Abstrakt

Artiklen diskuterer den såkaldte feminiseringstese som forklaringsmodel for, at mange drenge klarer sig dårligere end piger i uddannelsessystemet. Feminiseringstesen problematiseres, og der argumenteres for, at den 1) baserer sig på en stereotyp og essentialistisk kønsopfattelse, 2) risikerer at ansvarliggøre pigerne/kvinderne for drengenes vanskeligheder, og 3) har en postulerende og polemisk karakter, der på uhensigtsmæssig vis reducerer et uhyre komplekst
pædagogisk og uddannelsesmæssigt problem til alene at være et spørgsmål om køn. Afslutningsvist argumenteres der i artiklen for, at drengenes vanskeligheder i
uddannelsessystemet i højere grad skal forstås ”kønsneutralt”. I den sammenhæng pointeres, at feminiseringstesen baserer sig på en kønnet diagnose af problemet, som fører til kønnede løsningsforslag. Denne kønnede diagnose af problemet problematiseres, og der argumenteres for, at drengenes vanskeligheder i uddannelsessystemet i højere grad skal forstås med udgangspunkt i skolens pædagogiske praksisser, der ikke er særligt knyttet til
køn.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Pædagogisk Tidsskrift
Udgave nummer4
Sider (fra-til)84-93
Antal sider10
ISSN0904-2393
StatusUdgivet - 2012

Citationsformater