Er kollektiv læring - i eksistentiel forstand - mulig?

Jeg undersøger først, hvad der ligger i problemstillingen om den kollektive læring både med henblik på dens mulighed og dens kollektivitet. Med udgangspunkt i, at læring kræver et subjekt, stiller jeg ikke kun spørgsmålet, hvad et kollektivt subjekt kan være hhv. hvordan et subjekt kan være et kollektiv, men problematiserer ligeledes selvfølgeligheden ved den individuelle lærings mulighed. Efterfølgende skelner jeg mellem to typer kollektiver, som jeg kalder A-kollektiv hhv. B-kollektiv. Det første står for det sociale miljø omkring en handlende person i almindelighed og en lærende person i særdeleshed. Man kan sige, at sociale grupper lærer noget, idet de individuelle medlemmer af gruppen lærer noget gennem interaktion/kommunikation med de andre medlemmer i gruppen under anvendelse af de handlingsmidler, der står til rådighed for gruppemedlemmerne. Den enkeltes læring har indflydelse på de andres læring og omvendt. Det er vanskeligere at besvare spørgsmålet, om B-kollektiver, dvs. konstituerede repræsentanter for en gruppe, et fællesskab eller samfund, der handler på bemyndigelse fra gruppen osv., kan lære noget. På dette spørgsmål prøver jeg til sidst at give et forsigtigt bekræftende svar vha. et kriteriekatalog. Det forsøger jeg at illustrere gennem en case i form af et statsligt kollektiv.