Den designede død - tilrettelæggelse, selviscenesættelse, symbolsk udødeliggørelse

I nutidens senmoderne samfund ser vi tendenser til, at den fremherskende kulturelle dødsopfattelse, der ifølge historikere kendetegnede store dele af det 20. århundrede, og som var præget af fortrængning, tabu, konforme og minimalistiske ritualer samt afstandtagen til døden, nu på mange måder er under forandring. Vi ser i stigende grad opkomsten af et kulturelt idiom, der insisterer på, at mennesker selv skal tage stilling og bidrage til at designe deres egen død og deres egne personlige dødsritualer. Denne artikel diskuterer kort baggrunden for denne udvikling samt analyserer nogle af dens motivationer og udtryksformer.