Et arkitektonisk syn på renoveringer af almene boligbebyggelser i Danmark

I denne artikel beskrives erfaringer og resultater fra et forskningsprojekt,
der har fokuseret på en række renoveringer, der i 2004–2010 er gennemørt
på tyve danske almene boligbebyggelser. Forskningsprojektet fokuserer
på renovering af bebyggelser fra 1940–1979, men i artiklen fokuseres
specielt på renovering af de industrialiserede bebyggelser fra 1960–1979.
Indledningsvist beskrives bebyggelsernes overordnede problemer, og
det påpeges, at renoveringer ofte tager afsæt i en præcis kortlægning
af byggetekniske og sociale problemer, mens arkitektoniske og rumlige
problemer formuleres upræcist med generelle betegnelser. Det gør det
svært at udvikle en målrettet arkitektonisk indsats. Artiklen påpeger, at
fysisk renovering kan føre til væsentlige arkitektoniske forbedringer,
men at det kræver grundlæggende analyser, der definerer de arkitektoniske-
og planlægningsmæssige problemstillinger. Der peges på, at bebyggelsernes
store skala er et afgørende problem, og ud fra erfaringerne
i de tyve renoveringer vurderes det, at en indsats på arealerne mellem
bygningerne er mindst lige så afgørende som indsatsen på de enkelte
facader. Afslutningsvis diskuteres boligafdelingernes intentioner om at
fremtidssikre boligbebyggelserne gennem renoveringerne. Denne diskussion
sker i lyset af renoveringernes miljømæssige resultater samt
bebyggelsernes demografiske profil