Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Hvad angår erhvervsuddannelserne (eud) er situationen i dag den, at den politiske og samfundsmæssige interesse aldrig har været større og reformerne og forandringerne af eud har aldrig været hyppigere. Forskning i eud er ligeledes taget kraftigt til de seneste 10-15 år (Juul 2005) og i denne periode har vi set lanceringen af en række initiativer rettet mod nedbringelse af det relativ høje frafald. Det er dog til dato ikke lykkedes at knække frafaldskurven på eud (Koudahl 2010). Med afsæt i mit igangværende ph.d.-projekt om undervisningen og læringen på tømreruddannelsen argumenteres der i denne artikel for, i stedet for at fokusere på frafald, at rette blikket mod selve pædagogikken og didaktikken på eud, som et område med udviklingspotentiale. I artiklen stilles der således skarpt på den erhvervsfaglige undervisning med fokus på, hvordan opgaver og aktiviteter bliver formidlet og forklaret og hvordan forskellige elever forholder sig til dette. Det centrale moment for analyserne er elevernes læreprocesser samt en forståelse af læreren, som den centrale formidler mellem læreplaner og undervisningens aktiviteter.
OriginalsprogDansk
Artikelnummer1
TidsskriftDansk Pædagogisk Tidsskrift
Vol/bind1
Sider (fra-til)41-49
Antal sider9
ISSN0904-2393
StatusUdgivet - 2012
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • erhvervsuddannelse
  • didaktik
  • elevperspektiv
  • uddannelsesfremmed
  • pædagogik

Citationsformater