerorienteredemateriale, hvorfor de heller ikke etablerer en dialog med problematikkerne i sammeudstrækning som de brugerorienterede designere. I stedet anvender de nyedeltagere deres vante arbejdsform, og i det konkrete tilfælde resulterer dette i endekontekstualiseret dialog. Dette indbefatter en risiko for, at den brugerorienterededesigntilgang ikke kommer til sin ret og derved mister en stor del af sin umiddelbareværdi og relevans.Deltagernes forskellige arbejdsformer vidner om forskellige rationaler. Rationaletbag brugerorienteret design bygger på flere praktiske vidensformer, nemlig techneog fronesis. I virksomhederne derimod har den tekniske rationalitet vundet indpas,men tilgangen og arbejdsformen indenfor dette rationale har ikke vist sig egnettil at håndtere brugerorienterede problematikker. Samtidigt har tilhængerne afden tekniske rationalitet fundet det problematisk at tilegne sig den nødvendigebrugerorienterede arbejdsform, hvilket vidner om et dilemma for udførelsen afbrugerorienteret design i praksis. Disse forhold er med til at hæmme udførelsen ogforankringen af den brugerorienterede designtilgang.I en af de konkrete cases, som bearbejdes i afhandlingen, søger en erfarenbrugerorienteret designer at gøre det brugerorienterede materiale merehåndgribeligt for de nye deltagere ved at anvende metoder, som har sit ophav iden tekniske rationalitet, og som har vundet bredt indpas. Dette betyder, at erfarnebrugerorienterede designere i praksis forholder sig til denne 'rationale-problematik'og søger at imødekomme tilhængerne af den tekniske rationalitet ved at skabe enfælles platform for samarbejde.En succesfuld anvendelse, integrering og forankring af brugerorienteret designkræver, at der sættes ind på forskellige niveauer, og at de forskellige involveredeparter engagerer sig aktivt i samarbejdet. Det er afgørende, at tilrettelæggelsenhenvender sig til begge rationalers forskellige arbejdsformer i en sådan grad, at detmuliggør aktiv deltagelse fra de forskellig deltagere. Samtidigt må de konkrete oganvendte metoder ikke tage en sådan karakter, at de ikke længere stemmer overensmed rationalernes grundforståelse. I forhold til de brugerorienterede designerestiller dette krav til den metodisk viden og forståelse for "rationale-problematikkens"karakter samt vilje til at imødekomme tilhængerne fra den tekniske rationalitet.For de nye deltagere, som er forankret i den tekniske rationalitet, kræver dette, atde ligeledes er villige til at en anden arbejdsform på sig og distancere sig fra egetrationales idealer.Det vil sige, at et fremtidigt udbytterigt samarbejde mellem brugerorienterededesignere og virksomheder bygger på gensidig anerkendelse, samt vilje og evne tilat imødekomme og favne andre arbejdsformer, tilgange og rationaler.

