CO2-budgettering i Københavns Kommune (undervisningscase)

I marts 2021 stillede et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti et forslag om, at Københavns Kommune vedtager en ny klimaplan, som skal træde i kraft, når den nuværende klimaplan udløber i 2025. Planen indeholdt tre centrale mål, nemlig en halvering af CO2-udledninger forbundet med københavnernes forbrug i 2035, en halvering af CO2-udledninger fra offentlige indkøb i 2030 og en fastholdelse og skærpelse af klimaneutraliteten i 2025 til klimapositiv med udfasning af biomasse i 2035.

Under kommunalvalgkampen i november 2021 sagde Enhedslistens bormesterkandidat Line Barfod, at “København er nødt til at gå forrest i klimakampen”, og Enhedslisten foreslog derfor, at Københavns Kommune udmøntede den nationale CO2-afgift, som Klimarådet foreslår, ved at indføre en intern CO2-afgift i kommunen. Konkret foreslog Enhedslisten, at der blev lagt en intern klimaafgift på minimum 850 kr./ton på kommunens indkøb i 2022. Dermed anvendes en skyggepris, der svarer til produktet eller ydelsens klimabelastning. Enhedslisten foreslog desuden, at skyggeprisen gradvist skulle stige til 1.500 kr./ton i 2030, som anbefalet af klimarådet.

Undervisningscasen fokuserer på, hvordan en klimaafgift kan implementeres i budgetlægningen ved anvendelse af effektbaseret økonomistyring.