Resumé

Målretningen af studerende på universitetet mod arbejdsmarkedet med henblik på hurtig ansættelse og dyrkelse af et klassisk dannelsesideal anskues almindeligvis som hinandens modsætninger. Målretningen mod arbejdsmarkedet indskriver sig i en utilitaristisk forståelsesramme, hvor uddannelsen opfattes som et middel til fremtidigt job. Til forskel herfra er dannelse ikke rettet mod et på forhånd identificeret mål, men skal derimod ses som en ikke-formålsbestemt vedvarende udviklingsproces (Gadamer, 2007). Prioritering af den studerendes dannelse lægger således op til fordybelse uden blik for hurtig gennemførelse af uddannelse og hurtig ansættelse. Det er vigtigt, at vi på universiteterne ikke lader os blæse omkuld af politiske vinde i retning af et ensidig fokus på hurtig gennemførelse og jobparathed. Her er det essentielt, at fokus på kandidaternes jobparathed ikke sker på bekostning af den akademiske faglighed – hvilket man undertiden kan frygte, når talen går på, at erhvervsrette universiteterne. Der er således en fare for en udhuling af den akademiske faglighed ved alene at tænke de videregående uddannelser i forlængelse af det utilitaristiske fokus. I artiklen vil vi argumentere for, at et fokus på dannelse kan danne modvægt hertil. Samtidig hermed kan og bør prioriteringen af dannelse gå hånd i hånd og forenes med de studerendes jobparathed. Fremfor at se et modsætningsforhold mellem jobparathed og dannelse, ønsker vi at bryde med denne dominerende og gængse måde at anskue og diskutere uddannelse på. I artiklen vil vi, inspireret af sondringen mellem personlig-forstående habitus og akademisk habitus (Feilberg, 2014), samt epistemisk, techne og phronesisk viden (Aristoteles 1976), for det første argumentere for et aktualiseret dannelsesideal. Dette er dels rettet mod de studerendes ”mindset” under uddannelse, dels rettet mod de studerendes kompetencer på arbejdsmarkedet. For det andet argumentere for, at en integrering af målsætningen om jobparathed og en prioritering af de studerendes dannelse er den mest fornuftige vej at gå. Vi vil her tydeliggøre, at prioriteringen af dannelse under uddannelsen ikke kun er med til at sikre kvaliteten på de videregående uddannelser. Med baggrund i engelsk forskning vedr. de studerendes ”ansættelsesparathed” argumenterer vi endvidere for, at det skitserede dannelsesideal og de relaterede dannelsesprocesser skaber bedre muligheder for, at de studerende kan få et meningsfuldt arbejde, som de kan fastholde på sigt.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Paedagogisk Tidsskrift
Sider (fra-til)1-12
Antal sider12
ISSN0904-2393
StatusIkke-udgivet - 2019

