Det er et af lyrikkens vigtigste kendetegn. I denne digtsamling udfoldes det på underfundig vis: Peter Poulsens poesi balancerer fint mellem alvor, humor og spjæt i en uventet gangart

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - Anmeldelse

Abstract

Underfundige alderdomsdigte
Peter Poulsens poesi balancerer fint mellem alvor og humor
Peter Poulsen er blandt de ikke så få aldrende digtere, som er en af de offentlige hemmeligheder bag det faktum, at dansk lyrik er så god, som den er. Foruden Poulsen kommer der i disse år digtsamlinger af modne herrer og damer, der er i eller er på vej mod 80’er-årsklassen, med navne som Henrik Nordbrandt, Peter Laugesen, Jørgen Leth, Klaus Høeck, Marianne Larsen, Sten Kaalø og den netop afdøde alderspræsident, Knud Sørensen. Hvad vi får i lyrikken fra disse digtere, er ikke friskfyragtig jongleren med hashtags, performativ biografisme eller øko- og raceteori, men ofte noget, som er blandt lyrikkens vigtigste kendetegn, som ikke er så udbredt blandt unge lyrikere, nemlig en inciterende og underfundig blanding af alvor og humor.
Tingene i Poulsens digte foregår ofte i en slentrende talesproglig diktion, og så kommer der pludselig et spjæt i en uventet gangart, som i digtet ”Dissonans”, hvor en hverdagslig bekendelse slår over i en surrealistisk salve: ”Prostatavraget lader tankerne vandre / på jagt efter søde minder / om dit og om dat: / God elskov / sportspræstationer / østers med citroner / kølig hvidvin. / Men hele tiden forstyrres minderne / af en vis skævhed i billedet / som en film hvor fokus fortrækker / eksponeringen løber løbsk / og det hele ender i ulideligt flimmer / som et snevejr i troperne / massive haglbyger over valmuemarker.”
Derudover er der talrige af Poulsens digte, der kan karakteriseres som rene satiriske jokes. Og selv om man i visse tilfælde kan synes, at nogle af dem er lidt platte, så er der også talrige guldkorn imellem, der får en til at ønske sig, at der var mere humor i dansk lyrik, hvor de største humorister nok er old-man-trioen Høeck, Laugesen og Nordbrandt. En af mine favoritter hos Poulsen hedder ”Rytterstatue” og lyder: ”Forholdet til erhvervslivet / kan man kalde sporadisk. / Skulle jeg nævne et idol / må det blive Dovne Robert. / Man kan se statuen for sig: / Hesten græsser. / Robert får sig en lur.”
En anden kategori af digte er de helt korte, hvor Poulsen med sin underfundige humor kan slippe afsted med noget så gammeldags som at bruge personificeringer i sit billedsprog som i ”Fra køkkenvinduet”: ”På den anden side af gaden / kan jeg svagt genkende min hukommelse. / Den går i modsat retning af hvad den møder”. Eller i ”Maraton”: ”Seniliteten sætter slutspurten ind / og vinder på de sidste meter”. Og så er der også bare lige det ultrakorte herlige portrætdigt ”Foran spejlet”: ”Ham har jeg set før / tænker jeg”.
.
OriginalsprogDansk
TidsskriftKristeligt Dagblad
ISSN0904-6054
StatusUdgivet - 30 okt. 2022

Citationsformater