Fest med Leleux

KONCERT ASO: Debussy, Bruch, Bernstein Den franske verdensstjerne François Leleux har udviklet sig markant som dirigent i de år, hvor han har været en regelmæssig og skattet gæst med symfoniorkestret, og også denne gang var koncerten med ham en sand fornøjelse, ikke kun i kraft af hans rolle som dirigent, men især fordi han er en blændende instrumentalist på både engelskhorn og obo.

Begge halvlege i koncerten havde samme opbygning, startende med Claude Debussys orkestermusik og afsluttet med Leonard Bernsteins i et mere nutidigt tonesprog.

I første del var det Debussys " Petite Suite" i en fin og farverig orkestrering af Henri Büsser, der indledte, udramatisk og legende musik med lysende klangpaletter og lette teksturer, som stod levede under Leleux' inspirerede ledelse, og hvor man allerede fra starten blev fanget ind af Camille Guenots smukke fløjtesolo.

Max Bruchs lille " Kol Nidei" lancerede den unge tyske cellist Maximillian Hornung som solist. Her var fokus på melodien, hvor Hornung med usvigelig sikkerhed placerede sig centralt i orkesterklangen med sin intenst vibrerende tone og en vidunderlig ren melodiføring, og hvor afslutningen med den høje, vibrerende cellotone fik lov til at hænge vægtløst i rummet.

Hornung var også solist i Bernsteins tre meditationer fra hans messe, spændingsfyldt musik som Leleux styrede fornemt med sans for de dramatiske effekter og med koncertsalens orgel fint integreret i orkesterklangen.

Præludiet fra Bachs G-dur solosuite som Hornungs ekstranummer er aldrig hørt spillet sådan her før, hurtigt, med små strøg og lys tone, lyrisk drømmende.

Leleux havde sat sig selv på som solist i Debussys rapsodi for engelskhorn/ obo og orkester, og han slyngede Debussys udtryksfulde og kredsende melodier rundt i rummet som arabesker henover de impressionistiske orkesterklange, og typisk for ham blev ekstranummeret til en duet med Hornung.

Bachs tostemmige invention i F, her for obo og cello, uprætentiøst, men meget musikalsk! Som afslutning var Bernsteins store symfoniske bearbejdning af musikken fra " West Side Story" et flot valg.

Med sin originale blanding af jazz, latinamerikansk musik og moderne kompositionsmusik fremstår musikken i dag lige så frisk og moderne, som da den hørtes første gang i slutningen af 1950' erne. Med sin blanding af inciterende danse og rene, smukke kærlighedsmelodier, alt sammen serveret i en afvekslende og original orkestrering.

Leleux' utrolige musikalitet kunne mærkes i orkesterspillet, musikerne følte sig tydeligvis inspireret til at slå sig løs i den fantastiske musik.

Så mens alt med andre ord gik op i en højere enhed på selve scenen, var der tydelige problemer under koncerten i forbindelse med det enorme setup på og omkring den, som er forberedelser til kronprinseparrets store prisfest på lørdag.

Højlydt støj fra højttalersystemet skabte forstyrrelser under Bernsteins meditationer, og et eller andet tungt væltede med et brag bagved scenen i begyndelsen af koncerten.

Noget sådant bør naturligvis aldrig kunne forekomme.

Debussy, Bruch, Bernstein Aalborg Symfoniorkester Dirigent: François Leleux Solister: Maximillian Hornung, François Leleux Musikkens Hus, torsdag aften.

Den unge cellist Maximillian Hornung imponerede med sin tone og vidunderlige melodiføring.
François Leleux var en fornøjelse -både som dirigent og som blændende instrumentalist.