Citer dette

@article{288f2d07d41242d28f18cc5b21a458d6,
title = "Et kritisk blik p{\aa} de videreg{\aa}ende uddannelser: Lad jobparathed og dannelse g{\aa} h{\aa}nd i h{\aa}nd",
abstract = "M{\aa}lretningen af studerende p{\aa} universitetet mod arbejdsmarkedet med henblik p{\aa} hurtig ans{\ae}ttelse og dyrkelse af et klassisk dannelsesideal anskues almindeligvis som hinandens mods{\ae}tninger. M{\aa}lretningen mod arbejdsmarkedet indskriver sig i en utilitaristisk forst{\aa}elsesramme, hvor uddannelsen opfattes som et middel til fremtidigt job. Til forskel herfra er dannelse ikke rettet mod et p{\aa} forh{\aa}nd identificeret m{\aa}l, men skal derimod ses som en ikke-form{\aa}lsbestemt vedvarende udviklingsproces (Gadamer, 2007). Prioritering af den studerendes dannelse l{\ae}gger s{\aa}ledes op til fordybelse uden blik for hurtig gennemf{\o}relse af uddannelse og hurtig ans{\ae}ttelse. Det er vigtigt, at vi p{\aa} universiteterne ikke lader os bl{\ae}se omkuld af politiske vinde i retning af et ensidig fokus p{\aa} hurtig gennemf{\o}relse og jobparathed. Her er det essentielt, at fokus p{\aa} kandidaternes jobparathed ikke sker p{\aa} bekostning af den akademiske faglighed – hvilket man undertiden kan frygte, n{\aa}r talen g{\aa}r p{\aa}, at erhvervsrette universiteterne. Der er s{\aa}ledes en fare for en udhuling af den akademiske faglighed ved alene at t{\ae}nke de videreg{\aa}ende uddannelser i forl{\ae}ngelse af det utilitaristiske fokus. I artiklen vil vi argumentere for, at et fokus p{\aa} dannelse kan danne modv{\ae}gt hertil. Samtidig hermed kan og b{\o}r prioriteringen af dannelse g{\aa} h{\aa}nd i h{\aa}nd og forenes med de studerendes jobparathed. Fremfor at se et mods{\ae}tningsforhold mellem jobparathed og dannelse, {\o}nsker vi at bryde med denne dominerende og g{\ae}ngse m{\aa}de at anskue og diskutere uddannelse p{\aa}. I artiklen vil vi, inspireret af sondringen mellem personlig-forst{\aa}ende habitus og akademisk habitus (Feilberg, 2014), samt epistemisk, techne og phronesisk viden (Aristoteles 1976), for det f{\o}rste argumentere for et aktualiseret dannelsesideal. Dette er dels rettet mod de studerendes ”mindset” under uddannelse, dels rettet mod de studerendes kompetencer p{\aa} arbejdsmarkedet. For det andet argumentere for, at en integrering af m{\aa}ls{\ae}tningen om jobparathed og en prioritering af de studerendes dannelse er den mest fornuftige vej at g{\aa}. Vi vil her tydeligg{\o}re, at prioriteringen af dannelse under uddannelsen ikke kun er med til at sikre kvaliteten p{\aa} de videreg{\aa}ende uddannelser. Med baggrund i engelsk forskning vedr. de studerendes ”ans{\ae}ttelsesparathed” argumenterer vi endvidere for, at det skitserede dannelsesideal og de relaterede dannelsesprocesser skaber bedre muligheder for, at de studerende kan f{\aa} et meningsfuldt arbejde, som de kan fastholde p{\aa} sigt.",
author = "Romani, {Annette Quinto} and Bo, {Inger Glavind} and Casper Feilberg",
year = "2019",
language = "Dansk",
pages = "1--12",
journal = "Dansk Paedagogisk Tidsskrift",
issn = "0904-2393",
publisher = "Foreningen bag Udgivelsen af Dansk Paedagogisk Tidsskrift",

