Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer

Carlo Volf, Klaus Martiny, Jakob Markvart, Kjeld Johnsen, Paul Michael Petersen, Anders Thorseth, Signe Dunker Svendsen, Stefan Vestergaard

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Resumé

Projektet tager udgangspunkt i energirenovering af boligbyggeri og ser nærmere på hvordan dagslyskvalitet kan indgå som en sundhedsmæssig driver når det gælder optimering af energiforbrug ved vinduesudskiftning. Målet om at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050 har skabt fokus på energieffektivisering af byggeriet og det estimeres, at varmeforbruget i vores bygninger bør reduceres med ca. 40 % frem mod 2050, hvis den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Især helårsbeboelse opført før 1985 rummer i den forbindelse et stort potentiale, dels fordi disse bygninger udgør knap 67 % af det samlede bygningsareal, og dels fordi de er opført før egentlige krav til bygningers energiforbrug blev indført.
Projektets formål er at se nærmere på hvordan man bedst muligt kan energirenovere sådan en helårsbeboelse fra før 1985. Det sker med henblik på, at kvalificere beslutningstagere, bygherrer og rådgivende parter i valget af vinduer ud fra en samlet helhedsvurdering, hvori også sundhedsmæssige faktorer indgår. Projektet søger på den måde at bidrage med viden til hvordan en helhedsorienteret tilgang kan fremme og forbedre fremtidige energirenoveringer, hvor dagslyskvalitet, velvære og sundhed også tilgodeses og indgår i beslutningsprocessen.
Fra de første egentlige energikrav trådte i kraft i 1961 og frem til i dag, er kravene til energiforbrug skærpet markant. Fra krav svarende til ca. 400 W/m2 pr. år, til krav på 41 W/m2 pr. år i Bygningsreglement 2015/2018. Det svarer til en samlet reduktion på ca. 90 %. Hvis samme høje procentvise besparelse skulle gennemføres igen i dag, ville det kun give en yderligere besparelse på 9 % af den oprindelige besparelse på ca. 360 W/m2 pr. år, som Bygningsreglement allerede har skabt. I bestræbelserne på at reducere energiforbruget, vil yderligere besparelser i fremtiden i højere grad drives af andre afledte faktorer end energibesparelser, f.eks. sundhed, indeklima og bæredygtighed, som alle ligger indenfor rammerne af dette projekt.
I de senere år har forskning frembragt ny viden om dagslysets betydning for menneskets velvære og helbred, ligesom der er stigende bevidsthed om dette hos almenbefolkningen. I gennemsnit bruger vi ca. 90 % af tiden i det indendørs miljø. De indendørs omgivelser spiller derfor en vigtig rolle for vores generelle trivsel og sundhed, helt specifikt fordi vores døgnrytme, søvn, humør, samt niveau af D-vitamin, alle stimuleres af naturligt dagslys.
Igennem de senere år har der været fokus på at optimere vinduer og klimaskærm ud fra et ønske om, at reducere energiforbruget. Projektet her fokuserer på dagslyskvaliteten og ser på de udfordringer, som energivinduer kan være med til at skabe når det gælder dagslys og sundhed. I den forbindelse undersøger og synliggør projektet andre parametre som også påvirkes af en vinduesudskiftning.

Samfundsmæssigt er projektet relevant og aktuelt fordi Danmark indenfor de kommende årtier står overfor fornyelse og energirenovering af en stor del af den samlede boligmasse. Langt den største del af byggeriet vil i fremtiden udgøres af energirenoveringer, primært i form af forbedringer af klimaskærm, facade- og vinduer. I den planlagte renovering af ca. 350.000 boliger i Danmark, vil effektiv energirenovering i høj grad handle om, at bidrage til en samlet helhedsorienteret besparelse, hvori andre gevinster også inddrages – gevinster som på sigt kan overstige potentielle energimæssige besparelser, også rent økonomisk.
Projektet er det første af sin art der undersøger den sundhedsmæssige effekt ved to almindelige vinduestyper i dag, nemlig vinduer med 2-lag glas og vinduer med 3-lag glas. Med udgangspunkt i renoveringen af et konkret byggeri, Haderslev Almene Boligselskab, bidrager projektet med viden når det gælder valg af vinduestyper og glastyper, samt betydningen af 2- og 3-lags glas i form af Non Energy Benefits (NEB). Projektet henvender sig til alle beslutningstagere, planlæggere og bygherrer der arbejder med fremtidig energirenovering af boligbyggeri i Danmark.
På projektgruppens vegne ønsker vi at udtrykke en tak til beboerne i Haderslev Almene Boligforening HAB for deres store gæstfrihed. Også en tak til Rambøll, til chefkonsulent Stefan Vestergaard, hvis interesse og engagement i, at samle viden indenfor byggeriet, har været en vigtig forudsætning for projektet. Tak til hovedbestyrelsen i HAB for deres velvilje og opbakning til projektet. Tak til fagfolk indenfor glas- og vinduesbranchen, til Knud-Erik Moselund. Tak til Haderslev Fjernvarme. Og sidst men ikke mindst tak til Elforsk og Jørn Borup og Dorte Lindholm for deres støtte til projektet.
OriginalsprogDansk
Antal sider19
StatusUdgivet - 2019

