Fra connection til collection - samlingens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende litteraturformidling

Rasmus Grøn, Lise Kloster Gram

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Denne artikel vil analysere og diskutere samlingens og mere bredt litteraturens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende formidling. Brugerinvolveringen slår for alvor igennem inden for bibliotekernes litteraturformidling i slutningen af 00erne, hvor de første brugerinvolverende formidlingsprojekter begynder at få tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. Folkebibliotekernes er i denne udvikling del af et overgribende kulturpolitiske rationale, hvor fokuseringen på oplevelser og begivenhedskultur, der har præget kulturområdet siden nullerne (Bille 2012; Skot-Hansen 2008) i dag er blevet suppleret af et nyt fokus på at inddrage de offentlige kulturinstitutioners brugere som sparringspartnere, aktive deltagere, samskabere, optrædende og afsendere (Scott Sørensen 2018; Kulturministeriet 2008). Denne paradigmatiske orientering mod brugerinvolvering - som i høj grad er affødt af et kulturpolitisk pres på institutionerne for at demonstrere deres legitimitet ved at tiltrække brede - og nye - borgergrupper - har også bidraget til en stigende konvergens mellem institutionerne. Groft skitseret er LAM-institutionernes specifikke viden om samlingen; det være sig eksempelvis museets samling af flinteøkser, arkivets samling af klassiske noder eller digtsamlingerne på hylderne på det lokale bibliotek, blevet suppleret et fælles behov for viden om brugerne. I relation hertil opstår et voksende metodisk sammenfald i måden institutionerne understøtter brugernes involvering, idet institutionerne er fælles om at facilitere brugernes aktiviteter og initiere platforme for samskabelse. Denne praktiske konvergens vil blive eksemplificeret i artiklen gennem analyser af to brugerinddragende formidlingsinitiativer i fysiske biblioteksrum, der på forskellig vis faciliterer brugerinvolvering og gør brug af andre institutioners formidlingspraksisser.
I artiklen skitseres således med hovedfokus på bibliotekernes litteraturformidling, hvordan brugerinvolvering er et facetteret fænomen med en flertydig relation til institutionernes samling. I en vekselvirkning mellem teori og case analyser peger vi i artiklen på et spektrum, der spænder fra brugerinvolvering, der helt uafhængig af institutionens kulturelle indhold sigter på medborgerskab og empowerment til brugerinvolvering som en metode til at styrke brugernes interesse for og værdsættelse af samlingen. Afslutningsvis perspektiveres artiklens konklusioner til de øvrige LAM-institutioner, og det diskuteres hvad den konvergerende brugerfokusering på den ene side betyder for kulturinstitutionernes mulige samarbejdsflader og på den anden betyder for institutionernes egenværdi og kulturpolitiske legitimitet.


OriginalsprogDansk
TidsskriftThe Nordic Journal of Cultural Policy
Vol/bind2/2019
StatusAccepteret/In press - 20 jun. 2019

Emneord

  • Public libraries; Fiction literature; User Engagement; Convergence; Cultural Policy

