Den naturlige tillid og tilknytning

Formålet med artiklen er at argumentere for betydningen af tillid og tilknytning som væsentlige men oversete aspekter i social interaktion inden for socialvidenskaberne. På grundlag af Johan Asplund og K. E. Løgstrup argumenteres der for, at tilliden er et centralt aspekt af den sociale responsivitet og af sociale relationers sammenhængskraft. Tilliden tematiseres som grundlæggende og som en naturlig del af interaktionen. I udgangspunktet møder vi andre med tillid, lige så vel som mennesker generelt forudsætter andres tillid, og at de tager hånd om den tillid, der vises dem. Via Anthony Giddens og Johan Bowlbys forståelser af den fundamentale tillid eller sikker base kædes tilliden sammen med det spæde barns tilknytning til sine primære omsorgspersoner, da det er her fundamentet for senere tilknytningsadfærd og tillidsrelationer etableres som en integreret del af den naturlige indstilling. Herved revurderes Alfred Schutz' begreb om den naturlige indstilling, idet tilliden nok er en del heraf og af den rutiniserede holdning i hverdagslivet, men også er rimelig skrøbelig og afhængig af del individets tidligere tilknytning, dels den fortsatte skabelse af ontologisk sikkerhed i hverdagslivet.