Dataficerede offentligheder: overvejelser over digitale metoder i lyset af den tidlige amerikanske pragmatisme

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    Med afsæt i henholdsvist den amerikanske offentlighedssociologi fra den første halvdel af det 20. Århundrede – samt den vigtigste litteratur indenfor digitale metoder – vil denne artikel fremføre to argumenter. Det første argument er, at offentligheder ikke kan begrebsliggøres isoleret fra de materielle omstændigheder, der giver dem synlighed for sig selv og andre. Det andet argument er, at infrastrukturen omkring digitale spor og digitale metoder åbner for muligheden af at synliggøre – og dermed også begrebsliggøre – den offentlige debat ud fra et mere relationelt of processuelt perspektiv end f.eks. spørgeskemaundersøgelsen. Med afsæt i disse to argumenter introducerer artiklen fire principper, der kan være med til at guide anvendelsen af digitale metoder til at forstå offentlighedsdannelser i en digitalt medieret tid. De fire principper er a) at følge sagsdrevne offentligheder, b) se distinktioner nede fra de symboler, der udveksles af disse offentligheder, c) tage borgeres netværkspositioner med i vurderingen af deres meningers effekt og d) at være opmærksom på temaers intensitet og omskiftelighed over tid. Den praktiske konsekvenser af at følge disse principper vises gennem empiriske erfaringer fra et nyligt overstået datasprint med Teknologirådet.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftTidsskriftet Dansk Sociologi
    Vol/bind29
    Udgave nummer1
    Sider (fra-til)97-119
    ISSN0905-5908
    DOI
    StatusUdgivet - 2018

    Citationsformater