Cruising for Burgers: om kød og kødelighed i Frank Zappas Uncle Meat

Frank Zappas konceptalbum og filmmanuskript Uncle Meat fra 1969 kan på flere måder ses som en nøgle til hans kunst, hans samfundsopfattelse og hans livsforståelse. Allerede titlen synes at dække over et på samme tid humoristisk og aparte, ja, nærmest makabert dramatisk univers, og den lange programnote – præambel – støtter dette indtryk med sit skin af mytologi og karikeret science-fiction. I sit konkrete materiale fremstår Uncle Meat både tekstligt og musikalsk som en tætført pastiche sat kalejdoskopisk sammen af unikke brokker af især rock, jazz, musique concrète, pop, electronic og neoklassik, som i forening med tekster, baseret på et til tider absurd billedsprog, fremstiller menneskelig fremmedgørelse, fornedrelse og tingsliggørelse. Artiklen her er en aftegning af Uncle Meats univers stykket sammen af deskriptive analyser af et udvalg af værkets nøgle- og hovedelementer med henblik på at afdække sammenhænge og sammenstød mellem musik, tekst og ideologi. Det er samtidig en overvejelse af relevansen af Zappas samlede værk som profetisk dystopi