Citer dette

Volf, Carlo ; Martiny, Klaus ; Markvart, Jakob ; Johnsen, Kjeld ; Petersen, Paul Michael ; Thorseth, Anders ; Svendsen, Signe Dunker ; Vestergaard, Stefan . / Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer. 2019. 19 s.
@book{6733edfe4f8644c59dfee96781e126b1,
title = "Dagslyskvalitet som sundhedsm{\ae}ssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer",
abstract = "Projektet tager udgangspunkt i energirenovering af boligbyggeri og ser n{\ae}rmere p{\aa} hvordan dagslyskvalitet kan indg{\aa} som en sundhedsm{\ae}ssig driver n{\aa}r det g{\ae}lder optimering af energiforbrug ved vinduesudskiftning. M{\aa}let om at Danmark skal v{\ae}re uafh{\ae}ngigt af fossile br{\ae}ndstoffer i 2050 har skabt fokus p{\aa} energieffektivisering af byggeriet og det estimeres, at varmeforbruget i vores bygninger b{\o}r reduceres med ca. 40 {\%} frem mod 2050, hvis den gr{\o}nne omstilling skal ske s{\aa} omkostningseffektivt som muligt. Is{\ae}r hel{\aa}rsbeboelse opf{\o}rt f{\o}r 1985 rummer i den forbindelse et stort potentiale, dels fordi disse bygninger udg{\o}r knap 67 {\%} af det samlede bygningsareal, og dels fordi de er opf{\o}rt f{\o}r egentlige krav til bygningers energiforbrug blev indf{\o}rt.Projektets form{\aa}l er at se n{\ae}rmere p{\aa} hvordan man bedst muligt kan energirenovere s{\aa}dan en hel{\aa}rsbeboelse fra f{\o}r 1985. Det sker med henblik p{\aa}, at kvalificere beslutningstagere, bygherrer og r{\aa}dgivende parter i valget af vinduer ud fra en samlet helhedsvurdering, hvori ogs{\aa} sundhedsm{\ae}ssige faktorer indg{\aa}r. Projektet s{\o}ger p{\aa} den m{\aa}de at bidrage med viden til hvordan en helhedsorienteret tilgang kan fremme og forbedre fremtidige energirenoveringer, hvor dagslyskvalitet, velv{\ae}re og sundhed ogs{\aa} tilgodeses og indg{\aa}r i beslutningsprocessen.Fra de f{\o}rste egentlige energikrav tr{\aa}dte i kraft i 1961 og frem til i dag, er kravene til energiforbrug sk{\ae}rpet markant. Fra krav svarende til ca. 400 W/m2 pr. {\aa}r, til krav p{\aa} 41 W/m2 pr. {\aa}r i Bygningsreglement 2015/2018. Det svarer til en samlet reduktion p{\aa} ca. 90 {\%}. Hvis samme h{\o}je procentvise besparelse skulle gennemf{\o}res igen i dag, ville det kun give en yderligere besparelse p{\aa} 9 {\%} af den oprindelige besparelse p{\aa} ca. 360 W/m2 pr. {\aa}r, som Bygningsreglement allerede har skabt. I bestr{\ae}belserne p{\aa} at reducere energiforbruget, vil yderligere besparelser i fremtiden i h{\o}jere grad drives af andre afledte faktorer end energibesparelser, f.eks. sundhed, indeklima og b{\ae}redygtighed, som alle ligger indenfor rammerne af dette projekt.I de senere {\aa}r har forskning frembragt ny viden om dagslysets betydning for menneskets velv{\ae}re og helbred, ligesom der er stigende bevidsthed om dette hos almenbefolkningen. I