}

TY - JOUR

T1 - Et kritisk blik på de videregående uddannelser

T2 - Lad jobparathed og dannelse gå hånd i hånd

AU - Romani, Annette Quinto

AU - Bo, Inger Glavind

AU - Feilberg, Casper

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Målretningen af studerende på universitetet mod arbejdsmarkedet med henblik på hurtig ansættelse og dyrkelse af et klassisk dannelsesideal anskues almindeligvis som hinandens modsætninger. Målretningen mod arbejdsmarkedet indskriver sig i en utilitaristisk forståelsesramme, hvor uddannelsen opfattes som et middel til fremtidigt job. Til forskel herfra er dannelse ikke rettet mod et på forhånd identificeret mål, men skal derimod ses som en ikke-formålsbestemt vedvarende udviklingsproces (Gadamer, 2007). Prioritering af den studerendes dannelse lægger således op til fordybelse uden blik for hurtig gennemførelse af uddannelse og hurtig ansættelse. Det er vigtigt, at vi på universiteterne ikke lader os blæse omkuld af politiske vinde i retning af et ensidig fokus på hurtig gennemførelse og jobparathed. Her er det essentielt, at fokus på kandidaternes jobparathed ikke sker på bekostning af den akademiske faglighed – hvilket man undertiden kan frygte, når talen går på, at erhvervsrette universiteterne. Der er således en fare for en udhuling af den akademiske faglighed ved alene at tænke de videregående uddannelser i forlængelse af det utilitaristiske fokus. I artiklen vil vi argumentere for, at et fokus på dannelse kan danne modvægt hertil. Samtidig hermed kan og bør prioriteringen af dannelse gå hånd i hånd og forenes med de studerendes jobparathed. Fremfor at se et modsætningsforhold mellem jobparathed og dannelse, ønsker vi at bryde med denne dominerende og gængse måde at anskue og diskutere uddannelse på. I artiklen vil vi, inspireret af sondringen mellem personlig-forstående habitus og akademisk habitus (Feilberg, 2014), samt epistemisk, techne og phronesisk viden (Aristoteles 1976), for det første argumentere for et aktualiseret dannelsesideal. Dette er dels rettet mod de studerendes ”mindset” under uddannelse, dels rettet mod de studerendes kompetencer på arbejdsmarkedet. For det andet argumentere for, at en integrering af målsætningen om jobparathed og en prioritering af de studerendes dannelse er den mest fornuftige vej at gå. Vi vil her tydeliggøre, at prioriteringen af dannelse under uddannelsen ikke kun er med til at sikre kvaliteten på de videregående uddannelser. Med baggrund i engelsk forskning vedr. de studerendes ”ansættelsesparathed” argumenterer vi endvidere for, at det skitserede dannelsesideal og de relaterede dannelsesprocesser skaber bedre muligheder for, at de studerende kan få et meningsfuldt arbejde, som de kan fastholde på sigt.

AB - Målretningen af studerende på universitetet mod arbejdsmarkedet med henblik på hurtig ansættelse og dyrkelse af et klassisk dannelsesideal anskues almindeligvis som hinandens modsætninger. Målretningen mod arbejdsmarkedet indskriver sig i en utilitaristisk forståelsesramme, hvor uddannelsen opfattes som et middel til fremtidigt job. Til forskel herfra er dannelse ikke rettet mod et på forhånd identificeret mål, men skal derimod ses som en ikke-formålsbestemt vedvarende udviklingsproces (Gadamer, 2007). Prioritering af den studerendes dannelse lægger således op til fordybelse uden blik for hurtig gennemførelse af uddannelse og hurtig ansættelse. Det er vigtigt, at vi på universiteterne ikke lader os blæse omkuld af politiske vinde i retning af et ensidig fokus på hurtig gennemførelse og jobparathed. Her er det essentielt, at fokus på kandidaternes jobparathed ikke sker på bekostning af den akademiske faglighed – hvilket man undertiden kan frygte, når talen går på, at erhvervsrette universiteterne. Der er således en fare for en udhuling af den akademiske faglighed ved alene at tænke de videregående uddannelser i forlængelse af det utilitaristiske fokus. I artiklen vil vi argumentere for, at et fokus på dannelse kan danne modvægt hertil. Samtidig hermed kan og bør prioriteringen af dannelse gå hånd i hånd og forenes med de studerendes jobparathed. Fremfor at se et modsætningsforhold mellem jobparathed og dannelse, ønsker vi at bryde med denne dominerende og gængse måde at anskue og diskutere uddannelse på. I artiklen vil vi, inspireret af sondringen mellem personlig-forstående habitus og akademisk habitus (Feilberg, 2014), samt epistemisk, techne og phronesisk viden (Aristoteles 1976), for det første argumentere for et aktualiseret dannelsesideal. Dette er dels rettet mod de studerendes ”mindset” under uddannelse, dels rettet mod de studerendes kompetencer på arbejdsmarkedet. For det andet argumentere for, at en integrering af målsætningen om jobparathed og en prioritering af de studerendes dannelse er den mest fornuftige vej at gå. Vi vil her tydeliggøre, at prioriteringen af dannelse under uddannelsen ikke kun er med til at sikre kvaliteten på de videregående uddannelser. Med baggrund i engelsk forskning vedr. de studerendes ”ansættelsesparathed” argumenterer vi endvidere for, at det skitserede dannelsesideal og de relaterede dannelsesprocesser skaber bedre muligheder for, at de studerende kan få et meningsfuldt arbejde, som de kan fastholde på sigt.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 1

EP - 12

JO - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

JF - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

SN - 0904-2393

ER -