Fondes aktiearv

Artiklen fastholder UfR 2009 B s. 319 ff ("Om skattebyrden, når en fond arver aktier") og understreger, at bemærkningerne ikke handlede om "skatte- og afgiftstænkning" (Lynge Andersen i UfR 2009 B s. 224 ff.), men om det modsatte: konsekvenserne af, at skattetænkning, der tidligere var mulig, ikke er det længere. For en årrække siden kunne fonde og andre juridiske personer indtræde (succedere) i afdødes skattemæssige stilling. Dermed videreførtes en skattebyrde, som herved i praksis aldrig kom frem til beskatning. En sådan succession er i dag ikke mulig, og arveudlæg af fx en aktiepost til en fond udløser derfor beskatning i boet. Som påpeget i artiklen blev mange testamenter imidlertid tidligere oprettet ud fra den forudsætning, at fonde kunne succedere. Forfatterne fastholder, at den ændrede skattemæssige retstilstand må give anledning til 1) en stillingtagen i endnu ikke aktiverede testamenter, hvorvidt boet eller fonden skal bære skattebyrden, 2) fortolkningsmæssige spørgsmål for testamenter, der ikke blev ændret før testators død, samt 3) nogle fondsretlige overvejelser i tilfælde, hvor en fortolkning fører til, at fonden bærer skattebyrden. Dette har intet med "skatte- og afgiftstænkning" at gøre, men drejer sig om de materielle konsekvenser af, at en tidligere mulighed for en sådan skattetænkning - helt forståeligt - er blevet afskaffet.