gennemsnit bruger vi ca. 90 {\%} af tiden i det indend{\o}rs milj{\o}. De indend{\o}rs omgivelser spiller derfor en vigtig rolle for vores generelle trivsel og sundhed, helt specifikt fordi vores d{\o}gnrytme, s{\o}vn, hum{\o}r, samt niveau af D-vitamin, alle stimuleres af naturligt dagslys.Igennem de senere {\aa}r har der v{\ae}ret fokus p{\aa} at optimere vinduer og klimask{\ae}rm ud fra et {\o}nske om, at reducere energiforbruget. Projektet her fokuserer p{\aa} dagslyskvaliteten og ser p{\aa} de udfordringer, som energivinduer kan v{\ae}re med til at skabe n{\aa}r det g{\ae}lder dagslys og sundhed. I den forbindelse unders{\o}ger og synligg{\o}r projektet andre parametre som ogs{\aa} p{\aa}virkes af en vinduesudskiftning.Samfundsm{\ae}ssigt er projektet relevant og aktuelt fordi Danmark indenfor de kommende {\aa}rtier st{\aa}r overfor fornyelse og energirenovering af en stor del af den samlede boligmasse. Langt den st{\o}rste del af byggeriet vil i fremtiden udg{\o}res af energirenoveringer, prim{\ae}rt i form af forbedringer af klimask{\ae}rm, facade- og vinduer. I den planlagte renovering af ca. 350.000 boliger i Danmark, vil effektiv energirenovering i h{\o}j grad handle om, at bidrage til en samlet helhedsorienteret besparelse, hvori andre gevinster ogs{\aa} inddrages – gevinster som p{\aa} sigt kan overstige potentielle energim{\ae}ssige besparelser, ogs{\aa} rent {\o}konomisk.Projektet er det f{\o}rste af sin art der unders{\o}ger den sundhedsm{\ae}ssige effekt ved to almindelige vinduestyper i dag, nemlig vinduer med 2-lag glas og vinduer med 3-lag glas. Med udgangspunkt i renoveringen af et konkret byggeri, Haderslev Almene Boligselskab, bidrager projektet med viden n{\aa}r det g{\ae}lder valg af vinduestyper og glastyper, samt betydningen af 2- og 3-lags glas i form af Non Energy Benefits (NEB). Projektet henvender sig til alle beslutningstagere, planl{\ae}ggere og bygherrer der arbejder med fremtidig energirenovering af boligbyggeri i Danmark.P{\aa} projektgruppens vegne {\o}nsker vi at udtrykke en tak til beboerne i Haderslev Almene Boligforening HAB for deres store g{\ae}stfrihed. Ogs{\aa} en tak til Ramb{\o}ll, til chefkonsulent Stefan Vestergaard, hvis interesse og engagement i, at samle viden indenfor byggeriet, har v{\ae}ret en vigtig foruds{\ae}tning for projektet. Tak til hovedbestyrelsen i HAB for deres velvilje og opbakning til projektet. Tak til fagfolk indenfor glas- og vinduesbranchen, til Knud-Erik Moselund. Tak til Haderslev Fjernvarme. Og sidst men ikke mindst tak til Elforsk og J{\o}rn Borup og Dorte Lindholm for deres st{\o}tte til projektet.",
author = "Carlo Volf and Klaus Martiny and Jakob Markvart and Kjeld Johnsen and Petersen, {Paul Michael} and Anders Thorseth and Svendsen, {Signe Dunker} and Stefan Vestergaard",
year = "2019",
language = "Dansk",

