TY - CHAP
T1 - Eksistentiel fænomenologi
T2 - den sansede verden
AU - Feilberg, Casper
AU - Nissen, Maria Appel
PY - 2021
Y1 - 2021
N2 - Inden for den eksistentielle fænomenologi er man optaget af menneskets oplevelsesverden, dvs. den verden som vi oplever i kraft af vores sansende krop og i kraft af den fælles sociale livsverden. Den kropslige eksistens og oplevelsesverden er min, men på et umiddelbart plan erfarer kroppen decentreret, dvs. erfaringen er som et åbent felt man er spredt ud i og sensitiv for. Vores eksistens afgrænses ikke af huden. Derfor kan vi på et æstetisk niveau af mening dele oplevelser på tværs af kroppe. Dette gør indgående forståelse af et andet menneske mulig - og samtidig til noget, vi aldrig kommer til bunds i. Eksistentiel fænomenologi kredser om konkrete oplevelser og mening som kilde til ny erkendelse. Ontologi Videnskabelige begreber og gode beskrivelser kan bruges til at pege på eller forstå aspekter af den levede erfaring, men vil aldrig kunne indfange virkeligheden som den umiddelbart opleves, leves og forandrer sig som helhed. Mennesket er et både historisk, psykologisk, biologisk, socialt og kulturelt væsen. Vi er både unikke og deler en fælles social og kulturel livsverden som baggrund. Mennesket ’står ud’ fra denne anonyme baggrund i kraft af en personlig eksistens, og en kollektiv eksistens, men uden at det kan reduceres til én af disse. Mennesket forstås derfor som hypersocialt og forbundet, og samtidig som adskilt og sin egen. Epistemologi Eksistentiel fænomenologis slagord er Til sagen selv! Når man undersøger et fænomen, må man forsøge at beskrive det, som umiddelbart kommer til syne eller viser sig, så rammende og udførligt som muligt. Men man stopper ikke ved beskrivelser. Teoretiske begreber anvendes til at fortolke aspekter, for at forstå mere. Erkendelsesinteresser leder forskningen. Nøglebegreber - Livsverden og den (de)centrerede eksistens peger på, at vi lever igennem en fælles social og kulturel livsverden, som en både centreret og decentreret (åben) eksistens. - Tre niveauer af mening kaster lys over dybden i menneskers oplevelser. Det praktiske og æstetiske niveau af mening – det vi gør og sanser – udgør et levet hele, som den begrebslige mening kun kan pege på. - Den menneskelige væren er social før den er individuel. Vi fødes ind i sociale og kollektive sammenhænge, og former gennem livet en personlig individualitet.
AB - Inden for den eksistentielle fænomenologi er man optaget af menneskets oplevelsesverden, dvs. den verden som vi oplever i kraft af vores sansende krop og i kraft af den fælles sociale livsverden. Den kropslige eksistens og oplevelsesverden er min, men på et umiddelbart plan erfarer kroppen decentreret, dvs. erfaringen er som et åbent felt man er spredt ud i og sensitiv for. Vores eksistens afgrænses ikke af huden. Derfor kan vi på et æstetisk niveau af mening dele oplevelser på tværs af kroppe. Dette gør indgående forståelse af et andet menneske mulig - og samtidig til noget, vi aldrig kommer til bunds i. Eksistentiel fænomenologi kredser om konkrete oplevelser og mening som kilde til ny erkendelse. Ontologi Videnskabelige begreber og gode beskrivelser kan bruges til at pege på eller forstå aspekter af den levede erfaring, men vil aldrig kunne indfange virkeligheden som den umiddelbart opleves, leves og forandrer sig som helhed. Mennesket er et både historisk, psykologisk, biologisk, socialt og kulturelt væsen. Vi er både unikke og deler en fælles social og kulturel livsverden som baggrund. Mennesket ’står ud’ fra denne anonyme baggrund i kraft af en personlig eksistens, og en kollektiv eksistens, men uden at det kan reduceres til én af disse. Mennesket forstås derfor som hypersocialt og forbundet, og samtidig som adskilt og sin egen. Epistemologi Eksistentiel fænomenologis slagord er Til sagen selv! Når man undersøger et fænomen, må man forsøge at beskrive det, som umiddelbart kommer til syne eller viser sig, så rammende og udførligt som muligt. Men man stopper ikke ved beskrivelser. Teoretiske begreber anvendes til at fortolke aspekter, for at forstå mere. Erkendelsesinteresser leder forskningen. Nøglebegreber - Livsverden og den (de)centrerede eksistens peger på, at vi lever igennem en fælles social og kulturel livsverden, som en både centreret og decentreret (åben) eksistens. - Tre niveauer af mening kaster lys over dybden i menneskers oplevelser. Det praktiske og æstetiske niveau af mening – det vi gør og sanser – udgør et levet hele, som den begrebslige mening kun kan pege på. - Den menneskelige væren er social før den er individuel. Vi fødes ind i sociale og kollektive sammenhænge, og former gennem livet en personlig individualitet.
KW - Eksistentiel fænomenologi
KW - Videnskabsteori
KW - Epistemologi
KW - Ontologi
KW - Metodologi
KW - Kvalitativ metode
UR - https://samfundslitteratur.dk/bog/videnskabsteori-og-socialt-arbejde
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 9788759335284
SP - 95
EP - 114
BT - Videnskabsteori og socialt arbejde
A2 - Christensen, Michael
A2 - Jørgensen, Rikke Egaa
A2 - Lysen, Nadja Holmgaard
A2 - Rosenberg, Charlotte
PB - Samfundslitteratur
CY - Frederiksberg C
ER -