Formålet med workshoppen var at styrke forskere fra Ild-Lab i at anvende animationsbaseret sketching og prototyping i deres undervisning således, at undervisningen understøtter designbaserede tilgange, der er mere produkt- og teknologiorienteret. På denne led kan vi styrke materialiseringen af humanistiske vidensproduktioner, hvilket kan ruste de studerende både i forhold til at arbejde problembaseret og i forhold til at manifestere kommunikative og didaktiske kompetencer i værdiskabende produkter. Som en del af workshoppen var der fokus på erfaringsudveksling omkring, hvordan Ild-Lab forskere allerede anvender andre former for sketching og prototyping i deres undervisning. Animationsbaseret sketching anses derfor som et supplement til samt udgangspunkt for dialog omkring eksisterende undervisningsformer på design- og projektmodulerne.
Antal sider | 11 |
---|
Status | Udgivet - 2017 |
---|