Criminal man, eller Lombroso revisited: Wittgensteins og Philip Kerrs filosofiske undersøgelser

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Philip Kerr genopliver i sin roman A Philosophical Investigation (1994) Cesara Lombrosos biologiske determinisme for kriminologi. Lombroso fandt i slutningen af det 19. århundrede frem til en række fysignomiske særkender for den kriminelle, som nu kunne kendes på ydre kendetegn – den medfødte kriminelle kunne kendes på kropsform og bar således sin kriminalistiske skæbne i kødet. Nogle udviklinger i kriminologien i det tidlige 20. århundrede – særligt i mellemkrigstidens Weimartyskland – satte store spørgsmålstegn ved denne måde at tænke på (selvom denne tænkning også fandt sin mere radikale udformning under Anden Verdenskrigs racebiologi). Herefter har dette forhold mellem biologisk determinisme og kriminalitet været farlig grund at bevæge sig ud på. Derfor er Philip Kerr også nødt til at placere sin krimiroman i et mødepunkt med sci-fi-genren for at kunne finde et sted at filosofere over forholdet mellem genteknologi og kriminalitet: I den nære fremtid finder forskere ud af, at mænd med en særlig gendefekt har stor sandsynlighed for at blive kriminelle – og derfor oprettes et DNA-kartotek over personer med denne defekt. Kriminalitetsraterne er på dette tidspunkt skyhøje, men politiet har her et fremragende hjælpemiddel til at nedkøle de potentielle gerningsmænd – indtil en person med netop denne defekt hacker sig ind i det skjulte system, hvorefter han begynder at myrde disse potentielle kriminelle. Drømmen om det rene samfund og drømmen om den kriminelles visuelle, kødelige kendetegn smuldrer, mens morderen – der selv har kodenavnet Wittgenstein – forsøger at bevise en central filosofisk pointe: Han identificerer tilsyneladende med sit kodenavn – og Philip Kerrs roman er derfor ikke kun en kritisk stillingtagen til den biologiske determinisme. Den er også en filosofisk undersøgelse, der følger Wittgensteins egen filosofiske udvikling og kritik af andre filosofier. Artiklen her viser, hvordan den biologiske determinisme kritiseres, samtidig med at Wittgensteins tidlige og sene filosofi kobles i en fælles dialektik.

OriginalsprogDansk
TidsskriftAkademisk Kvarter
Vol/bind1
Sider (fra-til)78-86
Antal sider9
ISSN1904-0008
StatusUdgivet - 13 jul. 2010

Emneord

  • Krimi
  • filosofi
  • Philip Kerr
  • Wittgenstein

Citer dette

@article{2fa8a68802f44029ab39d4b5706d6b82,
title = "Criminal man, eller Lombroso revisited: Wittgensteins og Philip Kerrs filosofiske unders{\o}gelser",
abstract = "Philip Kerr genopliver i sin roman A Philosophical Investigation (1994) Cesara Lombrosos biologiske determinisme for kriminologi. Lombroso fandt i slutningen af det 19. {\aa}rhundrede frem til en r{\ae}kke fysignomiske s{\ae}rkender for den kriminelle, som nu kunne kendes p{\aa} ydre kendetegn – den medf{\o}dte kriminelle kunne kendes p{\aa} kropsform og bar s{\aa}ledes sin kriminalistiske sk{\ae}bne i k{\o}det. Nogle udviklinger i kriminologien i det tidlige 20. {\aa}rhundrede – s{\ae}rligt i mellemkrigstidens Weimartyskland – satte store sp{\o}rgsm{\aa}lstegn ved denne m{\aa}de at t{\ae}nke p{\aa} (selvom denne t{\ae}nkning ogs{\aa} fandt sin mere radikale udformning under Anden Verdenskrigs racebiologi). Herefter har dette forhold mellem biologisk determinisme og kriminalitet v{\ae}ret farlig grund at bev{\ae}ge sig ud p{\aa}. Derfor er Philip Kerr ogs{\aa} n{\o}dt til at placere sin krimiroman i et m{\o}depunkt med sci-fi-genren for at kunne finde et sted at filosofere over forholdet mellem genteknologi og kriminalitet: I den n{\ae}re fremtid finder forskere ud af, at m{\ae}nd med en s{\ae}rlig gendefekt har stor sandsynlighed for at blive kriminelle – og derfor oprettes et DNA-kartotek over personer med denne defekt. Kriminalitetsraterne er p{\aa} dette tidspunkt skyh{\o}je, men politiet har her et fremragende hj{\ae}lpemiddel til at nedk{\o}le de potentielle gerningsm{\ae}nd – indtil en person med netop denne defekt hacker sig ind i det skjulte system, hvorefter han begynder at myrde disse potentielle kriminelle. Dr{\o}mmen om det rene samfund og dr{\o}mmen om den kriminelles visuelle, k{\o}delige kendetegn smuldrer, mens morderen – der selv har kodenavnet Wittgenstein – fors{\o}ger at bevise en central filosofisk pointe: Han identificerer tilsyneladende med sit kodenavn – og Philip Kerrs roman er derfor ikke kun en kritisk stillingtagen til den biologiske determinisme. Den er ogs{\aa} en filosofisk unders{\o}gelse, der f{\o}lger Wittgensteins egen filosofiske udvikling og kritik af andre filosofier. Artiklen her viser, hvordan den biologiske determinisme kritiseres, samtidig med at Wittgensteins tidlige og sene filosofi kobles i en f{\ae}lles dialektik.",
keywords = "Krimi, filosofi, Philip Kerr, Wittgenstein",
author = "Hansen, {Kim Toft}",
year = "2010",
month = "7",
day = "13",
language = "Dansk",
volume = "1",
pages = "78--86",
journal = "Akademisk Kvarter",
issn = "1904-0008",
publisher = "Aalborg Universitetsforlag",

}

Criminal man, eller Lombroso revisited : Wittgensteins og Philip Kerrs filosofiske undersøgelser. / Hansen, Kim Toft.

