En produktiv poet: Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi + 7/8

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AnmeldelseFormidling

Resumé

Per Aage Brandt er ikke bare en markant og interessant poet, men også en af de mest produktive, vi har. Alene i 2018 er der af denne digter kommet hele fem digtsamlinger på hver 70-120 sider og med ca. tre digte pr. side, så man kan roligt slå fast, at den nu 74-årige Brandt ikke ligger på den lade side. Når det kan retfærdiggøres at anmelde disse fem bøger samlet, skyldes det, at Brandt digtsamlinger sjældent har nogen form for helheds- eller værkkarakter, og ser man bort fra, at der i et par af bøgerne er bedrevet lidt systematik med hensyn til, at digtene f.eks. har 7 eller 8 verslinjer, så kan man roligt læse de fem bøger på kryds og tværs som en lystvanding i et uoverskueligt tekstlandskab. I Brandts bøger er der ligesom hos de to andre voldsomt produktive generationskolleger, Peter Laugesen og Klaus Høeck, næppe det emne, der ikke er blevet behandlet. I de nyeste samlinger finder man digte om katte, saxofoner, krig, sanskrit, Heidegger, posthuse, vejret, Strindberg, grammatik, fugle, kærlighed, madlavning, guder, ondskab og nætter. Det foregår i alle mulige tonefald og stilarter og med alverdens synsvinkler, og det er i det hele taget en fornøjelse at bevæge sig rundt i Brandts galleri af poetiske former. Fælles for teksterne er imidlertid ét spørgsmål, som også dels anslås på værkernes forsider, idet undertitlen på alle Brandts bøger er ”poesi”, dels inde i bøgerne, hvor ordet poesi nok er det mest anvendte substantiv. Det fascinerende ved Brandts refleksioner over poesi er, at disse er udspændt mellem på den ene side en illusionsløs og nihilistisk-sarkastisk holdning og på den anden side en patosladet og hudløst-inderlig tilgang. Af den første type har man den følgende herlige, syvlinjers satire over diverse bekendelsespoetikkers krav om, at digteren skal åbenbare sit dybeste, inderligste og mest private i poesien: ”jeg vil så gerne gøre papiret og teksten glade / ved at bekende et eller andet, lukke op for det / indre sluser (rigtige sluser ses sjældent for tiden) / så min omverden kunne lade sig fugte, ja læske, / af mine opdæmmede vande, ikke genstande men / væsker må det være, som indeholder mit væsens / kemi, så her er de nu, i disse gennemblødte linjer”. Den anden type af digte forfægter et poesiideal, der til trods for et ironisk svirp er i tydelig samklang med dén romantisk-symbolistiske tradition, som hovedparten af den moderne digtning er vokset ud af. Her er poeten en udvalgt, der i en kontemplativ tilstand vækker sprogets magiske potentialer og skaber poetiske udsagn, hvis indsigter rækker hinsides alle rationelle forståelsesrammer. En elegant syvlinjer af denne type hos Brandt lyder: ”poesien er ren og lyder som en klokke, / hvis malm forsigtigt anslås af en hammer / svunget med koncentration af en person / hensat i en særlig tilstand af meditativ ro, / snart hamrer han lidt heftigere, mere hektisk, / indtil det til sidst ringer, så ørerne må falde / som døde blade omkring dens store renhed.” Og med denne ringen er der bare at sige: Gå på opdagelse i Per Aage Brandts digtlabyrinter! Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi. Poesi. Forlaget Herman & Frudit. Håndsyet, Nummereret [1–123] og signeret. Samlet kr. 330,00. 36 + 88 + 100 + 68 sider. Per Aage Brandt: 7/8. Poesi. Artur - et turbine forlag. Kr. 199,95. 116 sider.
OriginalsprogDansk
TidsskriftKristeligt Dagblad
ISSN0904-6054
StatusUdgivet - 3 jan. 2019

