Projekter pr. år
Abstract
Denne ph.d.-afhandling tilvejebringer en undersøgelse af spredning og institutionalisering af mobil teknologi i hjemmeplejen i en dansk kontekst. Det empiriske udgangspunkt for undersøgelsen er den hastige udbredelse af mobil teknologi i den danske kommunale hjemmepleje, hvor hovedparten af kommunerne inden for en kort årrække har anskaffet mobil teknologi (f.eks. PDA´er) til plejepersonalet i hjemmeplejen. I lyset af den hastige spredning har afhandlingen til formål at besvare følgende spørgsmål: hvordan kan spredning og institutionalisering af mobil teknologi i den danske hjemmepleje karakteriseres og forklares? Ifølge afhandlingen er, at det ikke alene er det teknologiske artefakt (hardware, software) som cirkulerer og spredes, men også de forestillinger og den viden der knytter sig til teknologien (Newell et al 2000). Afhandlingen bygger derfor på en forståelse af teknologi som idé, hvor idé forstås, som enheden af en teknologi og de forestillinger mv. der knytter sig til den.
To forskningsspørgsmål har guidet afhandlingen. Det første fokuserer på mobiliserings- og spredningsforløbet og belyser, hvordan og hvorfor mobil teknologi på kort tid har opnået stor udbredelse i den danske hjemmepleje. Analytisk set knytter dette spørgsmål sig til det organisatoriske feltniveau, hvor dynamikken i den samlede population af organisationer i hjemmehjælpsfeltet er i centrum. Det andet fokuserer på oversættelse og institutionalisering i enkelte organisationer og belyser primært via et multipelt casestudie i tre kommuner, hvordan og i hvilken form mobil teknologi omsættes til praksis og eventuelt institutionaliseres i den kommunale hjemmepleje.
Forskningsmæssigt bidrager afhandlingen til institutionel teori og information system (IS) forskningsområdet, og afhandlingens er positioneret i relation til identificerede research gaps i den eksisterende litteratur om it-spredning og adoption generelt og litteraturen om spredning og adoption af mobil teknologi på sundheds- og ældreområdet specifikt. Et litteraturstudie demonstrerer at begge de afsøgte litteraturstrømme domineres af en forholdsvis lille kerne af
teoretiske perspektiver (navnlig DoI teori som foreslået af Rogers (1962, 2003) og TAM som foreslået af Davis (1989)), ligesom studierne har en tendens til at kigge indad i organisationer og i mindre grad betone de omgivelser som organisationerne er indlejret i (Currie 2009). At betræde de uafdækkede spor i litteraturen, indebærer, ifølge denne afhandling, derfor ikke alene et organisationsinternt fokus, men et skærpet blik for oversættelses- og institutionaliseringsprocesser på flere niveauer.
Afhandlingens forskningsdesign bygger således på en multi-level approach (Hitt et al 2004), hvor formålet er at undersøge, hvordan mobil teknologi i hjemmeplejen institutionaliseres på to planer, dels på feltniveau, dels på organisations(kommune)niveau. Afhandlingen trækker på nyere strømninger inden for institutionelteori og afhandlingen udvikler et analyseapparat som kan anvendes til at belyse institutionalisering på flere niveauer, og navnlig relation mellem niveauerne. Konkret kombineres Greenwood et al (2002) model for institutionel forandring i organisatoriske felter med Czarniawska & Joergers (1996) model for idéers rejse ind i organisationer. Analyserammen åbner op for at indfange det sociale konstruktions- og oversættelsesarbejde der både foregår i organisationer, men også uden for. Det udviklede analyseapparat har vist sig velegnet til at belyse institutionalisering på flere niveauer, og navnlig relationer mellem niveauerne, hvilket ofte nedtones i it-sprednings- og adoptionsstudier. Denne sammenkobling af to teoridannelser på forskellige analyseniveauer er et teoretisk-analytisk bidrag til den institutionelle teori og til den IS-litteratur, som har benyttet institutionel teori til at belyse it-relaterede forandringer. Afhandlingen forfiner eksisterende bidrag til den institutionelle teori ved at kombinere dem på en ny måde.
