Fra synd til skyld: krimiens kulturelle rødder

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Resumé

    Det er velkendt at sætte skellet hos Edgar Allan Poe, når de første detektivfortællinger skal lokaliseres. Poes tre fortællinger om C. Auguste Dupin fra 1841 til 1844 introducerer den rationelle detektiv for første gang i den vestlige litteratur. Spørgsmålet er bare, om det så derfor betyder, at der før dette ikke fandtes detektiver eller kriminelle handlinger, der skulle efterforskes – også i litteraturen. Og fokuserer vi netop der, forplumres billedet en smule, for det er indlysende, at Dupin-trilogien er et udtryk for en rationalistisk krimifortælling, der bygger på opklaring gennem metoder, vi kender fra logikken og rationalismen, men det er ikke nødvendigvis en beskrivelse, der er passende på krimiens mangfoldighed. Denne artikel kigger derfor andre steder hen for at lokalisere nogle kulturelle og sociologiske rammer for, hvordan krimien på forskellige tidspunkter toner frem uafhængigt af hinanden i visse kulturer.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftBogens Verden
    Vol/bind91
    Udgave nummer1
    Sider (fra-til)36-42
    Antal sider7
    ISSN0006-5692
    StatusUdgivet - 13 maj 2009

    Emneord

    • Krimifiktion
    • Kultur
    • Skyld

    Citer dette

    @article{706f35d0406311de9808000ea68e967b,
    title = "Fra synd til skyld: krimiens kulturelle r{\o}dder",
    abstract = "Det er velkendt at s{\ae}tte skellet hos Edgar Allan Poe, n{\aa}r de f{\o}rste detektivfort{\ae}llinger skal lokaliseres. Poes tre fort{\ae}llinger om C. Auguste Dupin fra 1841 til 1844 introducerer den rationelle detektiv for f{\o}rste gang i den vestlige litteratur. Sp{\o}rgsm{\aa}let er bare, om det s{\aa} derfor betyder, at der f{\o}r dette ikke fandtes detektiver eller kriminelle handlinger, der skulle efterforskes – ogs{\aa} i litteraturen. Og fokuserer vi netop der, forplumres billedet en smule, for det er indlysende, at Dupin-trilogien er et udtryk for en rationalistisk krimifort{\ae}lling, der bygger p{\aa} opklaring gennem metoder, vi kender fra logikken og rationalismen, men det er ikke n{\o}dvendigvis en beskrivelse, der er passende p{\aa} krimiens mangfoldighed. Denne artikel kigger derfor andre steder hen for at lokalisere nogle kulturelle og sociologiske rammer for, hvordan krimien p{\aa} forskellige tidspunkter toner frem uafh{\ae}ngigt af hinanden i visse kulturer.",
    keywords = "Krimifiktion, Kultur, Skyld, Crime fiction, Culture, Guilt",
    author = "Hansen, {Kim Toft}",
    year = "2009",
    month = "5",
    day = "13",
    language = "Dansk",
    volume = "91",
    pages = "36--42",
    journal = "Bogens Verden",
    issn = "0006-5692",
    publisher = "Det/Danske Forfatter- og Oversaettercenter Hald",
    number = "1",

    }

    Fra synd til skyld : krimiens kulturelle rødder. / Hansen, Kim Toft.

    I: Bogens Verden, Bind 91, Nr. 1, 13.05.2009, s. 36-42.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    TY - JOUR

    T1 - Fra synd til skyld

    T2 - krimiens kulturelle rødder

    AU - Hansen, Kim Toft

    PY - 2009/5/13

    Y1 - 2009/5/13

    N2 - Det er velkendt at sætte skellet hos Edgar Allan Poe, når de første detektivfortællinger skal lokaliseres. Poes tre fortællinger om C. Auguste Dupin fra 1841 til 1844 introducerer den rationelle detektiv for første gang i den vestlige litteratur. Spørgsmålet er bare, om det så derfor betyder, at der før dette ikke fandtes detektiver eller kriminelle handlinger, der skulle efterforskes – også i litteraturen. Og fokuserer vi netop der, forplumres billedet en smule, for det er indlysende, at Dupin-trilogien er et udtryk for en rationalistisk krimifortælling, der bygger på opklaring gennem metoder, vi kender fra logikken og rationalismen, men det er ikke nødvendigvis en beskrivelse, der er passende på krimiens mangfoldighed. Denne artikel kigger derfor andre steder hen for at lokalisere nogle kulturelle og sociologiske rammer for, hvordan krimien på forskellige tidspunkter toner frem uafhængigt af hinanden i visse kulturer.

    AB - Det er velkendt at sætte skellet hos Edgar Allan Poe, når de første detektivfortællinger skal lokaliseres. Poes tre fortællinger om C. Auguste Dupin fra 1841 til 1844 introducerer den rationelle detektiv for første gang i den vestlige litteratur. Spørgsmålet er bare, om det så derfor betyder, at der før dette ikke fandtes detektiver eller kriminelle handlinger, der skulle efterforskes – også i litteraturen. Og fokuserer vi netop der, forplumres billedet en smule, for det er indlysende, at Dupin-trilogien er et udtryk for en rationalistisk krimifortælling, der bygger på opklaring gennem metoder, vi kender fra logikken og rationalismen, men det er ikke nødvendigvis en beskrivelse, der er passende på krimiens mangfoldighed. Denne artikel kigger derfor andre steder hen for at lokalisere nogle kulturelle og sociologiske rammer for, hvordan krimien på forskellige tidspunkter toner frem uafhængigt af hinanden i visse kulturer.

    KW - Krimifiktion

    KW - Kultur

    KW - Skyld

    KW - Crime fiction

    KW - Culture

    KW - Guilt

    M3 - Tidsskriftartikel

    VL - 91

    SP - 36

    EP - 42

    JO - Bogens Verden

    JF - Bogens Verden

    SN - 0006-5692

    IS - 1

    ER -