Evaluering af projekt dynamisk varmeregnskab: Kvalitative interviews med beboere og driftspersonale

Denne rapport indeholder en kvalitativ evaluering af projekt dynamisk varmeregnskab. Projekt dynamisk varmeregnskab har søgt at udvikle og demonstrere et alternativ til det traditionelle varmeregnskab, hvor indeklimamålinger af temperatur, luftfugtighed og CO2, bruges til afregning frem for energiforbrug ved brug af varmefordelingsmålere på radiatorerne. Afregningsformen kan ideelt set fungere som en mere retfærdig fordeling af varmeudgifterne, der tager højde for, at nogle lejemål grundet bygningens udformning kan være sværere at opvarme, samt opfordre beboerne til at fokusere på et sundt indeklima. Evalueringen er baseret på tre interview med fem drifts- og serviceansatte i tre forskellige boligafdelinger, samt på 13 interviews med beboere i to af disse tre afdelinger. Parallelt med denne evaluering gennemføres også kvantitative analyser af indeklimadata. Det skal bemærkes at forsøget med dynamisk varmeregnskab er gennemført samtidigt med, at der er gennemført omfattende bygningsrenovering i flere af de berørte afdelinger. Sammenfattende på tværs af interviews med personale og beboere hører vi mange af de samme oplevelser. Konklusionen syntes at være, at projektet indeholder mange gode ideer, men at manglende kommunikation samt fejl og mangler har stået i vejen for en god modtagelse af det. Dette er delvist forventeligt, idet et udviklingsprojekt altid må forventes at have begyndervanskeligheder. Der fortælles således om, at manglende information og hjælp til at forstå systemet og aflæse månedsrapporterne har været et problem. Beboerne udtrykker det som en samtidig kritik af systemet og af drifts- og servicepersonalet, hvorimod drifts- og servicepersonalet udtrykker det som en kritik af, at de ikke har følt sig ordentligt klædt på til at kunne hjælpe beboerne med at svare på deres spørgsmål. Herunder er der fra begge sider kritik af udformningen af de månedsrapporter, som hver måned sendes til hver enkelt beboer med oplysning om deres indeklima, og hvordan deres betaling er udregnet på baggrund af disse data. Kritikken går dels på, at rapporterne er svære at forstå, men også på at farverne rød, gul og grøn sender nogle uhensigtsmæssige signaler om alarm og farer, som virker formynderisk for de beboere, der gerne vil have lidt højere eller lavere temperaturer. Månedsrapporterne er efter gennemførelse af interview til denne evaluering blevet ændret, men reaktioner på disse ændringer har der af tidsmæssige årsager ikke været mulighed for at inddrage i nærværende evaluering. Både personale og beboere rapporterer også samstemmende om fejl og mangler, som ikke er blevet rettet hurtigt nok, og som over tid har ført til stigende utilfredshed med systemet. Også fra såvel beboere som fra personale gives der eksempler på, at bygningers udformning sammen med vejrforhold har stor betydning for det indeklima, der er i lejlighederne, og at der dermed er mange forhold, som beboerne reelt ikke har indflydelse på, men som deres varmeregning bliver påvirket af. Det betyder, at den retfærdighed, der skulle være indbygget i dynamisk varmeregnskab, til dels vil afhænge af den konkrete udformning og orientering af bygningen i forhold til solindfald samt af muligheder for placering af målere i lejlighederne, i forhold til både solindfald og fugtgenerering. Særligt i den ene af de afdelinger, hvor beboerne er interviewet, har der bredt sig en generel negativ stemning, som formodentlig er blevet selvforstærkende, når beboerne har snakket sammen. En del af grunden til denne negative stemning fortælles at hænge sammen med, at beboerne følte deres beslutning om fastsættelse af temperaturgrænser for merbetaling 7 blev lavet om fra projektets side, uden at de blev inddraget. De oplevede således, at deres medbestemmelse blev tilsidesat. Omvendt i den anden afdeling, har de formodentlig haft glæde af at kunne lære af første afdelings erfaringer, og her er beboerne også mere blandede i deres syn på dynamisk varmeregnskab. I denne anden afdeling er tendensen, at de, der har fået en dyrere regning, er utilfredse, og de, der har fået en billigere regning end hvad det gamle system ville have givet dem, er mere tilfredse. Beboernes oplevelse af retfærdighed i henholdsvis det gamle og det nye system hænger sammen med deres generelle holdning til systemet, men også med hvorvidt de faktisk har forstået, hvordan afregningen foregår, hvilket en del beboere ikke ser ud til at have forstået, eller ikke selv oplever at have forstået. Den konkrete udførelse af projektet i forhold til kommunikation, bygningernes udformning, fejl i systemerne osv. betyder således, at såvel beboere som ansatte er kritiske over for systemet. Blandt de ansatte, og i nogen grad også blandt beboerne, er der dog også flere positive tilkendegivelser omkring selve ideen i dynamisk varmeregnskab. Der er således flere eksempler på, at beboerne er blevet mere opmærksomme på at holde et sundt indeklima, og fra både drift og beboerside peges der også på det positive i, at personalet kan bruge data til at finde fejl i varme- og ventilationssystemerne og dermed forbedre driften af bygningerne.