Forskningsmetodisk gør afhandlingen brug af forskellige dataindsamlingsteknikker (mixed methods approach) for at besvare afhandlingens forskningsproblematikker, herunder survey, casestudie, interviews og dokumentanalyse. De forskellige metoder bruges ikke alene til at validere hinanden, men også til at indfange forskellige aspekter af det studerede fænomen (her spredning og institutionalisering af mobil teknologi i hjemmeplejen), og de forskellige metoder har forskellige styrker i forhold til at betragte sociale fænomener. Landsdækkede surveyundersøgelser giver først og fremmest mulighed for at kortlægge udbredelsen af mobil teknologi i hjemmehjælpsfeltet. Denne metode er til gengæld ikke er fundet velegnet til at belyse dynamikker i hjemmehjælpsfeltet. Her beror dataindsamlingen i stedet på interviews med nøgleaktører i feltet, dokumentstudier mv.
For at belyse hvordan og i hvilken form mobil teknologi omsættes til praksis i den kommunale hjemmepleje, er disse undersøgelsen yderligere suppleret med et multipelt casestudie, hvor tre kommuner studeres mere detaljeret ved hjælp af interviews, survey og dokumentstudier. Det er i dette mix af metoder, at afhandlingens forskningsproblematik besvares.
Afhandlingens empiriske analyser demonstrer for det første, hvordan strukturer, magtforhold og dynamik i det organisatoriske felt (hjemmehjælpsfeltet) har afgørende betydning for hvordan og hvor hurtigt mobil teknologi spredes. Det er i en konstellation af magtfulde aktører i hjemmehjælpsfeltet, der i forening støtter op om mobil teknologi og konstruerer en ”pakke” med positive og politisk accepterede elementer, at mobil teknologi legitimeres. Den opnår en forførende magt og hertil kommer en tildeling af statslige støttekroner, som betyder at den spredes med stor hast i hjemmehjælpsfeltet. Mobil teknologi bliver knyttet til moderigtige idéer om rationalitet, fremgang og effektivitet og samtidig nedtones andre og mere kontroversielle emner, f.eks. spørgsmål om kontrol og kompleksiteten ved at indføre teknologien. Ifølge denne afhandling spiller det ikke mindst en afgørende rolle for legitimeringen af mobil teknologi, at autoritative aktører i hjemmehjælpsfeltet etablerer et nationalt pilotprojekt (CareMobil), hvor effekterne af mobilteknologianvendelse klarlægges og resultaterne formidles i positive toner i rapporter, brochurer mv.
Afhandlingen demonstrerer for det andet, at de lokale oversættelser i de enkelte organisationer (kommuner) og den mening og betydning mobil teknologi tillægges af aktører på forskellige niveauer får betydning for den måde hvorpå mobil teknologi fungerer og den praksis der udvikles i brugen af den nye teknologi. Et multipelt casestudie illustrerer, hvordan mobil teknologi tillægges forskellige betydninger i tre kommuner. Selv om det i udgangspunktet er den samme idè og tilnærmelsesvist den samme teknologi som kommunerne tager i brug, udmøntes det i praksis ganske forskelligt som følge af de særlige kommunale tolkninger, der udvikles i de enkelte kommuner. Afhandlingen argumenterer for, at mobil teknologi i hjemmeplejen med fordel kan forstås i en bredere socio-politisk og inter-organisatorisk sammenhæng, snarere end som en simpel it-løsning designet til at forandre administrative arbejdsgange i hjemmeplejen, idet dynamikken i det organisatoriske felt har haft stor betydning for spredningen af mobil teknologi i hjemmeplejen og fordi lokale fortolkninger og oversættelser indebærer, at mobil teknologi ikke anvendes med samme formål og på samme måde i de forskellige kommuner.
Afhandlingen viser således dels, at mobil teknologi i hjemmeplejen ikke alene spredes som teknologi, men at socialt konstruerede forestillinger og tolkninger af teknologiens egenskaber og effekter knyttes til teknologien og spiller en væsentlig rolle for, hvordan mobil teknologi spredes i et organisatorisk felt. Dels demonstrerer afhandlingen, at lokale forestillinger og tolkninger tilfører yderligere betydninger og meninger til mobil teknologi i hjemmeplejen, som har betydning for, de praksisformer, der udkrystalliserer sig, og hvordan mobil teknologi i større eller mindre grad bliver institutionaliseret i praksis.