I: Akademisk Kvarter, Bind 1, 13.07.2010, s. 78-86.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Criminal man, eller Lombroso revisited

T2 - Wittgensteins og Philip Kerrs filosofiske undersøgelser

AU - Hansen, Kim Toft

PY - 2010/7/13

Y1 - 2010/7/13

N2 - Philip Kerr genopliver i sin roman A Philosophical Investigation (1994) Cesara Lombrosos biologiske determinisme for kriminologi. Lombroso fandt i slutningen af det 19. århundrede frem til en række fysignomiske særkender for den kriminelle, som nu kunne kendes på ydre kendetegn – den medfødte kriminelle kunne kendes på kropsform og bar således sin kriminalistiske skæbne i kødet. Nogle udviklinger i kriminologien i det tidlige 20. århundrede – særligt i mellemkrigstidens Weimartyskland – satte store spørgsmålstegn ved denne måde at tænke på (selvom denne tænkning også fandt sin mere radikale udformning under Anden Verdenskrigs racebiologi). Herefter har dette forhold mellem biologisk determinisme og kriminalitet været farlig grund at bevæge sig ud på. Derfor er Philip Kerr også nødt til at placere sin krimiroman i et mødepunkt med sci-fi-genren for at kunne finde et sted at filosofere over forholdet mellem genteknologi og kriminalitet: I den nære fremtid finder forskere ud af, at mænd med en særlig gendefekt har stor sandsynlighed for at blive kriminelle – og derfor oprettes et DNA-kartotek over personer med denne defekt. Kriminalitetsraterne er på dette tidspunkt skyhøje, men politiet har her et fremragende hjælpemiddel til at nedkøle de potentielle gerningsmænd – indtil en person med netop denne defekt hacker sig ind i det skjulte system, hvorefter han begynder at myrde disse potentielle kriminelle. Drømmen om det rene samfund og drømmen om den kriminelles visuelle, kødelige kendetegn smuldrer, mens morderen – der selv har kodenavnet Wittgenstein – forsøger at bevise en central filosofisk pointe: Han identificerer tilsyneladende med sit kodenavn – og Philip Kerrs roman er derfor ikke kun en kritisk stillingtagen til den biologiske determinisme. Den er også en filosofisk undersøgelse, der følger Wittgensteins egen filosofiske udvikling og kritik af andre filosofier. Artiklen her viser, hvordan den biologiske determinisme kritiseres, samtidig med at Wittgensteins tidlige og sene filosofi kobles i en fælles dialektik.

AB - Philip Kerr genopliver i sin roman A Philosophical Investigation (1994) Cesara Lombrosos biologiske determinisme for kriminologi. Lombroso fandt i slutningen af det 19. århundrede frem til en række fysignomiske særkender for den kriminelle, som nu kunne kendes på ydre kendetegn – den medfødte kriminelle kunne kendes på kropsform og bar således sin kriminalistiske skæbne i kødet. Nogle udviklinger i kriminologien i det tidlige 20. århundrede – særligt i mellemkrigstidens Weimartyskland – satte store spørgsmålstegn ved denne måde at tænke på (selvom denne tænkning også fandt sin mere radikale udformning under Anden Verdenskrigs racebiologi). Herefter har dette forhold mellem biologisk determinisme og kriminalitet været farlig grund at bevæge sig ud på. Derfor er Philip Kerr også nødt til at placere sin krimiroman i et mødepunkt med sci-fi-genren for at kunne finde et sted at filosofere over forholdet mellem genteknologi og kriminalitet: I den nære fremtid finder forskere ud af, at mænd med en særlig gendefekt har stor sandsynlighed for at blive kriminelle – og derfor oprettes et DNA-kartotek over personer med denne defekt. Kriminalitetsraterne er på dette tidspunkt skyhøje, men politiet har her et fremragende hjælpemiddel til at nedkøle de potentielle gerningsmænd – indtil en person med netop denne defekt hacker sig ind i det skjulte system, hvorefter han begynder at myrde disse potentielle kriminelle. Drømmen om det rene samfund og drømmen om den kriminelles visuelle, kødelige kendetegn smuldrer, mens morderen – der selv har kodenavnet Wittgenstein – forsøger at bevise en central filosofisk pointe: Han identificerer tilsyneladende med sit kodenavn – og Philip Kerrs roman er derfor ikke kun en kritisk stillingtagen til den biologiske determinisme. Den er også en filosofisk undersøgelse, der følger Wittgensteins egen filosofiske udvikling og kritik af andre filosofier. Artiklen her viser, hvordan den biologiske determinisme kritiseres, samtidig med at Wittgensteins tidlige og sene filosofi kobles i en fælles dialektik.

KW - Krimi

KW - filosofi

KW - Philip Kerr

KW - Wittgenstein

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 1

SP - 78

EP - 86

JO - Akademisk Kvarter

JF - Akademisk Kvarter

SN - 1904-0008

ER -