Abstrakt

På baggrund af det danske censorkorps i psykologis samlede specialedatabase i perioden 2014-2019 analyseres i denne artikel mere end 4000 problembeskrivelser til psykologiske kandidatspecialer. I artiklen argumenteres for, at psykologien som forskningsfelt i tiltagende grad er blevet mere ateoretisk, mere kvantitativt orienteret og mere diagnostisk orienteret. Disse tendenser analyseres og diskuteres i relation til de 4000 specialebeskrivelser med udgangspunkt i et mixed methods-design. På baggrund af analysen konkluderes bl.a., at psykologistuderende i vid udstrækning refererer til (meta)teoretiske positioner i deres problembeskrivelser, at psykologistuderende meget klart foretrækker kvalitative metoder, og at der er relativt store forskelle imellem universiteterne, i forhold til hvor meget de psykologistuderende refererer til diagnostiske kategorier.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPsyke & Logos
Vol/bind41
Udgave nummer2
Sider (fra-til)201-224
ISSN0107-1211
StatusUdgivet - 2021

Emneord

  • Kandidatspeciale
  • Universitetspædagogik
  • Teori
  • Metoder

Citationsformater