Citer dette

@article{d706664f575842c688f6aac8759c5491,
title = "Fra connection til collection - samlingens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende litteraturformidling",
abstract = "Denne artikel vil analysere og diskutere samlingens og mere bredt litteraturens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende formidling. Brugerinvolveringen sl{\aa}r for alvor igennem inden for bibliotekernes litteraturformidling i slutningen af 00erne, hvor de f{\o}rste brugerinvolverende formidlingsprojekter begynder at f{\aa} tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. Folkebibliotekernes er i denne udvikling del af et overgribende kulturpolitiske rationale, hvor fokuseringen p{\aa} oplevelser og begivenhedskultur, der har pr{\ae}get kulturomr{\aa}det siden nullerne (Bille 2012; Skot-Hansen 2008) i dag er blevet suppleret af et nyt fokus p{\aa} at inddrage de offentlige kulturinstitutioners brugere som sparringspartnere, aktive deltagere, samskabere, optr{\ae}dende og afsendere (Scott S{\o}rensen 2018; Kulturministeriet 2008). Denne paradigmatiske orientering mod brugerinvolvering - som i h{\o}j grad er aff{\o}dt af et kulturpolitisk pres p{\aa} institutionerne for at demonstrere deres legitimitet ved at tiltr{\ae}kke brede - og nye - borgergrupper - har ogs{\aa} bidraget til en stigende konvergens mellem institutionerne. Groft skitseret er LAM-institutionernes specifikke viden om samlingen; det v{\ae}re sig eksempelvis museets samling af flinte{\o}kser, arkivets samling af klassiske noder eller digtsamlingerne p{\aa} hylderne p{\aa} det lokale bibliotek, blevet suppleret et f{\ae}lles behov for viden om brugerne. I relation hertil opst{\aa}r et voksende metodisk sammenfald i m{\aa}den institutionerne underst{\o}tter brugernes involvering, idet institutionerne er f{\ae}lles om at facilitere brugernes aktiviteter og initiere platforme for samskabelse. Denne praktiske konvergens vil blive eksemplificeret i artiklen gennem analyser af to brugerinddragende formidlingsinitiativer i fysiske biblioteksrum, der p{\aa} forskellig vis faciliterer brugerinvolvering og g{\o}r brug af andre institutioners formidlingspraksisser. I artiklen skitseres s{\aa}ledes med hovedfokus p{\aa} bibliotekernes litteraturformidling, hvordan brugerinvolvering er et facetteret f{\ae}nomen med en flertydig relation til institutionernes samling. I en vekselvirkning mellem teori og case analyser peger vi i artiklen p{\aa} et spektrum, der sp{\ae}nder fra brugerinvolvering, der helt uafh{\ae}ngig af institutionens kulturelle indhold sigter p{\aa} medborgerskab og empowerment til brugerinvolvering som en metode til at styrke brugernes interesse for og v{\ae}rds{\ae}ttelse af samlingen. Afslutningsvis perspektiveres artiklens konklusioner til de {\o}vrige LAM-institutioner, og det diskuteres hvad den konvergerende brugerfokusering p{\aa} den ene side betyder for kulturinstitutionernes mulige samarbejdsflader og p{\aa} den anden betyder for institutionernes egenv{\ae}rdi og kulturpolitiske legitimitet.",
keywords = "Public libraries; Fiction literature; User Engagement; Convergence; Cultural Policy",
author = "Rasmus Gr{\o}n and Gram, {Lise Kloster}",
year = "2019",
month = "6",
day = "20",
language = "Dansk",
volume = "2/2019",
journal = "The Nordic Journal of Cultural Policy",

}

Fra connection til collection - samlingens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende litteraturformidling. / Grøn, Rasmus; Gram, Lise Kloster.

I: The Nordic Journal of Cultural Policy, Bind 2/2019, 20.06.2019.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Fra connection til collection - samlingens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende litteraturformidling

AU - Grøn, Rasmus

AU - Gram, Lise Kloster

PY - 2019/6/20

Y1 - 2019/6/20

N2 - Denne artikel vil analysere og diskutere samlingens og mere bredt litteraturens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende formidling. Brugerinvolveringen slår for alvor igennem inden for bibliotekernes litteraturformidling i slutningen af 00erne, hvor de første brugerinvolverende formidlingsprojekter begynder at få tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. Folkebibliotekernes er i denne udvikling del af et overgribende kulturpolitiske rationale, hvor fokuseringen på oplevelser og begivenhedskultur, der har præget kulturområdet siden nullerne (Bille 2012; Skot-Hansen 2008) i dag er blevet suppleret af et nyt fokus på at inddrage de offentlige kulturinstitutioners brugere som sparringspartnere, aktive deltagere, samskabere, optrædende og afsendere (Scott Sørensen 2018; Kulturministeriet 2008). Denne paradigmatiske orientering mod brugerinvolvering - som i høj grad er affødt af et kulturpolitisk pres på institutionerne for at demonstrere deres legitimitet ved at tiltrække brede - og nye - borgergrupper - har også bidraget til en stigende konvergens mellem institutionerne. Groft skitseret er LAM-institutionernes specifikke viden om samlingen; det være sig eksempelvis museets samling af flinteøkser, arkivets samling af klassiske noder eller digtsamlingerne på hylderne på det lokale bibliotek, blevet suppleret et fælles behov for viden om brugerne. I relation hertil opstår et voksende metodisk sammenfald i måden institutionerne understøtter brugernes involvering, idet institutionerne er fælles om at facilitere brugernes aktiviteter og initiere platforme for samskabelse. Denne praktiske konvergens vil blive eksemplificeret i artiklen gennem analyser af to brugerinddragende formidlingsinitiativer i fysiske biblioteksrum, der på forskellig vis faciliterer brugerinvolvering og gør brug af andre institutioners formidlingspraksisser. I artiklen skitseres således med hovedfokus på bibliotekernes litteraturformidling, hvordan brugerinvolvering er et facetteret fænomen med en flertydig relation til institutionernes samling. I en vekselvirkning mellem teori og case analyser peger vi i artiklen på et spektrum, der spænder fra brugerinvolvering, der helt uafhængig af institutionens kulturelle indhold sigter på medborgerskab og empowerment til brugerinvolvering som en metode til at styrke brugernes interesse for og værdsættelse af samlingen. Afslutningsvis perspektiveres artiklens konklusioner til de øvrige LAM-institutioner, og det diskuteres hvad den konvergerende brugerfokusering på den ene side betyder for kulturinstitutionernes mulige samarbejdsflader og på den anden betyder for institutionernes egenværdi og kulturpolitiske legitimitet.

