Fleksibel facilitering i problem-baseret læring (PBL): En udvidelse af facilitatorrollen på tværs af moduler, undervisningsformer, digitale rum og fysiske læringsmiljøer

Barua og Lockee (2024) peger på, at nutidens studenterpopulationer er langt mere heterogene end tidligere og repræsenterer en bred vifte af socioøkonomiske baggrunde, aldersgrupper, livserfaringer, neurodiversitetsprofiler og professionelle karriereforløb. Som Shanmugam, Perumal og Krishnamoorthy (2025) fremhæver, må studerende forberede sig på en verden præget af accelererede teknologiske, økonomiske og sociale forandringer. Endvidere ses en stigende efterspørgsel på kompetenceprofiler, der rækker ud over den traditionelle T-formede model, med dyb viden inden for et afgrænset område, som er etableret på baggrund af både samfundsmæssige krav og styringen af videregående uddannelser. Nyere perspektiver peger mod behovet for mere sammensatte profiler – ofte beskrevet som M-formede eller kamformede – der kombinerer flere områder af faglig dybde med evnen til at arbejde på tværs af domæner (Dekoninck & Bridge, 2023). Denne udvikling understreger behovet for at afklare, hvordan fagligt engagement kan integreres meningsfuldt i PBL på måder, der understøtter studerende i udviklingen af disse mere flerfacetterede kompetenceprofiler.

Ved at omformulere facilitering som et multikontekstuelt pædagogisk princip snarere end en vejledningsbundet praksis argumenterer vi for, at facilitering må orkestreres bevidst på tværs af undervisningens forberedelses-, gennemførelses- og konsolideringsfaser for at sikre sammenhæng og udvikling af centrale PBL-kompetencer og den faglighed / disciplin, som er i spil på det enkelte kursus (Knudsen & Ørngreen, submitted). Vi vil i præsentationen positionere kursusundervisning, klasseaktiviteter, hybride formater, digitale infrastrukturer og rumligt design som legitime og nødvendige faciliteringsarenaer, der komplementerer og styrker projektarbejdet i PBL. Præsentationen tager afsæt i projektet “Flexible education and flexibility in facilitation of Problem-Based learning” (FEFA) som løber fra 2025-2027 (Stenalt, Ørngreen, Sørensen & Knudsen, 2025).

Litteratur

Barua, L., Lockee, B.B. (2024). A review of strategies to incorporate flexibility in higher education course designs. Discov Educ 3, 127. https://doi.org/10.1007/s44217-024-00213-8

Dekoninck E, Bridge L. (2023). The T-shaped design engineer – using cohorts to explore how skills profiles differ through career stages. Proceedings of the Design Society. 3:3533-3542. doi:10.1017/pds.2023.354

Knudsen, S. & Ørngreen, R. (submitted). Flexible Facilitation in PBL – Expanding the Facilitator Role Across Modules, Classrooms, Digital Spaces and Physical Learning Environments. I: Design, Learning, and Innovation. DLI 2026. Lecture Notes of the Institute for Computer Sciences, Social Informatics and Telecommunications Engineering. Springer, Cham.

Shanmugam, R., & Perumal, M. G., & Krishnamoorthy, U. M. (2025), Bridging Tradition and Innovation: A Thoughtful Approach to Future-Ready Education Paper presented at 2025 ASEE North Central Section (NCS) Annual Conference, Marshall University, Huntington, West Virginia, USA

Stenalt, M. H., Ørngreen, R., Sørensen M.T. & Knudsen, S. P. (2025). Flexible Education and Facilitation. Aalborg Universitet https://vbn.aau.dk/da/projects/flexible-education-and-facilitation