Energiforbrug og indeklima: de første analyser

Tine Steen Larsen, Annegrete Kraul, Anders Sælan, Ellen Kathrine Hansen, Søren Aggerholm

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

I 2007 besluttede Realea at gennemføre et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af Danmarks mest populære boligform, parcelhuset. Nærmere bestemt den næsten halve million ensartede huse, som blev opført fra begyndelsen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne.

Disse huse er både på grund af deres antal, størrelse, alder og byggemåde den største energiforbruger blandt Danmarks bygninger. Derfor fandt Realea det relevant at undersøge, om energirenovering betaler sig, og – hvis det er tilfældet – om gode eksempler kan give de mange parcelhusejere lyst til at reducere energiforbruget og forhåbentlig samtidig fremtidssikre deres huse funktionelt og æstetisk.

Efter to år foreligger de første resultater fra Realeas fire parcelhuse i Tilst ved Århus. Forskere fra Aalborg Universitet har målt energiforbruget før og efter energirenoveringerne, og de foreløbige konklusioner er, at energirenovering betaler sig – op til et vist punkt!

Denne bog fortæller om projekterne, resultaterne samt de ekstra fordele, en energirenovering fører med sig. Eksperter fra panelet, som har fulgt projektet, giver gode råd om energi, indeklima, indretning samt dagslys og beretter historien om dengang for 40-50 år siden, hvor to millioner danskere i løbet af en ganske kort periode skiftede lejligheden i byen ud med eget hus på egen parcel.
OriginalsprogDansk
TitelEnergiparcel : 4 eksempler på energirenovering af danskernes yndlingsbolig
Antal sider2
ForlagRealea A/S
Publikationsdato2010
Sider24-25
ISBN (Trykt)978-87-92230-26-3
ISBN (Elektronisk)978-87-92230-26-3
StatusUdgivet - 2010

Bibliografisk note

DVD som bilag. Download publikationen fra Realea hjemmeside, http://www.realea.dk/Udgivelser.aspx

Emneord

  • Energiforbrug
  • Indeklima
  • Parcelhuse

Citationsformater