Organiseret kommunikation i sygehusvæsenet. Et praksis- og diskursanalytisk perspektiv

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Dette kapitel handler om forbindelserne mellem organisation og kommunikation i sygehusvæsenet. Der anlægges grundlæggende et kommunikativt perspektiv på, hvad en organisation er, samtidig med at der fokuseres på sygehuset som organisation. Det er en grundtanke, at sygehuset som organisation først bliver til i kraft af kommunikation. Det er således i kraft af utallige interaktioner og betydningsdannelser, at sygehuset opretholdes og udvikles som en meningsfuld og (nogenlunde) sammenhængende enhed. Dette overordnede kommunikative perspektiv må imidlertid præciseres, hvis man skal forstå, hvordan kommunikation omsættes til organisation. Kapitlet fremlægger til det formål en toleddet forståelsesramme, hvor et praksis- og diskursperspektiv supplerer hinanden. Det betyder, at sygehuset anskues som både et netværk af praksisser og en ordning af betydninger. Kapitel præsenterer denne forståelse i to hovedafsnit, og undervejs illustreres med konkrete eksempler, hvordan forståelsesrammen kan anvendes til at kaste lys over sygehusets organisering.
OriginalsprogDansk
TitelKommunikation for sundhedsprofessionelle
RedaktørerKim Jørgensen
Antal sider16
ForlagGad
Publikationsdatomaj 2021
Udgave5
Sider143-158
Kapitel5
ISBN (Trykt)978-87-12-06017-8
StatusUdgivet - maj 2021

Citationsformater