Calleja i julehumør

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AnmeldelseFormidling

Resumé

KONCERT ASO og Joseph Calleja Så blev det endelig den maltesiske stjernetenor Joseph Callejas tur til at gæste Musikkens Hus. Hans stemmetype er den dramatiske tenor, som især kendes fra den italienske romantiske operalitteratur, og som han udfylder til perfektion. Callejas fysiske pondus er magtfuld, og sammen med stemmens enorme gennemslagskraft giver det ham et utroligt scenenærvær.

Det forlød inden koncerten, at Callejas stemme ikke var helt på toppen.

Der var dog ingen svaghedstegn at spore undervejs, hvilket måske kan skyldes, at programmet var tilpasset, så det ikke rummede de helt store italienske arier, men kortere og knap så krævende sager, blandt andet engelske christmas carols og sangbare arier fra barokken.

Først i det sidste ekstranummer, romancen " Una furtiva lagrima" fra Donizzettis " Elskovsdrikken", faldt stemmen for alvor sin rette plads i sammenhængen med samme klangideal, som vi kender fra blandt andet Pavarotti.

Som Pavarotti er Calleja heller ikke en kunstner, der arbejder med at fortolke sine arier og sange, han arbejder ikke med nogen bred palet af udtryksmuligheder, men lader i stedet sin velklingende stemme bære melodien i sig selv med en vidunderlig ro i fraseringerne og sans for den dramatiske opbygning.

På den måde gjorde han ikke de store forskelle på barokarierne (" Caro Mio Ben", " Che Faro senza Euridice" og " Ombra Mai fu") og de mere populære sange (" Oh Holy Night", " O come, all ye faithfull" og " Little drummer boy").

Ren stod Gounods smukke melodi " Ave Maria" over Bachs C-dur præludium.

I " Silent Night" og den fine irsk/ norske popballade " You raise me up" fik stemmen pludselig en helt særlig udtryksfuldhed i det nedtonede stemmeleje, hvor det også blev muligt at høre orkestrets stemmer. Det gik dog hurtigt over i " You raise me up" med hele tre modulationer, så man blev helt nervøs for, om stemmen kunne bære.

Den bar. Det bør dog retfærdigvis nævnes, at man sporede nogen usikkerhed hos Calleja omkring melodierne i de lettere sange, " O come, all ye faithfull" og " Little drummer boy", som ikke var øvet ordentligt på plads.

Der er grund til at nævne en lang række fine soloindslag af orkestrets musikere undervejs: Matthias Hehrmann på cello, Dunja Erchova, som er orkestrets ny solobratsch-stemme, Mette Nielsens harpekadence i " Blomstervalsen", hvor også Leah Aksnes tryllede på klarinet, og hvor hele hornsektionen brillerede i det smukke tema. Også Rasmus Eskesen leverede varen i bearbejdningen af 2. satsen af Rodrigos " Concierto de Aranjuez" og kom endog til at overstråle solisten.

Stor ros skal der også være til den unge spanske dirigent, Ramón Tebar, som allerede i ouverturen til " Flagermusen" evnede at formidle et levende og elegant orkesterspil med sin musikalitet i de inciterende wienertoner, og især i Pucciniarien " Recondita Armonia" fik han kortvarigt skabt en sordineret orkesterklang, der lyste op som et mirakel i koncertsalens fine akustik.

Joseph Calleja og Aalborg Symfoniorkester Dirigent: Ramón Tebar Musikkens Hus torsdag aften.

Christmas carols, arier og meget mere. Joseph Calleja havde det hele med.
Rygtet fortalte, at Calleja havde problemer med stemmer. Det blev klaret ved et repertoire, der ikke udfordrede stemmen så meget. Foto: Rene Jeppesen
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordjyske Stiftstidende
Sider (fra-til)7
Antal sider1
ISSN1399-865X
StatusUdgivet - 8 dec. 2018

