Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

714 Downloads (Pure)

Resumé

Forskningsprojekt udvikler ny definition af begrebet koordination
Som et led i forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” er der udviklet en ny definition af koordinationsbegrebet.
Forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” fra Aalborg Universitet peger på, at begreber som forløbskoordinator, tovholder og hjerneskadekoordinatorer i stigende grad bliver brugt på både hjerneskadeområdet og på social- og sundhedsområdet.

Siden 2007 har kommuner oprettet koordinatorstillinger og koordinationsmodeller på senhjerneskadeområdet – initiativer, der skal fremme en sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Men hvad dækker begrebet koordination egentlig over? Det har et nyt forskningsprojekt set på og kommer med et bud på en ny definition.

Dansk definition mangler
Indholdet i koordination har været upræcist beskrevet. Der er ingen klar dansk definition af koordination. Begrebet bliver ofte brugt inkonsistent, og koordination er meget forskelligt tilrettelagt. Derfor kan man ikke generelt dokumentere, om koordinatorfunktioner er en sikker vej til forbedring af komplekse rehabiliteringsforløb.

Sundhedsstyrelsen understøtter sin egen anbefaling fra 2011 om at øge koordinationen i rehabilitering på hjerneskadeområdet med puljemidler. Midlerne skal sikre implementering af koordinationsløsninger. Det betyder, at størstedelen af landets kommuner i dag har implementeret koordinationsløsninger på hjerneskadeområdet.

Forskningen halter bagefter
Men er svaret koordination, når målet er en helhedsorienteret og sammenhængende indsats? Der synes at mangle beviser for effekten af koordinerede rehabiliteringsindsatser på senhjerneskadeområdet. I Danmark kender man fx ikke til berettigelsen af koordination i social- og sundhedsvæsenet, for der er ikke forsket i det.

Man kan sige, at ansættelsen af koordinatorer indtil videre har baseret sig på ikke-testede hypoteser om, at koordination vil medføre en positiv effekt på komplekse rehabiliteringsforløb og deres outcome.

For tidligt at konkludere på effekt
Forskningsprojektet har også udarbejdet et systematisk litteraturreview af effekten af koordineret hjerneskaderehabilitering. Den viser, at der, både i dansk og international sammenhæng, er hypoteser om, at koordination har en effekt i rehabilitering – men at kun få effektstudier validerer hypotesen. Forskningslitteraturen er endnu ikke omfangsrig nok til at give en robust konklusion om effektiviteten af koordination i rehabilitering.

Viden om effekten af koordination er størst i forhold til den rehabilitering, der retter sig mod at komme tilbage til arbejde (vocational case coordination). Der mangler viden om, hvilken effekt koordinerede programmer har på personens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Desuden mangler der godkendte redskaber til at måle effekten på koordinerede rehabiliteringsindsatser. Særligt ses et behov for nye måleredskaber, der kan måle langtidseffekter.

Forskningsprojektet forestås af ph.d.-studerende Chalotte Glintborg ved Aalborg.

Ny definition af ”koordination”
”Koordination i rehabiliteringsforløb er en kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål, og både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og på tværs af sektorer (i overgange mellem region og kommune samt overgange internt i kommunen) med øje for borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet, både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler, har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat” (Glintborg og Hansen, 2014, in prep).
OriginalsprogDansk
ForlagSocialstyrelsen
Antal sider19
StatusUdgivet - feb. 2014
NavnSocialstyrelsen

