En digtsamling med fyrre gloser

Helene Johanne Christensens smukke, minimalistiske billeddigte udtrykker en stemning af melankolsk skønhedssøgen, flygtig længsel og intens tilstedeværelse i nuet

Publikation: Bidrag til tidsskriftAnmeldelseFormidling

Resumé

Det nye årtusindes danske lyrik har været domineret af det, jeg har kaldt interaktionslyrik, hvorved man forstår en poesi, der er flerstemmig, stilistisk heterogen og svært afgrænselig som form. De seneste år har endda set, at en bestemt variation af denne, den autofiktive automatskrift, med agenter som Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric, Daniel Dalgaard, Josefine Graakjær Nielsen, Christina Hagen, Rolf Sparre Johansson, Noa Kjærsgaard Hansen og mange andre, har været næsten enerådende inden for lyrikken – og tror man visse kritikere den bedste og sandeste kunst. Der har dog også været et gennembrud for en ny type centrallyrik, hvor digteren rendyrker et lille udsøgt ordmateriale, som man har set det i Morten Chemnitz’ »Inden april« (2013), Olga Ravns »Den hvide rose« (2016) og nu senest i debutanten Helene Johanne Christensens »Blå«.
OriginalsprogDansk
TidsskriftStandart
Udgave nummer2
Antal sider2
ISSN1602-2246
StatusUdgivet - 2018

Citer dette

@article{e8053a199a0c4c879e200e3188e83f69,
title = "En digtsamling med fyrre gloser: Helene Johanne Christensens smukke, minimalistiske billeddigte udtrykker en stemning af melankolsk sk{\o}nhedss{\o}gen, flygtig l{\ae}ngsel og intens tilstedev{\ae}relse i nuet",
abstract = "Det nye {\aa}rtusindes danske lyrik har v{\ae}ret domineret af det, jeg har kaldt interaktionslyrik, hvorved man forst{\aa}r en poesi, der er flerstemmig, stilistisk heterogen og sv{\ae}rt afgr{\ae}nselig som form. De seneste {\aa}r har endda set, at en bestemt variation af denne, den autofiktive automatskrift, med agenter som Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric, Daniel Dalgaard, Josefine Graakj{\ae}r Nielsen, Christina Hagen, Rolf Sparre Johansson, Noa Kj{\ae}rsgaard Hansen og mange andre, har v{\ae}ret n{\ae}sten ener{\aa}dende inden for lyrikken – og tror man visse kritikere den bedste og sandeste kunst. Der har dog ogs{\aa} v{\ae}ret et gennembrud for en ny type centrallyrik, hvor digteren rendyrker et lille uds{\o}gt ordmateriale, som man har set det i Morten Chemnitz’ »Inden april« (2013), Olga Ravns »Den hvide rose« (2016) og nu senest i debutanten Helene Johanne Christensens »Bl{\aa}«.",
author = "Larsen, {Peter Stein}",
year = "2018",
language = "Dansk",
journal = "Standart",
issn = "1602-2246",
publisher = "Litteraturmagasinet Standart",
number = "2",

}

TY - JOUR

T1 - En digtsamling med fyrre gloser

T2 - Helene Johanne Christensens smukke, minimalistiske billeddigte udtrykker en stemning af melankolsk skønhedssøgen, flygtig længsel og intens tilstedeværelse i nuet

AU - Larsen, Peter Stein

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Det nye årtusindes danske lyrik har været domineret af det, jeg har kaldt interaktionslyrik, hvorved man forstår en poesi, der er flerstemmig, stilistisk heterogen og svært afgrænselig som form. De seneste år har endda set, at en bestemt variation af denne, den autofiktive automatskrift, med agenter som Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric, Daniel Dalgaard, Josefine Graakjær Nielsen, Christina Hagen, Rolf Sparre Johansson, Noa Kjærsgaard Hansen og mange andre, har været næsten enerådende inden for lyrikken – og tror man visse kritikere den bedste og sandeste kunst. Der har dog også været et gennembrud for en ny type centrallyrik, hvor digteren rendyrker et lille udsøgt ordmateriale, som man har set det i Morten Chemnitz’ »Inden april« (2013), Olga Ravns »Den hvide rose« (2016) og nu senest i debutanten Helene Johanne Christensens »Blå«.

AB - Det nye årtusindes danske lyrik har været domineret af det, jeg har kaldt interaktionslyrik, hvorved man forstår en poesi, der er flerstemmig, stilistisk heterogen og svært afgrænselig som form. De seneste år har endda set, at en bestemt variation af denne, den autofiktive automatskrift, med agenter som Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric, Daniel Dalgaard, Josefine Graakjær Nielsen, Christina Hagen, Rolf Sparre Johansson, Noa Kjærsgaard Hansen og mange andre, har været næsten enerådende inden for lyrikken – og tror man visse kritikere den bedste og sandeste kunst. Der har dog også været et gennembrud for en ny type centrallyrik, hvor digteren rendyrker et lille udsøgt ordmateriale, som man har set det i Morten Chemnitz’ »Inden april« (2013), Olga Ravns »Den hvide rose« (2016) og nu senest i debutanten Helene Johanne Christensens »Blå«.

UR - https://forlagetgladiator.dk/blogs/news/anmeldelse-af-helene-johanne-christensens-bla

M3 - Anmeldelse

JO - Standart

JF - Standart

SN - 1602-2246

IS - 2

ER -