Fra multikulturalisme til transkulturalisme

Eksport af forskningsdata: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

849 Downloads (Pure)

Resumé

Transculture is viewed as the next level of liberation, this time from the “prison house of language,” from unconscious predispositions and prejudices of the “native,” naturalized cultures. (Epstein 2009: 327)
Betegnelsen multikulturalisme bruges ofte, trods akademisk kritik af begrebet (Hage 1998, Eriksen xx, Jensen 2013) som et beskrivende begreb for samfund, som aktivt har gennemført en multikulturel politik. Det gælder fx England og Australien, som aktivt positionerer sig som multikulturelle samfund.
I denne artikel vil vi argumentere for at den multikulturelle politik, bygger på en kategoriserende national kulturforståelse, som fastholder etniske grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden samt at deres indbyrdes placering orkestreres af majoriteten. Minoritetsgrupper tilbydes med andre ord bestemte positioner, som de kan tage imod og udfylde, men i denne position ligger intet tilbud om lige indflydelse – kun om udfyldelse af den tilbudte plads. (Hage: Må minoriteter være bekymrede for Australien?).

Kulturteoretisk vil vi argumentere for at multikulturalismen bygger på to forståelse af kultur som begge understøtter den nationale ide. For det første trækkes på det beskrivende kulturbegreb, hvor man arbejder med forestillingen om afgrænsede kulturelle enheder. For det andet trækkes på kultur set som sammenhængende betydningssystemer, dvs, at kulturforståelsen kan kategoriseres som et komplekst kulturbegreb, men det er stadig knyttet til nationale kategorier eller etniske kategorier.

Vi vil argumentere for nødvendigheden af at arbejde med kulturbegreber, som ikke reproducerer forestillingen om nationale forskelles betydninger eller reproducerer majoritetens ret til at orkestrere samfundsmedlemmers handlemuligheder. Vi vil i artiklen fremhæve et nyt perspektiv til kulturforståelse – transkulturalisme. Igennem denne artikel vil vi argumentere, inspireret af Bakhtins dialogiske tænkning, at transkulturalismen grundet dialogiske interaktion, kan åbne op for et nyt perspektiv på kulturmøder og kulturforståelse. Med Bakhtins ord: Vi har brug for andre kulturer, som vi har brug for andre mennesker, for at kunne se, hvad vi ikke kan se for os selv og dermed gøre os hele.
Vi lever i en globaliseret verden, og kan ikke undgå daglige interaktioner, idet vi krydser hinanden i tid og rum. Der er behov for at tænke nyt og at redefinere vores kulturforståelse baseret på kategorier og subjektspositioneringer. ”Transculturalism is especially needed in world politics, where the factor of fixed cultural identity based on race, ethnos, religion, or ideological commitments turned out to be a source of conflict and violence”. (Epstein 2009: 328). Bahbah formulerer på tilsvarende vis, at; “What is theoretically innovative, and politically crucial, is the need to think beyond narratives of originary and initial subjectivities and to focus on those moments or processes that are produced in the articulation of cultural differences”. (Bhabha 1994: 2).
OriginalsprogDansk
TitelRettigheder, empowerment og læring
red.Anette Bilfeldt, Iben Jensen, John Andersen
Antal sider25
Vol/bind5
UdgivelsesstedAalborg
Forlag/udgivende institutionAalborg Universitetsforlag
Udgivelsesdato2014
Udgave1
Sider134-159
Kapitel7
ISBN (elektronisk)978-87-7112-219-0
PublikationsstatusUdgivet - 2014
Publikations serierSerie om Lærings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies
ISSN2245-7569