Citer dette

@book{3bd3cc49c4ce44198e29f7dca2ba0e1f,
title = "Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview",
abstract = "Forskningsprojekt udvikler ny definition af begrebet koordinationSom et led i forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” er der udviklet en ny definition af koordinationsbegrebet.Forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” fra Aalborg Universitet peger p{\aa}, at begreber som forl{\o}bskoordinator, tovholder og hjerneskadekoordinatorer i stigende grad bliver brugt p{\aa} b{\aa}de hjerneskadeomr{\aa}det og p{\aa} social- og sundhedsomr{\aa}det.Siden 2007 har kommuner oprettet koordinatorstillinger og koordinationsmodeller p{\aa} senhjerneskadeomr{\aa}det – initiativer, der skal fremme en sammenh{\ae}ngende og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Men hvad d{\ae}kker begrebet koordination egentlig over? Det har et nyt forskningsprojekt set p{\aa} og kommer med et bud p{\aa} en ny definition. Dansk definition manglerIndholdet i koordination har v{\ae}ret upr{\ae}cist beskrevet. Der er ingen klar dansk definition af koordination. Begrebet bliver ofte brugt inkonsistent, og koordination er meget forskelligt tilrettelagt. Derfor kan man ikke generelt dokumentere, om koordinatorfunktioner er en sikker vej til forbedring af komplekse rehabiliteringsforl{\o}b.Sundhedsstyrelsen underst{\o}tter sin egen anbefaling fra 2011 om at {\o}ge koordinationen i rehabilitering p{\aa} hjerneskadeomr{\aa}det med puljemidler. Midlerne skal sikre implementering af koordinationsl{\o}sninger. Det betyder, at st{\o}rstedelen af landets kommuner i dag har implementeret koordinationsl{\o}sninger p{\aa} hjerneskadeomr{\aa}det.Forskningen halter bagefterMen er svaret koordination, n{\aa}r m{\aa}let er en helhedsorienteret og sammenh{\ae}ngende indsats? Der synes at mangle beviser for effekten af koordinerede rehabiliteringsindsatser p{\aa} senhjerneskadeomr{\aa}det. I Danmark kender man fx ikke til berettigelsen af koordination i social- og sundhedsv{\ae}senet, for der er ikke forsket i det.Man kan sige, at ans{\ae}ttelsen af koordinatorer indtil videre har baseret sig p{\aa} ikke-testede hypoteser om, at koordination vil medf{\o}re en positiv effekt p{\aa} komplekse rehabiliteringsforl{\o}b og deres outcome.For tidligt at konkludere p{\aa} effektForskningsprojektet har ogs{\aa} udarbejdet et systematisk litteraturreview af effekten af koordineret hjerneskaderehabilitering. Den viser, at der, b{\aa}de i dansk og international sammenh{\ae}ng, er hypoteser om, at koordination har en effekt i rehabilitering – men at kun f{\aa} effektstudier validerer hypotesen. Forskningslitteraturen er endnu ikke omfangsrig nok til at give en robust konklusion om effektiviteten af koordination i rehabilitering.Viden om effekten af koordination er st{\o}rst i forhold til den rehabilitering, der retter sig mod at komme tilbage til arbejde (vocational case coordination). Der mangler viden om, hvilken effekt koordinerede programmer har p{\aa} personens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Desuden mangler der godkendte redskaber til at m{\aa}le effekten p{\aa} koordinerede rehabiliteringsindsatser. S{\ae}rligt ses et behov for nye m{\aa}leredskaber, der kan m{\aa}le langtidseffekter.Forskningsprojektet forest{\aa}s af ph.d.-studerende Chalotte Glintborg ved Aalborg. Ny definition af ”koordination””Koordination i rehabiliteringsforl{\o}b er en kompetent samordning af de faglige indsatser, b{\aa}de indholdsm{\ae}ssigt og tidsm{\ae}ssigt i forhold til det overordnede rehabiliteringsm{\aa}l, og b{\aa}de internt i kommunen, p{\aa} tv{\ae}rs af forvaltninger og p{\aa} tv{\ae}rs af sektorer (i overgange mellem region og kommune samt overgange internt i kommunen) med {\o}je for borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov. Koordination kr{\ae}ver en tilstr{\ae}kkelig organisatorisk ledelsesposition. Form{\aa}let med koordineringen er, at rehabiliteringsforl{\o}bet, b{\aa}de ud fra borgerens, p{\aa}r{\o}rendes, fagfolks og samfundets synsvinkler, har h{\o}j kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat” (Glintborg og Hansen, 2014, in prep).",
author = "Chalotte Glintborg and Hansen, {Tia G. B.}",
year = "2014",
month = "2",
language = "Dansk",
series = "Socialstyrelsen",
publisher = "Socialstyrelsen",

}

Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview. / Glintborg, Chalotte; Hansen, Tia G. B.

Socialstyrelsen, 2014. 19 s. (Socialstyrelsen).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

TY - RPRT

T1 - Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview

AU - Glintborg, Chalotte

AU - Hansen, Tia G. B.

