Hvorfor blev Amagerbankens bestyrelse og direktion blankt frifundet?

Lige før sommerferien 2017 faldt der dom i statens erstatningssag mod Amagerbankens tidligere bestyrelse og direktion (Retten i Lyngbys påankede dom af 12. juni 2017, BS 159-509/2013). Ikke blot blev alle de sagsøgte pure frifundet for kravet om erstatning for fejlskøn vedrørende bestemte engagementer; der begynder også at tegne sig et mønster for bedømmelsen af disse erstatningssager anlagt af staten mod bestyrelse og direktion i krakkede banker. Retsopgøret i Amagerbank-sagen har sammenhæng med andre sager, dvs. med det samlede civile retsopgør efter finanskrisen. I alt 12 banker gik konkurs, og i 7 af disse sager blev der indledt erstatningssager mod bankens ledelse eller dele af denne. Det drejer sig om følgende banker (med de påstævnte beløb i parentes): Roskilde Bank (1 mia. kr.), Capinordic Bank (400 mio. kr.), EBH Bank (700 mio. kr.), Amagerbanken (800 mio. kr.), Eik Bank Danmark (250 mio. kr.), Eik Bank Færøerne (150 mio. kr.) og Løkken Sparekasse (275 mio. kr.). Med det forbehold, at Højesteret endnu ikke har udtalt sig, ser mønsteret i de hidtil pådømte sager ud som følger, jf. Capinordic-dommen (Østre Landsrets påankede dom af 9. oktober 2015, 13. afdeling nr. B-876-11) og Amagerbank-dommen: Hvert enkelt engagement skulle derfor bedømmes konkret. Det var derfor et langt, sejt træk om hvert enkelt tabsgivende engagement, og det spørgsmål, der herved skulle besvares, var, om netop dette engagement var erstatningspådragende, og da for hvilke ledelsesmedlemmer. I spørgsmålet om, hvornår en bevilling af et lån er forsvarlig, udtrykte landsretten det således (dommens s. 1261), at kravene til låntagerens økonomiske forhold (og dokumentationen for disse) må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. En meget vigtig udtalelse fra landsretten i Capinordic-dommen er følgende (dommens s. 1261): ”Landsretten finder, at der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet af Bankens bestyrelse og direktion ved bevillingen af et lån”. Der er her tale om en meget vigtig udtalelse, der anerkender ledelsens skøn som et udgangspunkt, når forsvarligheden af det enkelte engagement skal bedømmes. I dansk og udenlandsk retslitteratur har man i mange år anvendt betegnelsen ”business judgment rule”, og det er således dette skøn, der – som et udgangspunkt – anerkendes af Østre Landsret i Capinordic-sagen. Som det vil ses straks nedenfor, tilsluttede Retten i Lyngby i Amagerbank-sagen, at dette må være et rigtigt udtryk for retstilstanden her i landet.