To forskningsspørgsmål har guidet afhandlingen. Det første fokuserer på mobiliserings- og spredningsforløbet og belyser, hvordan og hvorfor mobil teknologi på kort tid har opnået stor udbredelse i den danske hjemmepleje. Analytisk set knytter dette spørgsmål sig til det organisatoriske feltniveau, hvor dynamikken i den samlede population af organisationer i hjemmehjælpsfeltet er i centrum. Det andet fokuserer på oversættelse og institutionalisering i enkelte organisationer og belyser primært via et multipelt casestudie i tre kommuner, hvordan og i hvilken form mobil teknologi omsættes til praksis og eventuelt institutionaliseres i den kommunale hjemmepleje.
Forskningsmæssigt bidrager afhandlingen til institutionel teori og information system (IS) forskningsområdet, og afhandlingens er positioneret i relation til identificerede research gaps i den eksisterende litteratur om it-spredning og adoption generelt og litteraturen om spredning og adoption af mobil teknologi på sundheds- og ældreområdet specifikt. Et litteraturstudie demonstrerer at begge de afsøgte litteraturstrømme domineres af en forholdsvis lille kerne af
teoretiske perspektiver (navnlig DoI teori som foreslået af Rogers (1962, 2003) og TAM som foreslået af Davis (1989)), ligesom studierne har en tendens til at kigge indad i organisationer og i mindre grad betone de omgivelser som organisationerne er indlejret i (Currie 2009). At betræde de uafdækkede spor i litteraturen, indebærer, ifølge denne afhandling, derfor ikke alene et organisationsinternt fokus, men et skærpet blik for oversættelses- og institutionaliseringsprocesser på flere niveauer.
Afhandlingens forskningsdesign bygger således på en multi-level approach (Hitt et al 2004), hvor formålet er at undersøge, hvordan mobil teknologi i hjemmeplejen institutionaliseres på to planer, dels på feltniveau, dels på organisations(kommune)niveau. Afhandlingen trækker på nyere strømninger inden for institutionelteori og afhandlingen udvikler et analyseapparat som kan anvendes til at belyse institutionalisering på flere niveauer, og navnlig relation mellem niveauerne. Konkret kombineres Greenwood et al (2002) model for institutionel forandring i organisatoriske felter med Czarniawska & Joergers (1996) model for idéers rejse ind i organisationer. Analyserammen åbner op for at indfange det sociale konstruktions- og oversættelsesarbejde der både foregår i organisationer, men også uden for. Det udviklede analyseapparat har vist sig velegnet til at belyse institutionalisering på flere niveauer, og navnlig relationer mellem niveauerne, hvilket ofte nedtones i it-sprednings- og adoptionsstudier. Denne sammenkobling af to teoridannelser på forskellige analyseniveauer er et teoretisk-analytisk bidrag til den institutionelle teori og til den IS-litteratur, som har benyttet institutionel teori til at belyse it-relaterede forandringer. Afhandlingen forfiner eksisterende bidrag til den institutionelle teori ved at kombinere dem på en ny måde.
Forskningsmetodisk gør afhandlingen brug af forskellige dataindsamlingsteknikker (mixed methods approach) for at besvare afhandlingens forskningsproblematikker, herunder survey, casestudie, interviews og dokumentanalyse. De forskellige metoder bruges ikke alene til at validere hinanden, men også til at indfange forskellige aspekter af det studerede fænomen (her spredning og institutionalisering af mobil teknologi i hjemmeplejen), og de forskellige metoder har forskellige styrker i forhold til at betragte sociale fænomener. Landsdækkede surveyundersøgelser giver først og fremmest mulighed for at kortlægge udbredelsen af mobil teknologi i hjemmehjælpsfeltet. Denne metode er til gengæld ikke er fundet velegnet til at belyse dynamikker i hjemmehjælpsfeltet. Her beror dataindsamlingen i stedet på interviews med nøgleaktører i feltet, dokumentstudier mv.
