De nye regler om fremtidsfuldmagt set i forhold til generalfuldmagt: Med et eksempel på brug af reglerne som forberedelse af generationsskifte af virksomhed

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstrakt

    Artiklen gennemgår og vægter de tre muligheder, der – efter at reglerne om fremtidsfuldmagt trådte i kraft den 1. september 2017 – nu er der som tilbud: 1) værgemål, 2) generalfuldmagt og 3) fremtidsfuldmagt. Uanset at reglerne om fremtidsfuldmagt betegner et betydeligt fremskridt og indebærer betydelige retssikkerhedsgarantier, er det forfatterens vurdering, at der stadig vil være tilfælde, hvor en traditionel generalfuldmagt bør foretrækkes. Artiklen indeholder et praktisk eksempel på en gensidig, modificeret generalfuldmagt mellem to ubeslægtede, men forretningsmæssigt (og også personligt) tæt forbundne erhvervsdrivende. Artiklen afsluttes med en nøgle til valgmulighederne mellem værgemål, generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt. Hvor erhvervsfolk, der sammen driver en virksomhed og kender hinanden godt, gerne vil sikre en smidig videreførelse af virksomheden, selv om én af dem bliver inhabil, synes den modificerede generalfuldmagt til den eller de habile fortsat at være suveræn i forhold til værgemålet, og fremover antagelig også i forhold til fremtidsfuldmagten. Det må bestemt antages, at der vil være et anvendelsesområde for fremtidsfuldmagter, og rådgiverne skal under alle omstændigheder kunne påpege fordele og ulemper ved generalfuldmagt, fremtidsfuldmagt og værgemål. Skulle man fremhæve noget blandt ulemperne ved lovgivningsmagtens tilbud om fremtidsfuldmagter, måtte nok først og fremmest være, at det tilsyn med fuldmægtigene, som mange udstedere af en generalfuldmagt ønsker sig, ikke vil ligge hos en offentlig myndighed som Statsforvaltningen, men snarere hos en bank, som fuldmagtsgiveren har tillid til. Der vil også i en generalfuldmagt være forskrifter om rådslagning og beslutninger mellem dem, der bemyndiges – men sådanne forskrifter vil udmærket kunne indbygges også i en fremtidsfuldmagt med flere udpegede fuldmægtige. Kan man nøjes med en fuldmagt, dvs. uden værgemål, vil dette normalt blive følt mest skånsomt. Skal man vælge mellem fremtidsfuldmagt og generalfuldmagt, må man sige, at hvis fuldmagtsforholdet også skal vedrøre de personlige forhold, er fremtidsfuldmagt nødvendig. Skal fuldmagten alene omfatte økonomiske forhold, vil en generalfuldmagt antagelig af mange blive anset for det mest diskrete og private, og uden myndigheders involvering, men som følge af de betryggelser, der er forbundet med systemet med fremtidsfuldmagter, vil disse formentlig over en årrække i nogen grad – men også kun i nogen grad - fortrænge den traditionelle (general)fuldmagt. Hvor erhvervsfolk, der sammen driver en virksomhed og kender hinanden godt, gerne vil sikre en smidig videreførelse af virksomheden, selv om én af dem bliver inhabil, synes (general)fuldmagten til den eller de habile fortsat at være suveræn i forhold til værgemålet, og fremover antagelig også i forhold til fremtidsfuldmagten.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftRevision & Regnskabsvaesen
    Vol/bind2018
    Udgave nummer2
    Sider (fra-til)40-49
    Antal sider50
    ISSN0034-6918
    StatusUdgivet - 1 feb. 2018

    Emneord

    • fremtidsfuldmagt
    • generalfuldmagt
    • værgemålsbeskikkelse
    • valget mellem generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt
    • generationsskifte virksomhed generalfuldmagt

    Citationsformater