Forsvarerens adgang til bevisførelse i straffesager om transport af dyr

Forsvarer og anklager er i vid udstrækning ligestillede i straffesager. I relation til bevisførelsen betyder det, at forsvarer og anklager skal have samme mulighed for at opnå kendskab til straffesagens beviser og øve indflydelse på bevisførelsen, eller at det sikres, at en eventuel ulighed i adgangen hertil ikke får betydning for straffesagens afgørelse. I relation til efterforskningen betyder det, at forsvareren har visse rettigheder i forbindelse med politiets efterforskning og har adgang til at foretage egen efterforskning. Med udgangspunkt i sager om overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med transport af dyr, beskriver forfatterne den aktuelle retstilstand vedrørende politiets og domstolenes iagttagelse af forsvarerens rettigheder under efterforskningen og forsvarerens adgang til sagkyndig bevisførelse i straffesagen. Det konkluderes, at de rettigheder, som forsvaret var tiltænkt efter lovgivningen, bliver indskrænket i administrativ praksis og retspraksis.