Emneord

  • Per Aaage Brandt
  • Vejrmeldinger
  • 7/8
  • Tretralogi

Citer dette

@article{7563ef76f5d84a1d946b88418db9ba9c,
title = "En produktiv poet: Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi + 7/8",
abstract = "Per Aage Brandt er ikke bare en markant og interessant poet, men ogs{\aa} en af de mest produktive, vi har. Alene i 2018 er der af denne digter kommet hele fem digtsamlinger p{\aa} hver 70-120 sider og med ca. tre digte pr. side, s{\aa} man kan roligt sl{\aa} fast, at den nu 74-{\aa}rige Brandt ikke ligger p{\aa} den lade side. N{\aa}r det kan retf{\ae}rdigg{\o}res at anmelde disse fem b{\o}ger samlet, skyldes det, at Brandt digtsamlinger sj{\ae}ldent har nogen form for helheds- eller v{\ae}rkkarakter, og ser man bort fra, at der i et par af b{\o}gerne er bedrevet lidt systematik med hensyn til, at digtene f.eks. har 7 eller 8 verslinjer, s{\aa} kan man roligt l{\ae}se de fem b{\o}ger p{\aa} kryds og tv{\ae}rs som en lystvanding i et uoverskueligt tekstlandskab. I Brandts b{\o}ger er der ligesom hos de to andre voldsomt produktive generationskolleger, Peter Laugesen og Klaus H{\o}eck, n{\ae}ppe det emne, der ikke er blevet behandlet. I de nyeste samlinger finder man digte om katte, saxofoner, krig, sanskrit, Heidegger, posthuse, vejret, Strindberg, grammatik, fugle, k{\ae}rlighed, madlavning, guder, ondskab og n{\ae}tter. Det foreg{\aa}r i alle mulige tonefald og stilarter og med alverdens synsvinkler, og det er i det hele taget en forn{\o}jelse at bev{\ae}ge sig rundt i Brandts galleri af poetiske former. F{\ae}lles for teksterne er imidlertid {\'e}t sp{\o}rgsm{\aa}l, som ogs{\aa} dels ansl{\aa}s p{\aa} v{\ae}rkernes forsider, idet undertitlen p{\aa} alle Brandts b{\o}ger er ”poesi”, dels inde i b{\o}gerne, hvor ordet poesi nok er det mest anvendte substantiv. Det fascinerende ved Brandts refleksioner over poesi er, at disse er udsp{\ae}ndt mellem p{\aa} den ene side en illusionsl{\o}s og nihilistisk-sarkastisk holdning og p{\aa} den anden side en patosladet og hudl{\o}st-inderlig tilgang. Af den f{\o}rste type har man den f{\o}lgende herlige, syvlinjers satire over diverse bekendelsespoetikkers krav om, at digteren skal {\aa}benbare sit dybeste, inderligste og mest private i poesien: ”jeg vil s{\aa} gerne g{\o}re papiret og teksten glade / ved at bekende et eller andet, lukke op for det / indre sluser (rigtige sluser ses sj{\ae}ldent for tiden) / s{\aa} min omverden kunne lade sig fugte, ja l{\ae}ske, / af mine opd{\ae}mmede vande, ikke genstande men / v{\ae}sker m{\aa} det v{\ae}re, som indeholder mit v{\ae}sens / kemi, s{\aa} her er de nu, i disse gennembl{\o}dte linjer”. Den anden type af digte forf{\ae}gter et poesiideal, der til trods for et ironisk svirp er i tydelig samklang med d{\'e}n romantisk-symbolistiske tradition, som hovedparten af den moderne digtning er vokset ud af. Her er poeten en udvalgt, der i en kontemplativ tilstand v{\ae}kker sprogets magiske potentialer og skaber poetiske udsagn, hvis indsigter r{\ae}kker hinsides alle rationelle forst{\aa}elsesrammer. En elegant syvlinjer af denne type hos Brandt lyder: ”poesien er ren og lyder som en klokke, / hvis malm forsigtigt ansl{\aa}s af en hammer / svunget med koncentration af en person / hensat i en s{\ae}rlig tilstand af meditativ ro, / snart hamrer han lidt heftigere, mere hektisk, / indtil det til sidst ringer, s{\aa} {\o}rerne m{\aa} falde / som d{\o}de blade omkring dens store renhed.” Og med denne ringen er der bare at sige: G{\aa} p{\aa} opdagelse i Per Aage Brandts digtlabyrinter! Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi. Poesi. Forlaget Herman & Frudit. H{\aa}ndsyet, Nummereret [1–123] og signeret. Samlet kr. 330,00. 36 + 88 + 100 + 68 sider. Per Aage Brandt: 7/8. Poesi. Artur - et turbine forlag. Kr. 199,95. 116 sider.",
keywords = "Per Aaage Brandt, Vejrmeldinger, 7/8, Tretralogi",
author = "Larsen, {Peter Stein}",
year = "2019",
month = "1",
day = "3",
language = "Dansk",
journal = "Kristeligt Dagblad",
issn = "0904-6054",
publisher = "Kristeligt Dagblad A/S",

}

En produktiv poet : Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi + 7/8. / Larsen, Peter Stein.

