Fortællinger, magt og etik i organisationer

Formålet med artiklen er at skabe et begrebsapparat, der kan anvendes til at forstå, hvordan subjektivitet skabes i organisationer. Fortællinger præsenteres som de praktiske måder, hvorigennem subjektivitet skabes indenfor et dispositiv, som er Foucaults begreb for der, hvor magten bliver konkret. Det anvendes til at beskrive reguleringen af de rum, hvor mennesker fremtræder for og optræder med hinanden. Skabelsen af subjektivitet bliver diskuteret ud fra Hannah Arendts handlingsbegreb, som omfatter, hvordan mennesker igennem fortællinger viser sig for og handler med hinanden. Handlinger finder sted sammen med andre og må forstås som en del af en historisk, geografisk og materiel kontekst. De er altid betinget af og rettet mod noget. Derfor er relationerne imellem mennesker, imellem mennesker og objekter og mellem mennesker og natur afgørende. I stedet for at tale om mennesker som konsistente entydige subjekter, er de snarere hybrider, hvis handlinger må forstås som en del af de relationer, de er deltagere i. Det betyder også, at magtforholdene og fortællinger er tæt sammenvævede og ikke kan forstås uafhængigt af hinanden. Skabelsen af subjektivitet, heriblandt etisk subjektivitet, forstås således som betinget af den måde, som subjekter fremtræder for og optræder med hinanden. Dette supplerer Foucaults forståelse af subjektivering som en proces, hvor individer observerer, korrigerer og leder sig selv, som udgør en væsentlig del af hans ideer om, hvordan man former sig selv som etisk subjekt. Begrebsapparatet illustreres via en analyse af fortællinger fra et ledelsesudviklingsprojekt. Lederfortællingerne illustrerer en kompleks og dynamisk social verden, hvor skabelsen af subjektivitet afhænger af andre mennesker såvel som den konkrete materielle verden, som de er del af. Fortællingerne illustrerer således ledelsessubjektets kontinuerte arbejde med at finde en tilgang, som kan fungere indenfor de konkrete betingelser for at være ledere.