Det filosofiske liv: et dannelsesideal for eksistenspædagogikken

Publikation: Ph.d.-afhandling

Abstract

Ph.D afhandlingen "Det filosofiske liv - et dannelsesideal for eksistenspædagogikken" er en idéhistorisk undersøgelse af, hvilken betydning den pragmatiske vending i filosofien (Foucault, Rorty, Wittgenstein, Schanz) kan have for den pædagogiske teori og praksis. Med ideen om "det filosofiske liv" som omdrejningspunkt udvikles en teoretisk position beskrevet gennem Søren Kierkegaards begreb om Humoristen som dannelsesideal. Denne position forstår filosofi som en livskunst og livsform. I afhandlingens anden del inddrages en i dansk sammenhæng ny filosofisk praksis - den filosofiske vejledningspraksis - som en mulig konkretisering af dette dannelsesideal. Der spørges til, hvilken betydning dette dannelsesideal og denne filosofiske praksis kan få for aktuel voksenpædagogisk teori og praksis. Afhandlingen konkluderer, at der vil kunne udvikles en "eksistentiel voksenpædagogik", der benytter sig af den filosofiske praksis, når man i pædagogisk sammenhæng ønsker at arbejde med den værdimæssige og eksistentielle dimension i voksenundervisning og voksenvejledning.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKbh
ISBN'er, trykt87-02-00589-1
StatusUdgivet - 2002
Udgivet eksterntJa

Citationsformater