Den postagrare ruralitet og den rådne banan: et institutionelt økonomisk perspektiv

    Publikation: Working paper/PreprintWorking paperForskning

    1241 Downloads (Pure)

    Abstract

    Der tages afsæt i den aktuelle debat om regional ulighed og landdistriktsudvikling. Der argumenteres for, at debatten tenderer at sammenblande de to problemstillinger, hvorved man efterlades med det indtryk, at de danske landdistrikter i almindelighed er truet af forfald. Problemstillingen om regional ulighed handler om regioner med utilstrækkelig økonomisk kapacitet. Denne problemstilling er fælles for byer og landdistrikter i disse områder. Den anden problemstilling handler om, at landdistrikterne ikke længere har landbrug som koncentrisk ankerpunkt. Mange landdistrikter har imidlertid fundet nyt økonomisk fundament.

    For at skabe grundlag for at forklare problemstillingen i tilknytning til landdistrikter udfoldes et teoretisk grundlag med afsæt i institutionel økonomi koblet til sociologisk teori om rum. Samlet kan teorigrundlaget begrebsligt placere den samfundsmæssige problemstilling med hensyn til rum (hvor), aktører (hvem) og regler (hvordan).
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedAalborg
    UdgiverCentre for Comparative Welfare Studies, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet
    ISBN (Trykt)978-87-92174-95-6
    StatusUdgivet - 2010

    Emneord

    • landdistrikter
    • regional ulighed
    • institutionel økonomi
    • rum

    Citationsformater