I: Kristeligt Dagblad, 03.01.2019.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AnmeldelseFormidling

TY - INPR

T1 - En produktiv poet

T2 - Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi + 7/8

AU - Larsen, Peter Stein

PY - 2019/1/3

Y1 - 2019/1/3

N2 - Per Aage Brandt er ikke bare en markant og interessant poet, men også en af de mest produktive, vi har. Alene i 2018 er der af denne digter kommet hele fem digtsamlinger på hver 70-120 sider og med ca. tre digte pr. side, så man kan roligt slå fast, at den nu 74-årige Brandt ikke ligger på den lade side. Når det kan retfærdiggøres at anmelde disse fem bøger samlet, skyldes det, at Brandt digtsamlinger sjældent har nogen form for helheds- eller værkkarakter, og ser man bort fra, at der i et par af bøgerne er bedrevet lidt systematik med hensyn til, at digtene f.eks. har 7 eller 8 verslinjer, så kan man roligt læse de fem bøger på kryds og tværs som en lystvanding i et uoverskueligt tekstlandskab. I Brandts bøger er der ligesom hos de to andre voldsomt produktive generationskolleger, Peter Laugesen og Klaus Høeck, næppe det emne, der ikke er blevet behandlet. I de nyeste samlinger finder man digte om katte, saxofoner, krig, sanskrit, Heidegger, posthuse, vejret, Strindberg, grammatik, fugle, kærlighed, madlavning, guder, ondskab og nætter. Det foregår i alle mulige tonefald og stilarter og med alverdens synsvinkler, og det er i det hele taget en fornøjelse at bevæge sig rundt i Brandts galleri af poetiske former. Fælles for teksterne er imidlertid ét spørgsmål, som også dels anslås på værkernes forsider, idet undertitlen på alle Brandts bøger er ”poesi”, dels inde i bøgerne, hvor ordet poesi nok er det mest anvendte substantiv. Det fascinerende ved Brandts refleksioner over poesi er, at disse er udspændt mellem på den ene side en illusionsløs og nihilistisk-sarkastisk holdning og på den anden side en patosladet og hudløst-inderlig tilgang. Af den første type har man den følgende herlige, syvlinjers satire over diverse bekendelsespoetikkers krav om, at digteren skal åbenbare sit dybeste, inderligste og mest private i poesien: ”jeg vil så gerne gøre papiret og teksten glade / ved at bekende et eller andet, lukke op for det / indre sluser (rigtige sluser ses sjældent for tiden) / så min omverden kunne lade sig fugte, ja læske, / af mine opdæmmede vande, ikke genstande men / væsker må det være, som indeholder mit væsens / kemi, så her er de nu, i disse gennemblødte linjer”. Den anden type af digte forfægter et poesiideal, der til trods for et ironisk svirp er i tydelig samklang med dén romantisk-symbolistiske tradition, som hovedparten af den moderne digtning er vokset ud af. Her er poeten en udvalgt, der i en kontemplativ tilstand vækker sprogets magiske potentialer og skaber poetiske udsagn, hvis indsigter rækker hinsides alle rationelle forståelsesrammer. En elegant syvlinjer af denne type hos Brandt lyder: ”poesien er ren og lyder som en klokke, / hvis malm forsigtigt anslås af en hammer / svunget med koncentration af en person / hensat i en særlig tilstand af meditativ ro, / snart hamrer han lidt heftigere, mere hektisk, / indtil det til sidst ringer, så ørerne må falde / som døde blade omkring dens store renhed.” Og med denne ringen er der bare at sige: Gå på opdagelse i Per Aage Brandts digtlabyrinter! Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi. Poesi. Forlaget Herman & Frudit. Håndsyet, Nummereret [1–123] og signeret. Samlet kr. 330,00. 36 + 88 + 100 + 68 sider. Per Aage Brandt: 7/8. Poesi. Artur - et turbine forlag. Kr. 199,95. 116 sider.

