Abstract
UNIVERSITETER Universiteternes blinde mantra om økonomisk bæredygtighed kvæler hastigt landets sprog-og kulturstudier.
I LØBET AF de sidste fem år er der lukket 32 sprog-og kulturstudier ved landets universiteter, viser en gennemgang i Magisterbladet.
Langt størstedelen er lukket på grund af for små optag, som gør uddannelserne til en underskudsforretning for universiteterne.
Der er ellers behov for kandidaterne: Sprog-og kulturmagistre ligger lavt i ledighedsstatistikkerne og generelt lavere end mange andre akademiske grupper.
Seneste ofre i sprogdødsepidemien i Danmark er tre sproguddannelser på Aalborg Universitet, to tyskuddannelser og en uddannelse i spansk. Den tidligere politiker og universitetets bestyrelsesformand, Lene Espersen, dekanen for det humanistiske fakultet, Henrik Halkier, samt uddannelses-og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, har alle beklaget lukningerne og anerkender behovet for fremmedsprogskandidater. Men ingen vil gøre noget eller påtage sig det ansvar, der rettelig er deres. På universiteterne og i ministeriet tæller kun den såkaldt økonomiske bæredygtighed. At man nu bryder sprogfødekæden i Nordjylland til skade for den regionale udvikling, eksporten samt de nordjyske gymnasier, kan man ikke tage så tungt. Den næste stilling på karrierestigen for ministeren er jo nok dukket op, inden symptomerne viser sig.
De fire universiteter med tyskstudier har i alt 35-40 adjunkter, lektorer og professorer samt et antal løst tilknyttede undervisere.
Med lukningen i Aalborg forsvinder fem lektorer og en adjunkt. Dermed forsvinder også en betragtelig del af landets førende tyskeksperter. De to første er allerede afskediget. Omkring 10 procent af landets tyskstuderende forsvinder, og det er nok naivt at tro, at deres familieliv muliggør studier i en anden region, ligesom det er naivt at tro, at de efter endt studium vil søge stillinger i Frederikshavn eller Thisted, når der er stillinger tættere på deres uddannelsesbyer.
Det ville være klædeligt af universiteterne og politikerne at give sprogstudierne den hjælpende hånd, der skal til. Det må accepteres, at det koster mere at uddanne en sprogkandidat end en jurist eller kommunikationsstuderende, der kan sidde på større hold. Man accepterer gladelig, at en ingeniør eller læge er dyrere at uddanne end andre faggrupper. Hvorfor findes denne accept ikke for sprogstudierne? Et populært slogan er for tiden: Er der en voksen til stede? I forbindelse med sprogdødens hærgen har ingen voksne endnu meldt sig.
I LØBET AF de sidste fem år er der lukket 32 sprog-og kulturstudier ved landets universiteter, viser en gennemgang i Magisterbladet.
Langt størstedelen er lukket på grund af for små optag, som gør uddannelserne til en underskudsforretning for universiteterne.
Der er ellers behov for kandidaterne: Sprog-og kulturmagistre ligger lavt i ledighedsstatistikkerne og generelt lavere end mange andre akademiske grupper.
Seneste ofre i sprogdødsepidemien i Danmark er tre sproguddannelser på Aalborg Universitet, to tyskuddannelser og en uddannelse i spansk. Den tidligere politiker og universitetets bestyrelsesformand, Lene Espersen, dekanen for det humanistiske fakultet, Henrik Halkier, samt uddannelses-og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, har alle beklaget lukningerne og anerkender behovet for fremmedsprogskandidater. Men ingen vil gøre noget eller påtage sig det ansvar, der rettelig er deres. På universiteterne og i ministeriet tæller kun den såkaldt økonomiske bæredygtighed. At man nu bryder sprogfødekæden i Nordjylland til skade for den regionale udvikling, eksporten samt de nordjyske gymnasier, kan man ikke tage så tungt. Den næste stilling på karrierestigen for ministeren er jo nok dukket op, inden symptomerne viser sig.
De fire universiteter med tyskstudier har i alt 35-40 adjunkter, lektorer og professorer samt et antal løst tilknyttede undervisere.
Med lukningen i Aalborg forsvinder fem lektorer og en adjunkt. Dermed forsvinder også en betragtelig del af landets førende tyskeksperter. De to første er allerede afskediget. Omkring 10 procent af landets tyskstuderende forsvinder, og det er nok naivt at tro, at deres familieliv muliggør studier i en anden region, ligesom det er naivt at tro, at de efter endt studium vil søge stillinger i Frederikshavn eller Thisted, når der er stillinger tættere på deres uddannelsesbyer.
Det ville være klædeligt af universiteterne og politikerne at give sprogstudierne den hjælpende hånd, der skal til. Det må accepteres, at det koster mere at uddanne en sprogkandidat end en jurist eller kommunikationsstuderende, der kan sidde på større hold. Man accepterer gladelig, at en ingeniør eller læge er dyrere at uddanne end andre faggrupper. Hvorfor findes denne accept ikke for sprogstudierne? Et populært slogan er for tiden: Er der en voksen til stede? I forbindelse med sprogdødens hærgen har ingen voksne endnu meldt sig.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Politiken |
| Sider (fra-til) | 4 |
| Antal sider | 1 |
| ISSN | 0907-1814 |
| Status | Udgivet - 29 dec. 2019 |
Emneord
- sprogstudier
- sprogdødsepidemi
- universiteter
- fremmedsprogskandidater