PY - 2014/2

Y1 - 2014/2

N2 - Forskningsprojekt udvikler ny definition af begrebet koordinationSom et led i forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” er der udviklet en ny definition af koordinationsbegrebet.Forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” fra Aalborg Universitet peger på, at begreber som forløbskoordinator, tovholder og hjerneskadekoordinatorer i stigende grad bliver brugt på både hjerneskadeområdet og på social- og sundhedsområdet.Siden 2007 har kommuner oprettet koordinatorstillinger og koordinationsmodeller på senhjerneskadeområdet – initiativer, der skal fremme en sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Men hvad dækker begrebet koordination egentlig over? Det har et nyt forskningsprojekt set på og kommer med et bud på en ny definition. Dansk definition manglerIndholdet i koordination har været upræcist beskrevet. Der er ingen klar dansk definition af koordination. Begrebet bliver ofte brugt inkonsistent, og koordination er meget forskelligt tilrettelagt. Derfor kan man ikke generelt dokumentere, om koordinatorfunktioner er en sikker vej til forbedring af komplekse rehabiliteringsforløb.Sundhedsstyrelsen understøtter sin egen anbefaling fra 2011 om at øge koordinationen i rehabilitering på hjerneskadeområdet med puljemidler. Midlerne skal sikre implementering af koordinationsløsninger. Det betyder, at størstedelen af landets kommuner i dag har implementeret koordinationsløsninger på hjerneskadeområdet.Forskningen halter bagefterMen er svaret koordination, når målet er en helhedsorienteret og sammenhængende indsats? Der synes at mangle beviser for effekten af koordinerede rehabiliteringsindsatser på senhjerneskadeområdet. I Danmark kender man fx ikke til berettigelsen af koordination i social- og sundhedsvæsenet, for der er ikke forsket i det.Man kan sige, at ansættelsen af koordinatorer indtil videre har baseret sig på ikke-testede hypoteser om, at koordination vil medføre en positiv effekt på komplekse rehabiliteringsforløb og deres outcome.For tidligt at konkludere på effektForskningsprojektet har også udarbejdet et systematisk litteraturreview af effekten af koordineret hjerneskaderehabilitering. Den viser, at der, både i dansk og international sammenhæng, er hypoteser om, at koordination har en effekt i rehabilitering – men at kun få effektstudier validerer hypotesen. Forskningslitteraturen er endnu ikke omfangsrig nok til at give en robust konklusion om effektiviteten af koordination i rehabilitering.Viden om effekten af koordination er størst i forhold til den rehabilitering, der retter sig mod at komme tilbage til arbejde (vocational case coordination). Der mangler viden om, hvilken effekt koordinerede programmer har på personens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Desuden mangler der godkendte redskaber til at måle effekten på koordinerede rehabiliteringsindsatser. Særligt ses et behov for nye måleredskaber, der kan måle langtidseffekter.Forskningsprojektet forestås af ph.d.-studerende Chalotte Glintborg ved Aalborg. Ny definition af ”koordination””Koordination i rehabiliteringsforløb er en kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål, og både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og på tværs af sektorer (i overgange mellem region og kommune samt overgange internt i kommunen) med øje for borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet, både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler, har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat” (Glintborg og Hansen, 2014, in prep).

AB - Forskningsprojekt udvikler ny definition af begrebet koordinationSom et led i forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” er der udviklet en ny definition af koordinationsbegrebet.Forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” fra Aalborg Universitet peger på, at begreber som forløbskoordinator, tovholder og hjerneskadekoordinatorer i stigende grad bliver brugt på både hjerneskadeområdet og på social- og sundhedsområdet.Siden 2007 har kommuner oprettet koordinatorstillinger og koordinationsmodeller på senhjerneskadeområdet – initiativer, der skal fremme en sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Men hvad dækker begrebet koordination egentlig over? Det har et nyt forskningsprojekt set på og kommer med et bud på en ny definition. Dansk definition manglerIndholdet i koordination har været upræcist beskrevet. Der er ingen klar dansk definition af koordination. Begrebet bliver ofte brugt inkonsistent, og koordination er meget forskelligt tilrettelagt. Derfor kan man ikke generelt dokumentere, om koordinatorfunktioner er en sikker vej til forbedring af komplekse rehabiliteringsforløb.Sundhedsstyrelsen understøtter sin egen anbefaling fra 2011 om at øge koordinationen i rehabilitering på hjerneskadeområdet med puljemidler. Midlerne skal sikre implementering af koordinationsløsninger. Det betyder, at størstedelen af landets kommuner i dag har implementeret koordinationsløsninger på hjerneskadeområdet.Forskningen halter bagefterMen er svaret koordination, når målet er en helhedsorienteret og sammenhængende indsats? Der synes at mangle beviser for effekten af koordinerede rehabiliteringsindsatser på senhjerneskadeområdet. I Danmark kender man fx ikke til berettigelsen af koordination i social- og sundhedsvæsenet, for der er ikke forsket i det.Man kan sige, at ansættelsen af koordinatorer indtil videre har baseret sig på ikke-testede hypoteser om, at koordination vil medføre en positiv effekt på komplekse rehabiliteringsforløb og deres outcome.For tidligt at konkludere på effektForskningsprojektet har også udarbejdet et systematisk litteraturreview af effekten af koordineret hjerneskaderehabilitering. Den viser, at der, både i dansk og international sammenhæng, er hypoteser om, at koordination har en effekt i rehabilitering – men at kun få effektstudier validerer hypotesen. Forskningslitteraturen er endnu ikke omfangsrig nok til at give en robust konklusion om effektiviteten af koordination i rehabilitering.Viden om effekten af koordination er størst i forhold til den rehabilitering, der retter sig mod at komme tilbage til arbejde (vocational case coordination). Der mangler viden om, hvilken effekt koordinerede programmer har på personens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Desuden mangler der godkendte redskaber til at måle effekten på koordinerede rehabiliteringsindsatser. Særligt ses et behov for nye måleredskaber, der kan måle langtidseffekter.Forskningsprojektet forestås af ph.d.-studerende Chalotte Glintborg ved Aalborg. Ny definition af ”koordination””Koordination i rehabiliteringsforløb er en kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål, og både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og på tværs af sektorer (i overgange mellem region og kommune samt overgange internt i kommunen) med øje for borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet, både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler, har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat” (Glintborg og Hansen, 2014, in prep).

M3 - Rapport

T3 - Socialstyrelsen

BT - Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview

PB - Socialstyrelsen

ER -