Abstract
Denne rapport beskriver driftsdata for de renseanlæg, som har været tilmeldt den mikrobiologiske database for danske rådnetanke i 2011-2016.
Den store mængde driftsdata indhentet i 2016 er gennemgået, sammenlignet anlæggene imellem, og sammenholdt med normværdier fra litteraturen for at vurdere driften.
Undersøgelsen har vist, at de fleste rådnetanke drives inden for de anbefalede værdier, men at der kan være stor forskel i gasproduktion både anlæggene imellem og i samme rådnetank over tid. Der er især fundet en sammenhæng til den organiske belastning, hvor gasproduktionen er omvendt korreleret med belastningen. Det anbefales derfor at holde godt styr på belastningen, hvilket kræver jævnlige analyser af samtlige fødestrømme ind i rådnetankene.
Flere anlæg har ikke mulighed for at monitere gasproduktionen, hvilket gør optimering af effekten svær. Det anbefales at alle rådnetanke udstyres med online sensorer til måling af gas flow, da der kan være mange penge at tjene på optimering af gasproduktionen.
Ved analyser af kortkædede fedtsyrer udført i 2016 er det fundet, at der ofte sker store overestimeringer ved brug af Hach LCK365 kittet, som er almindeligt anvendt til bestemmelse af VFA koncentrationer. De målte koncentrationer kan i nogle tilfælde bruges som indikation på skift i den reelle koncentration. Enkelte renseanlæg er begyndt at bruge titrering i stedet, hvilket umiddelbart ikke kan anbefales da denne metode ligeledes overestimerer VFA-koncentrationen i rådnetankene. Fokus bør lægges på at bruge sammenlignelige metoder på alle renseanlæg, hvilket i nogle tilfælde kan indebære koncentrationsbestemmelse af VFA på et akkrediteret laboratorium.
Det er blevet observeret, at der ofte er store daglige variationer i de analyserede parametre i rådnetankene, hvilket gør det svært at identificere korrelationer mellem mikrobiologi og driftsdata. Kun få korrelationer er fundet. For at finde flere korrelationer er der behov for en højere tidsopløselighed af mikrobiologiske prøver fra rådnetanke med gode driftsdata.
Den store mængde driftsdata indhentet i 2016 er gennemgået, sammenlignet anlæggene imellem, og sammenholdt med normværdier fra litteraturen for at vurdere driften.
Undersøgelsen har vist, at de fleste rådnetanke drives inden for de anbefalede værdier, men at der kan være stor forskel i gasproduktion både anlæggene imellem og i samme rådnetank over tid. Der er især fundet en sammenhæng til den organiske belastning, hvor gasproduktionen er omvendt korreleret med belastningen. Det anbefales derfor at holde godt styr på belastningen, hvilket kræver jævnlige analyser af samtlige fødestrømme ind i rådnetankene.
Flere anlæg har ikke mulighed for at monitere gasproduktionen, hvilket gør optimering af effekten svær. Det anbefales at alle rådnetanke udstyres med online sensorer til måling af gas flow, da der kan være mange penge at tjene på optimering af gasproduktionen.
Ved analyser af kortkædede fedtsyrer udført i 2016 er det fundet, at der ofte sker store overestimeringer ved brug af Hach LCK365 kittet, som er almindeligt anvendt til bestemmelse af VFA koncentrationer. De målte koncentrationer kan i nogle tilfælde bruges som indikation på skift i den reelle koncentration. Enkelte renseanlæg er begyndt at bruge titrering i stedet, hvilket umiddelbart ikke kan anbefales da denne metode ligeledes overestimerer VFA-koncentrationen i rådnetankene. Fokus bør lægges på at bruge sammenlignelige metoder på alle renseanlæg, hvilket i nogle tilfælde kan indebære koncentrationsbestemmelse af VFA på et akkrediteret laboratorium.
Det er blevet observeret, at der ofte er store daglige variationer i de analyserede parametre i rådnetankene, hvilket gør det svært at identificere korrelationer mellem mikrobiologi og driftsdata. Kun få korrelationer er fundet. For at finde flere korrelationer er der behov for en højere tidsopløselighed af mikrobiologiske prøver fra rådnetanke med gode driftsdata.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 81 |
|---|---|
| Status | Udgivet - jun. 2017 |