Episode 36 - Annette Olesen (lektor i kriminologi) - om sagsomkostningerne i straffesager

Description
”Jeg plejer at kalde det fantasimilliarder eller fiktiv gæld. For de her penge eksisterer ikke… Det er noget, som vi leger”.

Sådan lyder det bl.a. i denne episode 36 af Forbrydelse og Moral fra afsnittets gæst Annette Olesen, da jeg forsøger at finde svar på, hvad vi som samfund stiller op med sagsomkostningerne i straffesager, herunder den massive samlede gæld, der aktuelt hviler tungt på skuldrene af vores kriminalitetsdømte medborgere. En skyldnergruppe hvoraf mange, på trods af at have fået taget sin frihed, beskriver den massive efterfølgende gæld til staten som den største straf.

Annette Olesen er studienævnsformand på kandidatuddannelsen i kriminologi, institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet og lektor i kriminologi. Hun har beskæftiget sig indgående med de mange problematikker, der relaterer sig til måden hvorpå vi i dag håndterer sagsomkostninger i straffesager, og i det her afsnit har jeg fået lov til at grave i hendes viden på området. En viden som hun i øvrigt samme dag forud for at vi optog, var inde i Folketingets Retsudvalg og dele ud af.

I dag er det sådan, at bliver man dømt i en straffesag, vil man også blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. I praksis fungerer det ved, at staten lægger ud, hvorefter den dømte får en gæld til staten, og det er her spørgsmålene begynder at trænge sig på. For hvilke udgifter dækker ”sagsomkostningerne” egentlig over? Er der gennemsigtighed sådan, at den dømte ved hvad udgifterne dækker over? Er det problematisk, at der ingen klagevejledning følger med, når regningen kommer, og er det måske endnu mere problematisk, at det i virkeligheden er forsvarsadvokaten, der er nærmest til at vejlede om klagemulighederne, når nu netop udgiften til forsvareren typisk udgør den største post i den samlede gæld? Og hvilke retssikkerhedsmæssige problematikker er der at finde? Er det eksempelvis retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis sigtede og dømte personer spekulerer i økonomi? Medfører det en risiko for, at nogen mennesker undlader at anke på grund af de yderligere sagsomkostninger, eller måske tilstår for at undgå en lang og tung proces i retten? Sådan lyder nogen af de mere retlige og retssikkerhedsmæssige problematikker, som vi i det her afsnit dykker ned i.

Jeg taler imidlertid i det her afsnit med en gæst, der i allerhøjeste grad også ved, hvordan gælden påvirker de dømtes livsvilkår individuelt og dermed også samfundet som helhed. For hvilke afdragsmæssige muligheder har den skyldnergruppe, hvor alle har hullede CV’er og pletter på straffeattesten? Kommer de nogensinde til at afdrage på hovedstolen? Og hvad er ikke mindst i sidste ende de samfundsmæssige konsekvenser ved at pålægge den dømte at betale sagsomkostningerne? Er der belæg for en påstand om, at den gæld som vi pålægger, i virkeligheden virker kriminalitetsfremmende og fastholder mennesker i kriminalitet? Og hvis det er tilfældet, er der så en ”løsning”?...

”Det duer ikke, at vi bare tænker på retsfølelsen. Vi må også tænke retsfornuft”, lyder det bl.a. fra afsnittets hovedperson.

Det her er Forbrydelse og Moral episode 36. Mit navn er Jacob Barckmann.