Fiktiobiografisme: Fiktionalisering som performativ strategi i dansk film og tv fra 2005 og frem

Fiktiobiografisme
Fiktionalisering som performativ strategi i dansk film og tv fra 2005 og frem

Afhandlingen undersøger fiktiobiografisme som en specifik fortællemodus i og omkring nyere danske film- og tv-produktioner. Fiktiobiografisme som værkkategori dækker over en bestemt type film og tv-produktioner, der ikke entydigt lader sig afkode som fiktion eller ikke-fiktion. Det er værker, hvor kendte spiller rollen som sig selv, og hvor rolle ikke fuldstændigt kan adskilles fra virkelig person. Fiktiobiografiske værker som Hvam og Christensens Klovn (2005-2009) og Klovn the movie (2010), Christoffer Boes Offscreen (2006), Søren Faulis Deroute (2008), Nicolaj Monbergs Wulffs Magasin (2008) og Dejan Cukics Pokerfjæs (2011) er alle karakteriseret ved invitationen til modtagerforhandling mellem værk og mediekulturel viden. Forhandlingssituationen etableres gennem samtidigt overskud af fiktionalitet og biografiske detaljer, og begge typer overskud knytter sig altoverskyggende til de kendtes selvoptræden. Den fiktiobiografiske modus bestemmes som en intermedielt funderet modus, der skabes og virker relationelt og kontekstuelt i et samspil mellem afsender, modtager, værk og andre medietekster. Gennem et kontinuerligt feedbackkredsløb mellem instanserne kan fiktiobiografismen påvirke det medielandskab, den samtidig skabes ud af. Det betyder, at den fiktiobiografiske fortællemodus også kan iagttages i medietekster uden for det fiktiobiogra-fiske værk. I interviews, reklamer, på blogs, i live-performance, i sladderpressen og nyhedsmedier kan de selvoptrædende trække på den fiktiobiografiske optræden, og det giver modtagerforhandling, der knytter sig til den kendte på tværs af værkets grænser.
Afhandlingens hovedfokus er de muligheder og konsekvenser, fiktiobiografisme får i forhold til kommunikationssituationen og dermed forholdet mellem afsender, værk og modtager. På baggrund heraf er afhandlingens væsentligste bidrag en lokalisering af fiktionalisering anvendt som retorisk ressource i per-formative selvfremstillende og virkelighedsintervenerende strategier i mediekulturen. Afhandlingens mål-sætning er tredobbelt: 1) Lokalisering og beskrivelse af fiktiobiografisme som en bestemt afgrænselig type empiri, der ikke er beskrevet samlet før. 2) Et teoribidrag der kan adressere den særlige fiktiobiografiske fortællemodus. Bidraget skabes gennem en fusion af Richard Walshs teori om fiktionalitet som universel re-torisk kommunikativ strategi (2007) og et sammensat performativitetsfelt bestående af både æstetisk per-formanceteori (Fischer Lichte 2008) og performativ identitetsteori (Goffman 1959; Meyrowitz 1985; Butler 2007; Søndergaard 2000). Fusionen skal give mulighed for at analysere fiktionalisering som performativ selvfremstillingsstrategi i og på baggrund af fiktiobiografisme. 3) En analysestrategi henvendt til fiktionstve-tydige værker generelt, hvor fiktionalisering bruges strategisk til virkelighedsintervention.
Afhandlingens fokus på kommunikative strategier er rammesat af den retoriske narratologis behand-ling af fortællinger som kommunikationssituationer, hvor en afsender med et formål vil kommunikere noget til en modtager (Phelan 2007). På grund af empiriens særlige tværgående intermedielle og virkelighedsin-tervenerende karakter vil denne tilgang suppleres og udvikles gennem tværfaglige teorifusioner, der i en re-kursivitet med afhandlingens empiri virker tilbage på den rammesættende tilgang.