AB - Denne PhD-afhandling undersøger hvordan brugerorienteret design somfaglighed, tilgang og arbejdsform anvendes, ligesom det undersøges, hvordanden kan integreres og forankres i virksomheder. Projektet er motiveret af påden ene side at have erfaret værdien af brugerorienteret designtilgang i praksisog samtidigt oplevet et problematisk forhold i praktiseringen og integreringenaf tilgangen i virksomheder. Projektet viser, at de initierende erfaringer ikke erenkeltstående, men de repræsenterer generelle tendenser og problematikker iforbindelse med anvendelsen, integreringen og forankringen af brugerorienteretdesign i virksomheder. Belysningen af problematikkerne skildrer således centraleog særlige karakteristika og kan derigennem danne grundlag for løsningsforslag påde problematiske forhold.Udviklingen af brugerorienterede design metodikker er undersøgt med henblik påat forstå fagligheden, tilgangen og arbejdsformen. Dette har ligeledes givet indbliki den brugerorienterede designs rationale, menneskesyn og problemforståelse.Således har den metodiske undersøgelse dannet grundlag for forståelsenaf problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen afbrugerorienteret design i praksis.Problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen afbrugerorienteret design er adresseret i en større dansk virksomhed, Bang &Olufsen A/S, hvor brugerorienterede design aktiviteter blev planlagt og udførti relation til igangværende projekter. De brugerorienterede design aktiviteterbygger hovedsageligt på etnografisk inspirerede feltarbejder, hvor video eranvendt til registrering af hændelserne under feltarbejdet. Det brugerorienteredevideomateriale er bragt til anvendelse i workshops, hvor relevante designere,interaktionsdesignere, programmører m.fl. har samarbejdet omkring det. Udførelsenaf aktiviteterne er det centrale i afhandlingens cases, hvorfor disse er registreretpå video. Dette videomateriale er holdt op mod projektets forskningsinteressegennem nøje interaktionsanalyser. Forståelsen af de partikulære observationer ivideomaterialet er blevet katalyseret med teorier af Aristoteles, Bourdieu, Flyvbjerg,Merleau-Ponty og Schön m.fl. Den teoretiske belysning udfolder og beskriversammenhængen mellem de forskellige arbejdsformer og rationaler i forhold til deintersubjektive relationer, der eksisterer mellem de forskellige aktører.Projektet viser, at brugerorienteret design har en særlig abduktiv arbejdsform,som bygger på en uafgrænset problemforståelse og en socialkonstruktivistisktilgang. I studiet af det partikulære i brugerorienteret videomateriale er et særligtkropsligt engagement i de brugerorienterede designeres arbejdsform observeret.Gennem det kropslige engagement placerer de brugerorienterede designere sig ivideomaterialets aktuelle problematik - de bliver værende i problematikken, hvilketfordrer en indgående og empatisk forståelse af dennes dimensioner, særhederog berøringspunkter. Dette betyder, at de brugerorienterede designere kommeri dialog med problematikken, hvilket har en central indvirkning på progressionenog udfaldet. Progressionen er i midlertidig ikke alene et resultat af dialogen medproblematikken, men den er ligeledes præget af det intersubjektive forhold mellemdeltagerne. Selvom deltagerne i brugerorienterede designaktiviteter aktivt tilstræberet demokratisk samarbejde, hvor bearbejdningen af problematikken er det centrale,så er progressionen og udfaldet alligevel under påvirkning af de intersubjetiverelationer mellem deltagerne - her er de konkrete deltageres professionelleplacering, viden, interesse og erfaring af betydning. De intersubjektive relationersbetydning står særligt tydeligt frem i samarbejdet med deltagere, som er uvanteoverfor den brugerorienterede arbejdsform. Arbejdet med det brugerorienteredemateriale påvirkes, når uvante deltagere engagerer sig i bearbejdningen af detbrugerorienterede materiale, idet de nye deltagere ikke formår at engagere sig iden abduktive arbejdsform. De dyrker ikke det partikulære i det brugerorienteredemateriale, hvorfor de heller ikke etablerer en dialog med problematikkerne i sammeudstrækning som de brugerorienterede designere. I stedet anvender de nyedeltagere deres vante arbejdsform, og i det konkrete tilfælde resulterer dette i endekontekstualiseret dialog. Dette indbefatter en risiko for, at den brugerorienterededesigntilgang ikke kommer til sin ret og derved mister en stor del af sin umiddelbareværdi og relevans.Deltagernes forskellige arbejdsformer vidner om forskellige rationaler. Rationaletbag brugerorienteret design bygger på flere praktiske vidensformer, nemlig techneog fronesis. I virksomhederne derimod har den tekniske rationalitet vundet indpas,men tilgangen og arbejdsformen indenfor dette rationale har ikke vist sig egnettil at håndtere brugerorienterede problematikker. Samtidigt har tilhængerne afden tekniske rationalitet fundet det problematisk at tilegne sig den nødvendigebrugerorienterede arbejdsform, hvilket vidner om et dilemma for udførelsen afbrugerorienteret design i praksis. Disse forhold er med til at hæmme udførelsen ogforankringen af den brugerorienterede designtilgang.I en af de konkrete cases, som bearbejdes i afhandlingen, søger en erfarenbrugerorienteret designer at gøre det brugerorienterede materiale merehåndgribeligt for de nye deltagere ved at anvende metoder, som har sit ophav iden tekniske rationalitet, og som har vundet bredt indpas. Dette betyder, at erfarnebrugerorienterede designere i praksis forholder sig til denne 'rationale-problematik'og søger at imødekomme tilhængerne af den tekniske rationalitet ved at skabe enfælles platform for samarbejde.En succesfuld anvendelse, integrering og forankring af brugerorienteret designkræver, at der sættes ind på forskellige niveauer, og at de forskellige involveredeparter engagerer sig aktivt i samarbejdet. Det er afgørende, at tilrettelæggelsenhenvender sig til begge rationalers forskellige arbejdsformer i en sådan grad, at detmuliggør aktiv deltagelse fra de forskellig deltagere. Samtidigt må de konkrete oganvendte metoder ikke tage en sådan karakter, at de ikke længere stemmer overensmed rationalernes grundforståelse. I forhold til de brugerorienterede designerestiller dette krav til den metodisk viden og forståelse for "rationale-problematikkens"karakter samt vilje til at imødekomme tilhængerne fra den tekniske rationalitet.For de nye deltagere, som er forankret i den tekniske rationalitet, kræver dette, atde ligeledes er villige til at en anden arbejdsform på sig og distancere sig fra egetrationales idealer.Det vil sige, at et fremtidigt udbytterigt samarbejde mellem brugerorienterededesignere og virksomheder bygger på gensidig anerkendelse, samt vilje og evne tilat imødekomme og favne andre arbejdsformer, tilgange og rationaler.

KW - brugerorienteret design

KW - design metodikker

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Brugerorienteret design i praksis

PB - Institut for Arkitektur og Medieteknologi

CY - Aalborg

ER -