Emneord

  • koncertanmeldelse

Citer dette

@article{92f887a850b44ef184793b52e2f09275,
title = "Calleja i julehum{\o}r",
abstract = "KONCERT ASO og Joseph Calleja S{\aa} blev det endelig den maltesiske stjernetenor Joseph Callejas tur til at g{\ae}ste Musikkens Hus. Hans stemmetype er den dramatiske tenor, som is{\ae}r kendes fra den italienske romantiske operalitteratur, og som han udfylder til perfektion. Callejas fysiske pondus er magtfuld, og sammen med stemmens enorme gennemslagskraft giver det ham et utroligt scenen{\ae}rv{\ae}r.Det forl{\o}d inden koncerten, at Callejas stemme ikke var helt p{\aa} toppen.Der var dog ingen svaghedstegn at spore undervejs, hvilket m{\aa}ske kan skyldes, at programmet var tilpasset, s{\aa} det ikke rummede de helt store italienske arier, men kortere og knap s{\aa} kr{\ae}vende sager, blandt andet engelske christmas carols og sangbare arier fra barokken.F{\o}rst i det sidste ekstranummer, romancen {"} Una furtiva lagrima{"} fra Donizzettis {"} Elskovsdrikken{"}, faldt stemmen for alvor sin rette plads i sammenh{\ae}ngen med samme klangideal, som vi kender fra blandt andet Pavarotti.Som Pavarotti er Calleja heller ikke en kunstner, der arbejder med at fortolke sine arier og sange, han arbejder ikke med nogen bred palet af udtryksmuligheder, men lader i stedet sin velklingende stemme b{\ae}re melodien i sig selv med en vidunderlig ro i fraseringerne og sans for den dramatiske opbygning.P{\aa} den m{\aa}de gjorde han ikke de store forskelle p{\aa} barokarierne ({"} Caro Mio Ben{"}, {"} Che Faro senza Euridice{"} og {"} Ombra Mai fu{"}) og de mere popul{\ae}re sange ({"} Oh Holy Night{"}, {"} O come, all ye faithfull{"} og {"} Little drummer boy{"}).Ren stod Gounods smukke melodi {"} Ave Maria{"} over Bachs C-dur pr{\ae}ludium.I {"} Silent Night{"} og den fine irsk/ norske popballade {"} You raise me up{"} fik stemmen pludselig en helt s{\ae}rlig udtryksfuldhed i det nedtonede stemmeleje, hvor det ogs{\aa} blev muligt at h{\o}re orkestrets stemmer. Det gik dog hurtigt over i {"} You raise me up{"} med hele tre modulationer, s{\aa} man blev helt nerv{\o}s for, om stemmen kunne b{\ae}re.Den bar. Det b{\o}r dog retf{\ae}rdigvis n{\ae}vnes, at man sporede nogen usikkerhed hos Calleja omkring melodierne i de lettere sange, {"} O come, all ye faithfull{"} og {"} Little drummer boy{"}, som ikke var {\o}vet ordentligt p{\aa} plads.Der er grund til at n{\ae}vne en lang r{\ae}kke fine soloindslag af orkestrets musikere undervejs: Matthias Hehrmann p{\aa} cello, Dunja Erchova, som er orkestrets ny solobratsch-stemme, Mette Nielsens harpekadence i {"} Blomstervalsen{"}, hvor ogs{\aa} Leah Aksnes tryllede p{\aa} klarinet, og hvor hele hornsektionen brillerede i det smukke tema. Ogs{\aa} Rasmus Eskesen leverede varen i bearbejdningen af 2. satsen af Rodrigos {"} Concierto de Aranjuez{"} og kom endog til at overstr{\aa}le solisten.Stor ros skal der ogs{\aa} v{\ae}re til den unge spanske dirigent, Ram{\'o}n Tebar, som allerede i ouverturen til {"} Flagermusen{"} evnede at formidle et levende og elegant orkesterspil med sin musikalitet i de inciterende wienertoner, og is{\ae}r i Pucciniarien {"} Recondita Armonia{"} fik han kortvarigt skabt en sordineret orkesterklang, der lyste op som et mirakel i koncertsalens fine akustik.Joseph Calleja og Aalborg Symfoniorkester Dirigent: Ram{\'o}n Tebar Musikkens Hus torsdag aften.Christmas carols, arier og meget mere. Joseph Calleja havde det hele med.Rygtet fortalte, at Calleja havde problemer med stemmer. Det blev klaret ved et repertoire, der ikke udfordrede stemmen s{\aa} meget. Foto: Rene Jeppesen",
keywords = "koncertanmeldelse",
author = "Tore Mortensen",
year = "2018",
month = "12",
day = "8",
language = "Dansk",
pages = "7",
journal = "Nordjyske Stiftstidende",
issn = "1399-865X",
publisher = "Nordjyske Medier A/S",

}

Calleja i julehumør. / Mortensen, Tore.

