Abstract
Dette kapitel undersøger forskellen på to overbevisningsstrategier. Den første strategi, kaldet sammenskrivning, er Aktør-netværkteoriens klassiske analyse af, hvordan moderne videnskab opnår sin formidable overbevisningskraft gennem et systematisk arbejde med at registrere og akkumulere informationsspor. Den anden strategi, kaldet kontrastartikulering, er afledt af forfatterens feltstudie af den retorik og materialitet, som blev udfoldet på et kontorhotel for iværksættere. Kontorhotellets overbevisningskraft var baseret på dets evne til at artikulere en række skarpt optrukne kontraster mellem det tiltrækkende arbejdsliv i kontorhotellet og det mere ordinære og problematiske arbejdsliv, som udfolder sig andre steder. Artiklen argumenter for, at begge overbevisningsstrategier er effektive i pragmatisk forstand. Den væsentlige forskel på strategierne vedrører den verden, som de antager eksisterer og bidrager til at skabe. Sammenskrivningsstrategien opererer i og med en relativ stabil og kendt verden. Kontrastartikuleringsstrategien opererer i og med en verden bestående af dramatiske skift mellem epoker.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Materialitet og Læring |
Redaktører | Marie Martinussen, Kristian Larsen |
Antal sider | 29 |
Udgivelsessted | Hans Reitzel |
Forlag | Hans Reitzels Forlag |
Publikationsdato | 2018 |
Udgave | 1 |
Sider | 19-47 |
Kapitel | 1 |
ISBN (Trykt) | 978-87-412-7041-8 |
ISBN (Elektronisk) | 9788741272061 |
Status | Udgivet - 2018 |