Abstract
Velfærdsteknologi er et af de nye ”buzzwords” i diskussion om indretningen af en mere innovativ offentlig sektor. Mens en række studier har fremhævet potentialerne ved velfærdsteknologi, redegjort for implementeringsudfordringer og foreløbige effekter, har vi begrænset viden om drivkræfterne bag denne udvikling. Med udgangspunkt i institutionel organisationsteori og et longitudinelt case studie af et storskala innovationsprojekt i den danske ældrepleje går paperet ”bagom” offentlig sektor innovation. Undersøgelsen trækker på multiple datakilder (survey, interviews og dokumenter) og demonstrerer hvordan et veltilrettelagt socialt konstruktionsarbejde, inklusiv omfattende politisk opbakning, får afgørende indvirkning på hvordan og hvorfor en innovativ (mobil teknologi) opnår stor popularitet i offentlig sektor (hjemmeplejen). En cocktail af historisk skabte vilkår, retorik og magtfulde aktører sikrede legitimiteten, tildeling af statslige støttekroner, og efterfølgende hastig spredning af teknologien. Samtidig er casen et eksempel på hvordan (over)optimistiske udmeldinger om banebrydende offentlig sektor innovation kan skabe problemer for de organisationer som efterfølgende skal anvende innovationen i den daglige opgaveløsning.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 25 okt. 2012 |
Antal sider | 27 |
Status | Udgivet - 25 okt. 2012 |
Begivenhed | Årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab 2012 - Hotel Vejlefjord, Vejle, Danmark Varighed: 25 okt. 2012 → 26 okt. 2012 |
Konference
Konference | Årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab 2012 |
---|---|
Lokation | Hotel Vejlefjord |
Land/Område | Danmark |
By | Vejle |
Periode | 25/10/2012 → 26/10/2012 |
Emneord
- Velfærdsteknologi, institutionel teori