I: Nordjyske Stiftstidende, 08.12.2018, s. 7.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AnmeldelseFormidling

TY - INPR

T1 - Calleja i julehumør

AU - Mortensen, Tore

PY - 2018/12/8

Y1 - 2018/12/8

N2 - KONCERT ASO og Joseph Calleja Så blev det endelig den maltesiske stjernetenor Joseph Callejas tur til at gæste Musikkens Hus. Hans stemmetype er den dramatiske tenor, som især kendes fra den italienske romantiske operalitteratur, og som han udfylder til perfektion. Callejas fysiske pondus er magtfuld, og sammen med stemmens enorme gennemslagskraft giver det ham et utroligt scenenærvær.Det forlød inden koncerten, at Callejas stemme ikke var helt på toppen.Der var dog ingen svaghedstegn at spore undervejs, hvilket måske kan skyldes, at programmet var tilpasset, så det ikke rummede de helt store italienske arier, men kortere og knap så krævende sager, blandt andet engelske christmas carols og sangbare arier fra barokken.Først i det sidste ekstranummer, romancen " Una furtiva lagrima" fra Donizzettis " Elskovsdrikken", faldt stemmen for alvor sin rette plads i sammenhængen med samme klangideal, som vi kender fra blandt andet Pavarotti.Som Pavarotti er Calleja heller ikke en kunstner, der arbejder med at fortolke sine arier og sange, han arbejder ikke med nogen bred palet af udtryksmuligheder, men lader i stedet sin velklingende stemme bære melodien i sig selv med en vidunderlig ro i fraseringerne og sans for den dramatiske opbygning.På den måde gjorde han ikke de store forskelle på barokarierne (" Caro Mio Ben", " Che Faro senza Euridice" og " Ombra Mai fu") og de mere populære sange (" Oh Holy Night", " O come, all ye faithfull" og " Little drummer boy").Ren stod Gounods smukke melodi " Ave Maria" over Bachs C-dur præludium.I " Silent Night" og den fine irsk/ norske popballade " You raise me up" fik stemmen pludselig en helt særlig udtryksfuldhed i det nedtonede stemmeleje, hvor det også blev muligt at høre orkestrets stemmer. Det gik dog hurtigt over i " You raise me up" med hele tre modulationer, så man blev helt nervøs for, om stemmen kunne bære.Den bar. Det bør dog retfærdigvis nævnes, at man sporede nogen usikkerhed hos Calleja omkring melodierne i de lettere sange, " O come, all ye faithfull" og " Little drummer boy", som ikke var øvet ordentligt på plads.Der er grund til at nævne en lang række fine soloindslag af orkestrets musikere undervejs: Matthias Hehrmann på cello, Dunja Erchova, som er orkestrets ny solobratsch-stemme, Mette Nielsens harpekadence i " Blomstervalsen", hvor også Leah Aksnes tryllede på klarinet, og hvor hele hornsektionen brillerede i det smukke tema. Også Rasmus Eskesen leverede varen i bearbejdningen af 2. satsen af Rodrigos " Concierto de Aranjuez" og kom endog til at overstråle solisten.Stor ros skal der også være til den unge spanske dirigent, Ramón Tebar, som allerede i ouverturen til " Flagermusen" evnede at formidle et levende og elegant orkesterspil med sin musikalitet i de inciterende wienertoner, og især i Pucciniarien " Recondita Armonia" fik han kortvarigt skabt en sordineret orkesterklang, der lyste op som et mirakel i koncertsalens fine akustik.Joseph Calleja og Aalborg Symfoniorkester Dirigent: Ramón Tebar Musikkens Hus torsdag aften.Christmas carols, arier og meget mere. Joseph Calleja havde det hele med.Rygtet fortalte, at Calleja havde problemer med stemmer. Det blev klaret ved et repertoire, der ikke udfordrede stemmen så meget. Foto: Rene Jeppesen

