Byggeviden: Oplæg til strategi og handlingsplan

Jesper Kirkeskov, Mads Carlsen, Tage Dræby

    Publikation: Working paper/PreprintWorking paperForskning

    957 Downloads (Pure)

    Abstract

    Relevant og anvendelig information på rette tid og sted kan være med til at øge byggeriets innovationsevne, kvalitet og produktivitet. Dette er en af de grundlæggende antagelser, som har været afsæt for dette oplæg. Det handler om væsentlige samfundsøkonomiske interesser. To nye undersøgelser med forskellig metodisk tilgang opgør således det samfundsmæssige tab som følge af fejl og svigt i byggeriet til 12 hhv. 14 mia. kr. årligt, eller 10-12% af byggeriets produktionsværdi.

    Gennem årene er der gentagne gange i udredninger og analyser blevet peget på, at flere af byggeriets problemer skyldes, at sektorens praktikere ikke i tilstrækkelig grad besidder den fornødne viden. Heraf er ofte blevet udledt anbefalinger om, at informationsformidlingen til praksis bør forbedres. Særligt er byg-geriets videninstitutioner blevet opfordret til at intensivere og effektivisere deres formidling.

    På den anden side har der været mindre interesse for, hvordan læringsprocesserne i byggeriets virksomheder kan styrkes. Dermed er opstået en ubalance i forslagene til, hvorledes byggeriets vidensystem kan forbedres.

    Forstudiets udgangspunkt er, at problemstillingen er mere nuanceret og at en forbedringsindsats skal rettes mod både udbuds- og efterspørgselssiden. Der er derfor set på vidensystemet i sin helhed. Samtidig har sigtet i den foretagne analyse dog først og fremmest været at identificere og udvikle nogle umiddel-bart gennemførlige tiltag, som vurderes at kunne realiseres med succes i forhold til målet om forbedring af vidensystemet.

    Forstudiets centrale problemstilling kan sammenfattes til: Hvorledes får byggeriets virksomheder en større nytteværdi af den eksterne byggeinformation?

    Bidragets oversatte titelConstruction Knowledge: Proposal for strategy and action plan
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    UdgiverRealdania Byg
    Udgave1
    Antal sider66
    StatusUdgivet - 2005

    Emneord

    • Videnbehov
    • Informationssøgning
    • Byggebranchen
    • Innovation

    Citationsformater