Et kvantitativt proflektionsværktøj

Et kvantitativt proflektionsværktøj.

I Ph.d.-afhandlingen tages udgangspunkt i metoderne selv ud fra et integrationsperspektiv, hvor et metodevalg kan retfærdiggøres ud fra både en konkret forskningsinteresse og teori dvs. en ny forskningsstil, proflektion, til at gribe metode an på til bestemte empiriske formål, der ikke kan gives entydige svar på, fordi det hele afhænger af hvilke fænomener, der skal forskes i og hvordan de er teoretisk funderet. Det er de nødvendige teoretiske broer i afhandlingens undersøgelsesområde indenfor den operationelle metodetilgang under afhandlingens metodologiske overvejelser over til hvilke metoder i afhandlingens videnskabelige metodetilgang, der bruges til at belyse undersøgelsesgenstanden; en større dansk bank. Besvarelsen af hovedproblemstilling og underproblemstillinger danner de teoretiske antagelser, argumenter og ramme for indhentning af empirisk forhåndsviden. Fra de teoretiske antagelser, argumenter og forhåndsviden skabes en brobygning til afhandlingens empiriske dele. De teoretiske antagelser, argumenter og forhåndsviden relaterer sig således til de forskellige empiriske dele i afhandlingen (kvalitativ som kvantitativ) i et integreret design. Med udgangspunkt i teorien, argumenterne og den allerede tilknyttede empiriske forhåndsviden beskrives undersøgelsesgenstanden i form af identifikation af en række konstruktioner i den kvalitative undersøgelse. De identificerede konstruktioner fra den kvalitative undersøgelse fremsættes som forskningsspørgsmål – og rettes i den kvantitative undersøgelse mod undersøgelsesgenstanden via hypoteseopstillingen. Den kvantitative undersøgelse er således udarbejdet under forudsætninger og betingelser fra den kvalitative undersøgelse via hypoteserne og redegørelsen for spørgerammen, og besvarer forskningsspørgsmålene implicit i bestemte kontekster indenfor temaer samt baggrundsfakta med inddragelse af yderligere teoretiske positioner.

Dataintegrationen er foregået på en måde, hvor de teoretiske antagelser, argumenter og forhåndsviden har været bindeleddet i mellem delstudierne med de kvalitative interviewresultater kvantificeret via opbygningen af de yderligere teoretiske positioner fra spørgeskemaet - og analyseret i den kvantitative undersøgelse. Afhandlingens analyseintegration fungerer ved, at resultaterne fra den kvalitative undersøgelse bruges til afsæt i den kvantitative undersøgelse, således at der foregår en fornyet analyseproces på tværs af datasættene. Inden for den kvantitative analyse i afhandlingen foregår der en yderligere integration igennem en procedure for krydstabulering. Brobygningen fra analyseintegration foregår ved, - at man først ekspliciterer proceduren, dvs. krydstabuleringsplanen, der følges analytisk i mellem delanalyserne, for derefter at integrere de yderligere teoretiske positioner fra spørgeskemaet, - som bliver fundamentet til den efterfølgende fortolkningsintegration. Både analyse- og fortolkningsintegrationen i afhandlingen er helt afhængige af de tidligere videnskabsteoretiske- og metodologiske-, teori- og designintegrations-, og metode- og dataintegrationsformers indbyrdes relationer, - som til sidst i afhandlingen udvides i perspektiveringen under inddragelse af anden forskning suppleret med anbefalinger til banken som endelige profleksive konklusioner på forskningsspørgsmålene. Der også til sidst udvides til en præsentation, eksplicitering og profilering af et decideret kvantitativt proflektionsværktøj som et metodebidrag i forskningen til en ny integreret forskningsstil.