AB - Per Aage Brandt er ikke bare en markant og interessant poet, men også en af de mest produktive, vi har. Alene i 2018 er der af denne digter kommet hele fem digtsamlinger på hver 70-120 sider og med ca. tre digte pr. side, så man kan roligt slå fast, at den nu 74-årige Brandt ikke ligger på den lade side. Når det kan retfærdiggøres at anmelde disse fem bøger samlet, skyldes det, at Brandt digtsamlinger sjældent har nogen form for helheds- eller værkkarakter, og ser man bort fra, at der i et par af bøgerne er bedrevet lidt systematik med hensyn til, at digtene f.eks. har 7 eller 8 verslinjer, så kan man roligt læse de fem bøger på kryds og tværs som en lystvanding i et uoverskueligt tekstlandskab. I Brandts bøger er der ligesom hos de to andre voldsomt produktive generationskolleger, Peter Laugesen og Klaus Høeck, næppe det emne, der ikke er blevet behandlet. I de nyeste samlinger finder man digte om katte, saxofoner, krig, sanskrit, Heidegger, posthuse, vejret, Strindberg, grammatik, fugle, kærlighed, madlavning, guder, ondskab og nætter. Det foregår i alle mulige tonefald og stilarter og med alverdens synsvinkler, og det er i det hele taget en fornøjelse at bevæge sig rundt i Brandts galleri af poetiske former. Fælles for teksterne er imidlertid ét spørgsmål, som også dels anslås på værkernes forsider, idet undertitlen på alle Brandts bøger er ”poesi”, dels inde i bøgerne, hvor ordet poesi nok er det mest anvendte substantiv. Det fascinerende ved Brandts refleksioner over poesi er, at disse er udspændt mellem på den ene side en illusionsløs og nihilistisk-sarkastisk holdning og på den anden side en patosladet og hudløst-inderlig tilgang. Af den første type har man den følgende herlige, syvlinjers satire over diverse bekendelsespoetikkers krav om, at digteren skal åbenbare sit dybeste, inderligste og mest private i poesien: ”jeg vil så gerne gøre papiret og teksten glade / ved at bekende et eller andet, lukke op for det / indre sluser (rigtige sluser ses sjældent for tiden) / så min omverden kunne lade sig fugte, ja læske, / af mine opdæmmede vande, ikke genstande men / væsker må det være, som indeholder mit væsens / kemi, så her er de nu, i disse gennemblødte linjer”. Den anden type af digte forfægter et poesiideal, der til trods for et ironisk svirp er i tydelig samklang med dén romantisk-symbolistiske tradition, som hovedparten af den moderne digtning er vokset ud af. Her er poeten en udvalgt, der i en kontemplativ tilstand vækker sprogets magiske potentialer og skaber poetiske udsagn, hvis indsigter rækker hinsides alle rationelle forståelsesrammer. En elegant syvlinjer af denne type hos Brandt lyder: ”poesien er ren og lyder som en klokke, / hvis malm forsigtigt anslås af en hammer / svunget med koncentration af en person / hensat i en særlig tilstand af meditativ ro, / snart hamrer han lidt heftigere, mere hektisk, / indtil det til sidst ringer, så ørerne må falde / som døde blade omkring dens store renhed.” Og med denne ringen er der bare at sige: Gå på opdagelse i Per Aage Brandts digtlabyrinter! Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi. Poesi. Forlaget Herman & Frudit. Håndsyet, Nummereret [1–123] og signeret. Samlet kr. 330,00. 36 + 88 + 100 + 68 sider. Per Aage Brandt: 7/8. Poesi. Artur - et turbine forlag. Kr. 199,95. 116 sider.

KW - Per Aaage Brandt

KW - Vejrmeldinger

KW - 7/8

KW - Tretralogi

M3 - Bidrag til avis - Anmeldelse

JO - Kristeligt Dagblad

JF - Kristeligt Dagblad

SN - 0904-6054

ER -