De Kreative Erhverv - Glem Kunsten

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - Kronik

Abstrakt

Kulturen og dermed kunsten spændes for mange vogne disse år. Det sker lige fra at skabe vækst i et erhvervsperspektiv til at drive byudvikling, sikre børn og unges medborgerskabsudvikling og skabe vækst i et turismeperspektiv.
På mange områder er kulturen og kunsten en stærk resurse, når verden forandres. Se bare på Aalborgs forvandling fra industriby til videns-og kulturby med et nyt stærkt kulturimage her i 2014. Det samme billede gør sig gældende, når man ser tilbage på udviklingen af velfærdssamfundet fra 1960' erne og frem. En udvikling som i høj grad var båret af et finmasket net af kultur-og kunsttilbud i hele Danmark. Her var biblioteket, sportshallen og Statens Kunstfond centrale dynamoer for, at såvel den elitære som den folkelige kultur blev tilgængelig for alle i Danmark.
Men gælder det også, når man forsøger at spænde kulturen for erhvervsudviklingsvognen, som det er sket de seneste ti år i oplevelsesøkonomiens tegn? Jeg er på ingen måde overbevist.
SOM EN KUNSTNERVEN for et par år siden sagde til mig, så " er det jo ikke en god ide at ringe efter mig eller en anden kunstner, når der er behov for ny vækst i virksomheden"! Jeg er så enig, også selvom der er skrevet et hav af bøger, der efter industrisamfundet priser mødet mellem kultur og erhverv i jagten på vækst og innovation. Jeg mener, at oplevelsesøkonomien ofte er fejltolket og brugt som afsæt for at bringe kunstneren og kulturen frem som dem, der kan skabe vækst i et virksomhedsperspektiv.
Så glem kunstnerne og lad være at spænde dem for vognen, når vi skal skabe morgendagens virksomheder og vækst. Jeg siger dette for kunstnernes skyld, men også for, at vi ikke bruger tid og energi på erhvervsudviklingsprojekter med kunstnere.
Projekter, der typisk stopper, så snart de offentlige midler ikke længere er til rådighed.
JEG ER I øjeblikket formand for en bredt funderet arbejdsgruppe på Aalborg Universitet, der i samarbejde med Regionen og Aalborg Kommune ser på potentialer i de kreative erhverv. Vi arbejder således på at se potentialerne i de kreative nordjyske virksomheder i relation til det uddannelsesperspektiv, vi har på AAU.
Vi skal i et nordjysk perspektiv have blik for, at vi i Aalborg uddanner folk inden for de tilgrænsende kreative erhverv, som bl. a.
dækker over software og apps, nye medier, industrielt design, arkitektur, reklame og kommunikationsbranche samt musikindustri.
Det er blot nogle af de brancher, der beskrives som kreative erhverv i regeringens vækstplan fra sidste år.
Det, der kendetegner de ovennævnte fag eller brancher, er, at de udvikler produkter og ydelser, der i mange tilfælde kan " skaleres", altså mangfoldiggøres bredt. De er dermed ikke unika'er. Dette er en helt åbenlys pointe: Vækst i omsætning og arbejdspladser skabes i brancher, der kan skaleres.
HVOR LIGGER FREMTIDENS Apple, nye brand-guruer som Martin Lindstrøm eller morgendagens Jørn Utzon gemt.
Aalborg Universitet uddanner tæt på 500 kandidater årligt inden for de kreative erhverv -ofte med en stærk teknologisk vinkel.
Vi har dermed en mulighed for at skabe en særlig nordjysk tilgang til disse erhverv, båret af en både stærk teknologisk, men også humanistisk tilgang.
I et nationalt perspektiv er vi stadig lillebror, når det gælder de kreative erhverv, som på landsplan omsætter for næsten 200 mia. kroner, alt indregnet. I 2011 omsatte de kreative erhverv i Nordjylland for ca. 11 mia. og beskæftigede 5500 personer. Heri gemmer sig en del engroshandel og produktionsvirksomhed, så skærer vi ind til kernen af de brancher, som er nævnt tidligere, er tallet noget mindre og tættere på fire mia.
Det sidste er et mere reelt tal, når man skal se det reelle potentiale. Tilsvarende kunne gøres for de nationale tal.
SER MAN DETTE i sammenhæng med de kandidater, vi hvert år sender ud i verden inden for de kreative erhverv i Aalborg, er der basis for med den rigtige satsning, at vi inden for fem til ti år kan skabe et nyt erhvervsområde i Nordjylland med nye kreative og teknologibaserede jobs og vækst til følge.
Så i diskussionen af kunstens rolle som vækstskaber, så sæt kulturen og dermed også kunsten fri. Dyrk den som det serum, der gør byen og regionen attraktiv. Betragt den som det, der gør, at folk vil bosætte sig, og at unge vil studere.
Kunsten skaber oplevelser ikke vækstvirksomheder.
Set i det perspektiv må der satses på de kreative erhverv!.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordjyske Stiftstidende
Sider (fra-til)2-2
Antal sider1
ISSN1399-865X
StatusUdgivet - 5 jun. 2014

Emneord

  • Kreative Erhverv
  • Arkitektur
  • Statens Kunstfond
  • Teknologi
  • innovation
  • kultur

Citationsformater