AB - KONCERT ASO og Joseph Calleja Så blev det endelig den maltesiske stjernetenor Joseph Callejas tur til at gæste Musikkens Hus. Hans stemmetype er den dramatiske tenor, som især kendes fra den italienske romantiske operalitteratur, og som han udfylder til perfektion. Callejas fysiske pondus er magtfuld, og sammen med stemmens enorme gennemslagskraft giver det ham et utroligt scenenærvær.Det forlød inden koncerten, at Callejas stemme ikke var helt på toppen.Der var dog ingen svaghedstegn at spore undervejs, hvilket måske kan skyldes, at programmet var tilpasset, så det ikke rummede de helt store italienske arier, men kortere og knap så krævende sager, blandt andet engelske christmas carols og sangbare arier fra barokken.Først i det sidste ekstranummer, romancen " Una furtiva lagrima" fra Donizzettis " Elskovsdrikken", faldt stemmen for alvor sin rette plads i sammenhængen med samme klangideal, som vi kender fra blandt andet Pavarotti.Som Pavarotti er Calleja heller ikke en kunstner, der arbejder med at fortolke sine arier og sange, han arbejder ikke med nogen bred palet af udtryksmuligheder, men lader i stedet sin velklingende stemme bære melodien i sig selv med en vidunderlig ro i fraseringerne og sans for den dramatiske opbygning.På den måde gjorde han ikke de store forskelle på barokarierne (" Caro Mio Ben", " Che Faro senza Euridice" og " Ombra Mai fu") og de mere populære sange (" Oh Holy Night", " O come, all ye faithfull" og " Little drummer boy").Ren stod Gounods smukke melodi " Ave Maria" over Bachs C-dur præludium.I " Silent Night" og den fine irsk/ norske popballade " You raise me up" fik stemmen pludselig en helt særlig udtryksfuldhed i det nedtonede stemmeleje, hvor det også blev muligt at høre orkestrets stemmer. Det gik dog hurtigt over i " You raise me up" med hele tre modulationer, så man blev helt nervøs for, om stemmen kunne bære.Den bar. Det bør dog retfærdigvis nævnes, at man sporede nogen usikkerhed hos Calleja omkring melodierne i de lettere sange, " O come, all ye faithfull" og " Little drummer boy", som ikke var øvet ordentligt på plads.Der er grund til at nævne en lang række fine soloindslag af orkestrets musikere undervejs: Matthias Hehrmann på cello, Dunja Erchova, som er orkestrets ny solobratsch-stemme, Mette Nielsens harpekadence i " Blomstervalsen", hvor også Leah Aksnes tryllede på klarinet, og hvor hele hornsektionen brillerede i det smukke tema. Også Rasmus Eskesen leverede varen i bearbejdningen af 2. satsen af Rodrigos " Concierto de Aranjuez" og kom endog til at overstråle solisten.Stor ros skal der også være til den unge spanske dirigent, Ramón Tebar, som allerede i ouverturen til " Flagermusen" evnede at formidle et levende og elegant orkesterspil med sin musikalitet i de inciterende wienertoner, og især i Pucciniarien " Recondita Armonia" fik han kortvarigt skabt en sordineret orkesterklang, der lyste op som et mirakel i koncertsalens fine akustik.Joseph Calleja og Aalborg Symfoniorkester Dirigent: Ramón Tebar Musikkens Hus torsdag aften.Christmas carols, arier og meget mere. Joseph Calleja havde det hele med.Rygtet fortalte, at Calleja havde problemer med stemmer. Det blev klaret ved et repertoire, der ikke udfordrede stemmen så meget. Foto: Rene Jeppesen

KW - koncertanmeldelse

M3 - Bidrag til avis - Anmeldelse

SP - 7

JO - Nordjyske Stiftstidende

JF - Nordjyske Stiftstidende

SN - 1399-865X

ER -