Fire former for apati i dansk nutidsprosa

Apati forstås utvetydigt negativt i dag, som et følelses- og handlingsmæssigt disengagement. Det har imidlertid ikke altid været tilfældet. Flere forskellige forståelser af begrebet er aktive i dag, men vi er sjældent bevidste om det. Apati er en udbredt reaktion på krisesituationer, men vi savner en systematisk analyse af begrebets flertydighed, og det begrænser vores forståelse af vores handlingsmuligheder, når vi står over for problemer, som det ikke har været nødvendigt for os at forholde os til tidligere. Baseret på den tese, at litteratur, forstået som et omfattende følelsesarkiv, er en velegnet kilde for en sådan analyse, udpeger denne artikel fire forskellige former for apati i fire værker, der repræsenterer markante strømninger i dansk nutidsprosa: Social apati i Mortens Papes Planen (2015), politisk apati i Lone Aburas’ Politisk roman (2013), ontologisk apati i Theis Ørntofts Solar (2018) og parahuman apati i Siri Ranva Hjelm Jacobsens Havbrevene (2018).