Citer dette

Gholamian, J., & Jensen, I. (2014). Fra multikulturalisme til transkulturalisme. i A. Bilfeldt, I. Jensen, & J. Andersen (red.), Rettigheder, empowerment og læring (1 redaktører, Bind 5, s. 134-159). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Serie om Lærings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies
Gholamian, Jamshid ; Jensen, Iben. / Fra multikulturalisme til transkulturalisme. Rettigheder, empowerment og læring. red. / Anette Bilfeldt ; Iben Jensen ; John Andersen. Bind 5 1. redaktører Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2014. s. 134-159 (Serie om Lærings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies).
@inbook{e1869cf20ea84918ad4e6f9930d65149,
title = "Fra multikulturalisme til transkulturalisme",
abstract = "Transculture is viewed as the next level of liberation, this time from the “prison house of language,” from unconscious predispositions and prejudices of the “native,” naturalized cultures. (Epstein 2009: 327)Betegnelsen multikulturalisme bruges ofte, trods akademisk kritik af begrebet (Hage 1998, Eriksen xx, Jensen 2013) som et beskrivende begreb for samfund, som aktivt har gennemf{\o}rt en multikulturel politik. Det g{\ae}lder fx England og Australien, som aktivt positionerer sig som multikulturelle samfund. I denne artikel vil vi argumentere for at den multikulturelle politik, bygger p{\aa} en kategoriserende national kulturforst{\aa}else, som fastholder etniske grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden samt at deres indbyrdes placering orkestreres af majoriteten. Minoritetsgrupper tilbydes med andre ord bestemte positioner, som de kan tage imod og udfylde, men i denne position ligger intet tilbud om lige indflydelse – kun om udfyldelse af den tilbudte plads. (Hage: M{\aa} minoriteter v{\ae}re bekymrede for Australien?).Kulturteoretisk vil vi argumentere for at multikulturalismen bygger p{\aa} to forst{\aa}else af kultur som begge underst{\o}tter den nationale ide. For det f{\o}rste tr{\ae}kkes p{\aa} det beskrivende kulturbegreb, hvor man arbejder med forestillingen om afgr{\ae}nsede kulturelle enheder. For det andet tr{\ae}kkes p{\aa} kultur set som sammenh{\ae}ngende betydningssystemer, dvs, at kulturforst{\aa}elsen kan kategoriseres som et komplekst kulturbegreb, men det er stadig knyttet til nationale kategorier eller etniske kategorier. Vi vil argumentere for n{\o}dvendigheden af at arbejde med kulturbegreber, som ikke reproducerer forestillingen om nationale forskelles betydninger eller reproducerer majoritetens ret til at orkestrere samfundsmedlemmers handlemuligheder. Vi vil i artiklen fremh{\ae}ve et nyt perspektiv til kulturforst{\aa}else – transkulturalisme. Igennem denne artikel vil vi argumentere, inspireret af Bakhtins dialogiske t{\ae}nkning, at transkulturalismen grundet dialogiske interaktion, kan {\aa}bne op for et nyt perspektiv p{\aa} kulturm{\o}der og kulturforst{\aa}else. Med Bakhtins ord: Vi har brug for andre kulturer, som vi har brug for andre mennesker, for at kunne se, hvad vi ikke kan se for os selv og dermed g{\o}re os hele.Vi lever i en globaliseret verden, og kan ikke undg{\aa} daglige interaktioner, idet vi krydser hinanden i tid og rum. Der er behov for at t{\ae}nke nyt og at redefinere vores kulturforst{\aa}else baseret p{\aa} kategorier og subjektspositioneringer. ”Transculturalism is especially needed in world politics, where the factor of fixed cultural identity based on race, ethnos, religion, or ideological commitments turned out to be a source of conflict and violence”. (Epstein 2009: 328). Bahbah formulerer p{\aa} tilsvarende vis, at; “What is theoretically innovative, and politically crucial, is the need to think beyond narratives of originary and initial subjectivities and to focus on those moments or processes that are produced in the articulation of cultural differences”. (Bhabha 1994: 2).",
author = "Jamshid Gholamian and Iben Jensen",
year = "2014",
language = "Dansk",
volume = "5",
series = "Serie om L{\ae}rings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies",
publisher = "Aalborg Universitetsforlag",
pages = "134--159",
editor = "Anette Bilfeldt and Iben Jensen and John Andersen",
booktitle = "Rettigheder, empowerment og l{\ae}ring",
edition = "1",

}

Gholamian, J & Jensen, I 2014, Fra multikulturalisme til transkulturalisme. i A Bilfeldt, I Jensen & J Andersen (red), Rettigheder, empowerment og læring. 1 udg, Bind 5, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, Serie om Lærings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies, s. 134-159.

Fra multikulturalisme til transkulturalisme. / Gholamian, Jamshid; Jensen, Iben.

Rettigheder, empowerment og læring. redaktører / Anette Bilfeldt; Iben Jensen; John Andersen. Bind 5 1. redaktører Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2014. s. 134-159 (Serie om Lærings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies).