}

Volf, C, Martiny, K, Markvart, J, Johnsen, K, Petersen, PM, Thorseth, A, Svendsen, SD & Vestergaard, S 2019, Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer.

Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer. / Volf, Carlo; Martiny, Klaus; Markvart, Jakob; Johnsen, Kjeld; Petersen, Paul Michael; Thorseth, Anders; Svendsen, Signe Dunker; Vestergaard, Stefan .

2019. 19 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

TY - RPRT

T1 - Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer

AU - Volf, Carlo

AU - Martiny, Klaus

AU - Markvart, Jakob

AU - Johnsen, Kjeld

AU - Petersen, Paul Michael

AU - Thorseth, Anders

AU - Svendsen, Signe Dunker

AU - Vestergaard, Stefan

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Projektet tager udgangspunkt i energirenovering af boligbyggeri og ser nærmere på hvordan dagslyskvalitet kan indgå som en sundhedsmæssig driver når det gælder optimering af energiforbrug ved vinduesudskiftning. Målet om at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050 har skabt fokus på energieffektivisering af byggeriet og det estimeres, at varmeforbruget i vores bygninger bør reduceres med ca. 40 % frem mod 2050, hvis den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Især helårsbeboelse opført før 1985 rummer i den forbindelse et stort potentiale, dels fordi disse bygninger udgør knap 67 % af det samlede bygningsareal, og dels fordi de er opført før egentlige krav til bygningers energiforbrug blev indført.Projektets formål er at se nærmere på hvordan man bedst muligt kan energirenovere sådan en helårsbeboelse fra før 1985. Det sker med henblik på, at kvalificere beslutningstagere, bygherrer og rådgivende parter i valget af vinduer ud fra en samlet helhedsvurdering, hvori også sundhedsmæssige faktorer indgår. Projektet søger på den måde at bidrage med viden til hvordan en helhedsorienteret tilgang kan fremme og forbedre fremtidige energirenoveringer, hvor dagslyskvalitet, velvære og sundhed også tilgodeses og indgår i beslutningsprocessen.Fra de første egentlige energikrav trådte i kraft i 1961 og frem til i dag, er kravene til energiforbrug skærpet markant. Fra krav svarende til ca. 400 W/m2 pr. år, til krav på 41 W/m2 pr. år i Bygningsreglement 2015/2018. Det svarer til en samlet reduktion på ca. 90 %. Hvis samme høje procentvise besparelse skulle gennemføres igen i dag, ville det kun give en yderligere besparelse på 9 % af den oprindelige besparelse på ca. 360 W/m2 pr. år, som Bygningsreglement allerede har skabt. I bestræbelserne på at reducere energiforbruget, vil yderligere besparelser i fremtiden i højere grad drives af andre afledte faktorer end energibesparelser, f.eks. sundhed, indeklima og bæredygtighed, som alle ligger indenfor rammerne af dette projekt.I de senere år har forskning frembragt ny viden om dagslysets betydning for menneskets velvære og helbred, ligesom der er stigende bevidsthed om dette hos almenbefolkningen. I gennemsnit bruger vi ca. 90 % af tiden i det indendørs miljø. De indendørs omgivelser spiller derfor en vigtig rolle for vores generelle trivsel og sundhed, helt specifikt fordi vores døgnrytme, søvn, humør, samt niveau af D-vitamin, alle stimuleres af naturligt dagslys.Igennem de senere år har der været fokus på at optimere vinduer og klimaskærm ud fra et ønske om, at reducere energiforbruget. Projektet her fokuserer på dagslyskvaliteten og ser på de udfordringer, som energivinduer kan være med til at skabe når det gælder dagslys og sundhed. I den forbindelse undersøger og synliggør projektet andre parametre som også påvirkes af en vinduesudskiftning.Samfundsmæssigt er projektet relevant og aktuelt fordi Danmark indenfor de kommende årtier står overfor fornyelse og energirenovering af en stor del af den samlede boligmasse. Langt den største del af byggeriet vil i fremtiden udgøres af energirenoveringer, primært i form af forbedringer af klimaskærm, facade- og vinduer. I den planlagte renovering af ca. 350.000 boliger i Danmark, vil effektiv energirenovering i høj grad handle om, at bidrage til en samlet helhedsorienteret besparelse, hvori andre gevinster også inddrages – gevinster som på sigt kan overstige potentielle energimæssige besparelser, også rent økonomisk.Projektet er det første af sin art der undersøger den sundhedsmæssige effekt ved to almindelige vinduestyper i dag, nemlig vinduer med 2-lag glas og vinduer med 3-lag glas. Med udgangspunkt i renoveringen af et konkret byggeri, Haderslev Almene Boligselskab, bidrager projektet med viden når det gælder valg af vinduestyper og glastyper, samt betydningen af 2- og 3-lags glas i form af Non Energy Benefits (NEB). Projektet henvender sig til alle beslutningstagere, planlæggere og bygherrer der arbejder med fremtidig energirenovering af boligbyggeri i Danmark.På projektgruppens vegne ønsker vi at udtrykke en tak til beboerne i Haderslev Almene Boligforening HAB for deres store gæstfrihed. Også en tak til Rambøll, til chefkonsulent Stefan Vestergaard, hvis interesse og engagement i, at samle viden indenfor byggeriet, har været en vigtig forudsætning for projektet. Tak til hovedbestyrelsen i HAB for deres velvilje og opbakning til projektet. Tak til fagfolk indenfor glas- og vinduesbranchen, til Knud-Erik Moselund. Tak til Haderslev Fjernvarme. Og sidst men ikke mindst tak til Elforsk og Jørn Borup og Dorte Lindholm for deres støtte til projektet.

