Formidling af kvalitativ forskning

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstrakt

I dette kapitel giver vi anbefalinger til, hvordan man kan formidle resultaterne af kvalitativ forskning. Kapitlet er skrevet ud fra den grundbetragtning, at formidling må betragtes som en væsentlig del af den kvalitative forskningsproces. Formidlingen er et aspekt af processen, som man må overveje allerede i forskningens indledende faser. Dertil kommer, at de fleste forskere i dag vedkender sig, at spørgsmålet om, hvordan vi vælger at formidle, og hvem vi formidler til, i sig selv er med til at konstituere forskningens genstand og resultater. Gennem de litterære og retoriske strukturer, som forskere betjener sig af, skabes et bestemt billede af verden (Richardson, 1990). Det gælder, hvad enten vi med neutral forskerstemme vælger at gengive billeder af blodgennemstrømningen i bestemte dele af hjernen eller vælger at fortælle historier om de mennesker, vi har levet sammen med som feltforskere. I al forskning er formidlingen konstituerende for og fungerer som legitimation for resultaterne, mens der naturligvis er uenighed om, i hvilken grad dette gør sig gældende. Lyotard (1996) radikaliserer spørgsmålet om formidling ved at hævde, at forskning i sig selv er båret af et metanarrativ om videnskab som led i forbedring af menneskers levevilkår. Selve forskningen er uundgåeligt formidlet af kulturelle idealer om viden og dens nytte.
OriginalsprogDansk
TitelKvalitative metoder : En grundbog
RedaktørerSvend Brinkmann, Lene Tanggaard
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagHans Reitzels Forlag
Publikationsdato2020
Udgave3.
Sider671-691
Kapitel27
ISBN (Trykt)9788741277264
ISBN (Elektronisk)9788741279930
StatusUdgivet - 2020

Citationsformater