For at belyse hvordan og i hvilken form mobil teknologi omsættes til praksis i den kommunale hjemmepleje, er disse undersøgelsen yderligere suppleret med et multipelt casestudie, hvor tre kommuner studeres mere detaljeret ved hjælp af interviews, survey og dokumentstudier. Det er i dette mix af metoder, at afhandlingens forskningsproblematik besvares.
Afhandlingens empiriske analyser demonstrer for det første, hvordan strukturer, magtforhold og dynamik i det organisatoriske felt (hjemmehjælpsfeltet) har afgørende betydning for hvordan og hvor hurtigt mobil teknologi spredes. Det er i en konstellation af magtfulde aktører i hjemmehjælpsfeltet, der i forening støtter op om mobil teknologi og konstruerer en ”pakke” med positive og politisk accepterede elementer, at mobil teknologi legitimeres. Den opnår en forførende magt og hertil kommer en tildeling af statslige støttekroner, som betyder at den spredes med stor hast i hjemmehjælpsfeltet. Mobil teknologi bliver knyttet til moderigtige idéer om rationalitet, fremgang og effektivitet og samtidig nedtones andre og mere kontroversielle emner, f.eks. spørgsmål om kontrol og kompleksiteten ved at indføre teknologien. Ifølge denne afhandling spiller det ikke mindst en afgørende rolle for legitimeringen af mobil teknologi, at autoritative aktører i hjemmehjælpsfeltet etablerer et nationalt pilotprojekt (CareMobil), hvor effekterne af mobilteknologianvendelse klarlægges og resultaterne formidles i positive toner i rapporter, brochurer mv.
Afhandlingen demonstrerer for det andet, at de lokale oversættelser i de enkelte organisationer (kommuner) og den mening og betydning mobil teknologi tillægges af aktører på forskellige niveauer får betydning for den måde hvorpå mobil teknologi fungerer og den praksis der udvikles i brugen af den nye teknologi. Et multipelt casestudie illustrerer, hvordan mobil teknologi tillægges forskellige betydninger i tre kommuner. Selv om det i udgangspunktet er den samme idè og tilnærmelsesvist den samme teknologi som kommunerne tager i brug, udmøntes det i praksis ganske forskelligt som følge af de særlige kommunale tolkninger, der udvikles i de enkelte kommuner. Afhandlingen argumenterer for, at mobil teknologi i hjemmeplejen med fordel kan forstås i en bredere socio-politisk og inter-organisatorisk sammenhæng, snarere end som en simpel it-løsning designet til at forandre administrative arbejdsgange i hjemmeplejen, idet dynamikken i det organisatoriske felt har haft stor betydning for spredningen af mobil teknologi i hjemmeplejen og fordi lokale fortolkninger og oversættelser indebærer, at mobil teknologi ikke anvendes med samme formål og på samme måde i de forskellige kommuner.
Afhandlingen viser således dels, at mobil teknologi i hjemmeplejen ikke alene spredes som teknologi, men at socialt konstruerede forestillinger og tolkninger af teknologiens egenskaber og effekter knyttes til teknologien og spiller en væsentlig rolle for, hvordan mobil teknologi spredes i et organisatorisk felt. Dels demonstrerer afhandlingen, at lokale forestillinger og tolkninger tilfører yderligere betydninger og meninger til mobil teknologi i hjemmeplejen, som har betydning for, de praksisformer, der udkrystalliserer sig, og hvordan mobil teknologi i større eller mindre grad bliver institutionaliseret i praksis.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Udgiver | |
Status | Udgivet - 2010 |
Projekter
- 2 Afsluttet
-
Digital Transformation: Mobile Technology in Eldercare
Agger Nielsen, J. (PI (principal investigator)), Noesgaard, M. S. (PI (principal investigator)), Mathiassen, L. (CoI (co-investigator)), Newell, S. (CoI (co-investigator)) & Jensen, T. B. (CoI (co-investigator))
01/09/2008 → 01/09/2022
Projekter: Projekt › Forskning
-
Anvendelse af mobile IT-løsninger i ældreplejen. [Mobile IT solutions in eldercare]
Agger Nielsen, J. (PI (principal investigator))
01/07/2007 → 01/03/2008
Projekter: Projekt › Forskning