AB - Projektet tager udgangspunkt i energirenovering af boligbyggeri og ser nærmere på hvordan dagslyskvalitet kan indgå som en sundhedsmæssig driver når det gælder optimering af energiforbrug ved vinduesudskiftning. Målet om at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050 har skabt fokus på energieffektivisering af byggeriet og det estimeres, at varmeforbruget i vores bygninger bør reduceres med ca. 40 % frem mod 2050, hvis den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Især helårsbeboelse opført før 1985 rummer i den forbindelse et stort potentiale, dels fordi disse bygninger udgør knap 67 % af det samlede bygningsareal, og dels fordi de er opført før egentlige krav til bygningers energiforbrug blev indført.Projektets formål er at se nærmere på hvordan man bedst muligt kan energirenovere sådan en helårsbeboelse fra før 1985. Det sker med henblik på, at kvalificere beslutningstagere, bygherrer og rådgivende parter i valget af vinduer ud fra en samlet helhedsvurdering, hvori også sundhedsmæssige faktorer indgår. Projektet søger på den måde at bidrage med viden til hvordan en helhedsorienteret tilgang kan fremme og forbedre fremtidige energirenoveringer, hvor dagslyskvalitet, velvære og sundhed også tilgodeses og indgår i beslutningsprocessen.Fra de første egentlige energikrav trådte i kraft i 1961 og frem til i dag, er kravene til energiforbrug skærpet markant. Fra krav svarende til ca. 400 W/m2 pr. år, til krav på 41 W/m2 pr. år i Bygningsreglement 2015/2018. Det svarer til en samlet reduktion på ca. 90 %. Hvis samme høje procentvise besparelse skulle gennemføres igen i dag, ville det kun give en yderligere besparelse på 9 % af den oprindelige besparelse på ca. 360 W/m2 pr. år, som Bygningsreglement allerede har skabt. I bestræbelserne på at reducere energiforbruget, vil yderligere besparelser i fremtiden i højere grad drives af andre afledte faktorer end energibesparelser, f.eks. sundhed, indeklima og bæredygtighed, som alle ligger indenfor rammerne af dette projekt.I de senere år har forskning frembragt ny viden om dagslysets betydning for menneskets velvære og helbred, ligesom der er stigende bevidsthed om dette hos almenbefolkningen. I gennemsnit bruger vi ca. 90 % af tiden i det indendørs miljø. De indendørs omgivelser spiller derfor en vigtig rolle for vores generelle trivsel og sundhed, helt specifikt fordi vores døgnrytme, søvn, humør, samt niveau af D-vitamin, alle stimuleres af naturligt dagslys.Igennem de senere år har der været fokus på at optimere vinduer og klimaskærm ud fra et ønske om, at reducere energiforbruget. Projektet her fokuserer på dagslyskvaliteten og ser på de udfordringer, som energivinduer kan være med til at skabe når det gælder dagslys og sundhed. I den forbindelse undersøger og synliggør projektet andre parametre som også påvirkes af en vinduesudskiftning.Samfundsmæssigt er projektet relevant og aktuelt fordi Danmark indenfor de kommende årtier står overfor fornyelse og energirenovering af en stor del af den samlede boligmasse. Langt den største del af byggeriet vil i fremtiden udgøres af energirenoveringer, primært i form af forbedringer af klimaskærm, facade- og vinduer. I den planlagte renovering af ca. 350.000 boliger i Danmark, vil effektiv energirenovering i høj grad handle om, at bidrage til en samlet helhedsorienteret besparelse, hvori andre gevinster også inddrages – gevinster som på sigt kan overstige potentielle energimæssige besparelser, også rent økonomisk.Projektet er det første af sin art der undersøger den sundhedsmæssige effekt ved to almindelige vinduestyper i dag, nemlig vinduer med 2-lag glas og vinduer med 3-lag glas. Med udgangspunkt i renoveringen af et konkret byggeri, Haderslev Almene Boligselskab, bidrager projektet med viden når det gælder valg af vinduestyper og glastyper, samt betydningen af 2- og 3-lags glas i form af Non Energy Benefits (NEB). Projektet henvender sig til alle beslutningstagere, planlæggere og bygherrer der arbejder med fremtidig energirenovering af boligbyggeri i Danmark.På projektgruppens vegne ønsker vi at udtrykke en tak til beboerne i Haderslev Almene Boligforening HAB for deres store gæstfrihed. Også en tak til Rambøll, til chefkonsulent Stefan Vestergaard, hvis interesse og engagement i, at samle viden indenfor byggeriet, har været en vigtig forudsætning for projektet. Tak til hovedbestyrelsen i HAB for deres velvilje og opbakning til projektet. Tak til fagfolk indenfor glas- og vinduesbranchen, til Knud-Erik Moselund. Tak til Haderslev Fjernvarme. Og sidst men ikke mindst tak til Elforsk og Jørn Borup og Dorte Lindholm for deres støtte til projektet.

M3 - Rapport

BT - Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer

ER -