Eksport af forskningsdata: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

TY - CHAP

T1 - Fra multikulturalisme til transkulturalisme

AU - Gholamian, Jamshid

AU - Jensen, Iben

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - Transculture is viewed as the next level of liberation, this time from the “prison house of language,” from unconscious predispositions and prejudices of the “native,” naturalized cultures. (Epstein 2009: 327)Betegnelsen multikulturalisme bruges ofte, trods akademisk kritik af begrebet (Hage 1998, Eriksen xx, Jensen 2013) som et beskrivende begreb for samfund, som aktivt har gennemført en multikulturel politik. Det gælder fx England og Australien, som aktivt positionerer sig som multikulturelle samfund. I denne artikel vil vi argumentere for at den multikulturelle politik, bygger på en kategoriserende national kulturforståelse, som fastholder etniske grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden samt at deres indbyrdes placering orkestreres af majoriteten. Minoritetsgrupper tilbydes med andre ord bestemte positioner, som de kan tage imod og udfylde, men i denne position ligger intet tilbud om lige indflydelse – kun om udfyldelse af den tilbudte plads. (Hage: Må minoriteter være bekymrede for Australien?).Kulturteoretisk vil vi argumentere for at multikulturalismen bygger på to forståelse af kultur som begge understøtter den nationale ide. For det første trækkes på det beskrivende kulturbegreb, hvor man arbejder med forestillingen om afgrænsede kulturelle enheder. For det andet trækkes på kultur set som sammenhængende betydningssystemer, dvs, at kulturforståelsen kan kategoriseres som et komplekst kulturbegreb, men det er stadig knyttet til nationale kategorier eller etniske kategorier. Vi vil argumentere for nødvendigheden af at arbejde med kulturbegreber, som ikke reproducerer forestillingen om nationale forskelles betydninger eller reproducerer majoritetens ret til at orkestrere samfundsmedlemmers handlemuligheder. Vi vil i artiklen fremhæve et nyt perspektiv til kulturforståelse – transkulturalisme. Igennem denne artikel vil vi argumentere, inspireret af Bakhtins dialogiske tænkning, at transkulturalismen grundet dialogiske interaktion, kan åbne op for et nyt perspektiv på kulturmøder og kulturforståelse. Med Bakhtins ord: Vi har brug for andre kulturer, som vi har brug for andre mennesker, for at kunne se, hvad vi ikke kan se for os selv og dermed gøre os hele.Vi lever i en globaliseret verden, og kan ikke undgå daglige interaktioner, idet vi krydser hinanden i tid og rum. Der er behov for at tænke nyt og at redefinere vores kulturforståelse baseret på kategorier og subjektspositioneringer. ”Transculturalism is especially needed in world politics, where the factor of fixed cultural identity based on race, ethnos, religion, or ideological commitments turned out to be a source of conflict and violence”. (Epstein 2009: 328). Bahbah formulerer på tilsvarende vis, at; “What is theoretically innovative, and politically crucial, is the need to think beyond narratives of originary and initial subjectivities and to focus on those moments or processes that are produced in the articulation of cultural differences”. (Bhabha 1994: 2).

AB - Transculture is viewed as the next level of liberation, this time from the “prison house of language,” from unconscious predispositions and prejudices of the “native,” naturalized cultures. (Epstein 2009: 327)Betegnelsen multikulturalisme bruges ofte, trods akademisk kritik af begrebet (Hage 1998, Eriksen xx, Jensen 2013) som et beskrivende begreb for samfund, som aktivt har gennemført en multikulturel politik. Det gælder fx England og Australien, som aktivt positionerer sig som multikulturelle samfund. I denne artikel vil vi argumentere for at den multikulturelle politik, bygger på en kategoriserende national kulturforståelse, som fastholder etniske grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden samt at deres indbyrdes placering orkestreres af majoriteten. Minoritetsgrupper tilbydes med andre ord bestemte positioner, som de kan tage imod og udfylde, men i denne position ligger intet tilbud om lige indflydelse – kun om udfyldelse af den tilbudte plads. (Hage: Må minoriteter være bekymrede for Australien?).Kulturteoretisk vil vi argumentere for at multikulturalismen bygger på to forståelse af kultur som begge understøtter den nationale ide. For det første trækkes på det beskrivende kulturbegreb, hvor man arbejder med forestillingen om afgrænsede kulturelle enheder. For det andet trækkes på kultur set som sammenhængende betydningssystemer, dvs, at kulturforståelsen kan kategoriseres som et komplekst kulturbegreb, men det er stadig knyttet til nationale kategorier eller etniske kategorier. Vi vil argumentere for nødvendigheden af at arbejde med kulturbegreber, som ikke reproducerer forestillingen om nationale forskelles betydninger eller reproducerer majoritetens ret til at orkestrere samfundsmedlemmers handlemuligheder. Vi vil i artiklen fremhæve et nyt perspektiv til kulturforståelse – transkulturalisme. Igennem denne artikel vil vi argumentere, inspireret af Bakhtins dialogiske tænkning, at transkulturalismen grundet dialogiske interaktion, kan åbne op for et nyt perspektiv på kulturmøder og kulturforståelse. Med Bakhtins ord: Vi har brug for andre kulturer, som vi har brug for andre mennesker, for at kunne se, hvad vi ikke kan se for os selv og dermed gøre os hele.Vi lever i en globaliseret verden, og kan ikke undgå daglige interaktioner, idet vi krydser hinanden i tid og rum. Der er behov for at tænke nyt og at redefinere vores kulturforståelse baseret på kategorier og subjektspositioneringer. ”Transculturalism is especially needed in world politics, where the factor of fixed cultural identity based on race, ethnos, religion, or ideological commitments turned out to be a source of conflict and violence”. (Epstein 2009: 328). Bahbah formulerer på tilsvarende vis, at; “What is theoretically innovative, and politically crucial, is the need to think beyond narratives of originary and initial subjectivities and to focus on those moments or processes that are produced in the articulation of cultural differences”. (Bhabha 1994: 2).

M3 - Bidrag til bog/antologi

VL - 5

T3 - Serie om Lærings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies

SP - 134

EP - 159

BT - Rettigheder, empowerment og læring

A2 - Bilfeldt, Anette

A2 - Jensen, Iben

A2 - Andersen, John

PB - Aalborg Universitetsforlag

CY - Aalborg

ER -

Gholamian J, Jensen I. Fra multikulturalisme til transkulturalisme. i Bilfeldt A, Jensen I, Andersen J, Redaktører, Rettigheder, empowerment og læring. 1 redaktører Bind 5. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 2014. s. 134-159. (Serie om Lærings-, forandrings- og organisationsudviklingsprocesser/Series in Transformational Studies).