AB - Denne artikel vil analysere og diskutere samlingens og mere bredt litteraturens rolle i bibliotekernes brugerinvolverende formidling. Brugerinvolveringen slår for alvor igennem inden for bibliotekernes litteraturformidling i slutningen af 00erne, hvor de første brugerinvolverende formidlingsprojekter begynder at få tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. Folkebibliotekernes er i denne udvikling del af et overgribende kulturpolitiske rationale, hvor fokuseringen på oplevelser og begivenhedskultur, der har præget kulturområdet siden nullerne (Bille 2012; Skot-Hansen 2008) i dag er blevet suppleret af et nyt fokus på at inddrage de offentlige kulturinstitutioners brugere som sparringspartnere, aktive deltagere, samskabere, optrædende og afsendere (Scott Sørensen 2018; Kulturministeriet 2008). Denne paradigmatiske orientering mod brugerinvolvering - som i høj grad er affødt af et kulturpolitisk pres på institutionerne for at demonstrere deres legitimitet ved at tiltrække brede - og nye - borgergrupper - har også bidraget til en stigende konvergens mellem institutionerne. Groft skitseret er LAM-institutionernes specifikke viden om samlingen; det være sig eksempelvis museets samling af flinteøkser, arkivets samling af klassiske noder eller digtsamlingerne på hylderne på det lokale bibliotek, blevet suppleret et fælles behov for viden om brugerne. I relation hertil opstår et voksende metodisk sammenfald i måden institutionerne understøtter brugernes involvering, idet institutionerne er fælles om at facilitere brugernes aktiviteter og initiere platforme for samskabelse. Denne praktiske konvergens vil blive eksemplificeret i artiklen gennem analyser af to brugerinddragende formidlingsinitiativer i fysiske biblioteksrum, der på forskellig vis faciliterer brugerinvolvering og gør brug af andre institutioners formidlingspraksisser. I artiklen skitseres således med hovedfokus på bibliotekernes litteraturformidling, hvordan brugerinvolvering er et facetteret fænomen med en flertydig relation til institutionernes samling. I en vekselvirkning mellem teori og case analyser peger vi i artiklen på et spektrum, der spænder fra brugerinvolvering, der helt uafhængig af institutionens kulturelle indhold sigter på medborgerskab og empowerment til brugerinvolvering som en metode til at styrke brugernes interesse for og værdsættelse af samlingen. Afslutningsvis perspektiveres artiklens konklusioner til de øvrige LAM-institutioner, og det diskuteres hvad den konvergerende brugerfokusering på den ene side betyder for kulturinstitutionernes mulige samarbejdsflader og på den anden betyder for institutionernes egenværdi og kulturpolitiske legitimitet.

KW - Public libraries; Fiction literature; User Engagement; Convergence; Cultural Policy

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2/2019

JO - The Nordic Journal of Cultural Policy

JF - The Nordic Journal of Cultural Policy

ER -