Et børneretligt perspektiv på de forvaltningsretlige partsrettigheder

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af sager vedrørende børn er i dag præget af en kombination af inkonsekvent tildeling af selvstændige rettigheder og en tilbageholdenhed med fuld anerkendelse af børn som selvstændige parter med partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren. Børns retssikkerhed er under pres, og i denne artikel argumenteres der for, at der bør gøres op med den kompleksitet,
som i dag kendetegner området. Børns processuelle retsstilling bør reguleres mere generelt med udgangspunkt i de rettigheder, som følger af børnekonventionen, menneskerettighedskonventionens art. 8 og de grundlæggende principper, retlige værdier og hensyn, som allerede i dag ligger i den regulering, som foreligger på tværs af retsområder i dansk ret.
OriginalsprogDansk
TidsskriftJuristen
Vol/bind102
Udgave nummernr. 4
Sider (fra-til)148-158
Antal sider10
ISSN0107-699X
StatusUdgivet - sep. 2020

Citationsformater